Flere kyssescener på datalogi…

Der var blandt andet sat fokus på forskningsformidling, da VIP’erne mødtes til deres årlige interne seminar på Rold Storkro d. 4. januar 2010. Oplægsholder Lars Mathiasen, Swift&Gelinde, indtog scenen i tre timer for at give en introduktion til, hvordan Datalogi kan blive bedre til at plante sit budskab og formidle forskning. Lars Mathiasen lagde vægt på fortælling i forskningsformidling.

- Alle mennesker kan lide en god fortælling. Den klassiske fortælling er bygget op omkring berettermodellen: Subjekt (A) vil gerne opnå (B) men der er en knast, en konflikt, en udfordring. Udfordringen skal artikuleres, for ellers kan modtageren ikke få øje på historien, understreger han.

Berettermodellen både skaber og udløser en forventning. Fortællingen består typisk af en: Intro – udfordring – kyssescene – klimaks – afslutning. Ifølge Lars Mathiasen er formålet med at indlægge en kyssescene inden de vigtige budskaber (klimaks) at få pulsen helt ned hos publikum.

- Folk er mere modtagelige for dine pointer, hvis deres puls er lav. I den klassiske berettermodel er det derfor altid inden klimaks, de vælger at lægge kyssescenerne ind, griner han.

Mens alle sidder og forestiller sig, hvordan en kyssescene vil se ud på algoritmisk, fortæller Lars Mathiasen:

- Heldigvis for jer har videnskaben som bekendt ikke andet end knaster. Og der er ikke så lang vej fra denne berettermodel til IMRAD (Intro, Method, Results, Abstract, Discussion) som er den klassiske forskningsformidling - jeres stammesprog. Men det kan være en god ide at holde lidt igen med de gode pointer. Vær økonomisk med dem. Så fastholder du dit publikum og deres interesse. Og du kan nemmere komme i gennem med dine budskaber: Hvad var jeres udfordring, hvad gjorde i og hvordan gik det, pointerer han.

Pointer

Nedenfor er nogle af Lars Mathiasens gode råd og pointer om kommunikation samlet:

• Tænk modtagerorienteret
  • Modtager er altid udgangspunkt for din fortælling. Hvis ikke mister du kontrol med fortolkning. Det er trist, når du har et budskab.
    
    
• 2 strategiske valg
• Valg nr. 1: Der er altid nogle, man ikke kan nå eller dem, der ved det hele i forvejen – du skal vælge et snit i midtergruppen (majoritet af publikum) -> indsaml oplysninger (digte en person fra eget liv og erfaring -> et skab af fantomer) – læs hvad personer har sagt, hvad de læser, ser, opfanger. Træk dem frem, når du vælger og henvender dig til din modtager.      
• Valg nr. 2.: Hvor kan man lægge et snit i sit stof – vi kan ikke fortælle det hele men skal have noget konkret – hvor vil du lægge snittet. Altid ud fra målgruppen/modtager.
  
  
• Vælg fokus – fortæl en brøkdel men den rigtige brøkdel
  
  
• Budskab - Det modtageren skal stå tilbage med – EN udfordrende påstand
  
  
• Relevanskriteriet (hvad vedrører det mig som modtager)
  
  
• Referencerammekriteriet (hvordan giver det mening for mig som modtager)
  
  
• Tag modtager i hånden - Byg på kendt viden og begynd med den. Rækkefølge af information tager modtageren i hånden. Kontekst og sammenhæng følges op af noget nyt i enden (togvogn).

Læs pdf-udgave af "Scientifically Speaking - Tips for Preparing and Delivering Scientific Talks and Using Visual Aids"

Se slides fra Lars Mathiasens oplæg:

Faglig Formidling Januar 2010