ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Århusiansk datalog tildeles international forsker-pris

Lektor på Datalogisk Institut i Århus, Erik Ernst, er blevet tildelt ”The Dahl-Nygaard Junior Prize” for 2010. Prisen, der uddeles af den internationale organisation AITO, er opkaldt efter de norske datalogi-pionerer Ole-Johan Dahl og Kristen Nygaard, hvis forskning har grundlagt den dominerende gren af softwareudviklingen som kaldes objekt-orientering. Prisen gives hvert år til en yngre forsker, der har stort potentiale for at følge i de to pionerers fodspor. 

Erik ErnstErik Ernst tildeles prisen for sin forskning i objektorienteret programmering og anerkendes desuden for sit store arbejde i det internationale datalogi-miljø. Hans forskning drejer sig primært om design, implementering og statisk analyse programmeringssprog. 

Prisen vil blive overrakt til Erik Ernst i juli 2010 på ”European Conference on Object-Oriented Programming” i Slovenien. 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      12/18/2009