ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Printervenlig version

Nyt om navne

Datalogisk Institut
Marianne Graves Petersen

Marianne Graves Petersen er ansat som lektor i interaktionsdesign ved Datalogisk Institut,

Marianne underviser i interaktionsdesign og er leder af Mobile Home Center, som er et projekt under Interactive Spaces.

 

 

eGov+ projektet inviterer til konferencen

Bedre kommunal service gennem ny anvendelse af it?

Tirsdag den 12. januar kl. 9:00 - 16:30
INCUBA Science Park, Åbogade 15, 8200 Århus N

eGov+ projektet fokuserer på it-løsninger, der f.eks. skaber fora, hvor borgere hjælper hinanden, bedre samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger og sporbarhed i sagsbehandlingen. Midtvejs i projektet inviterer vi til en åben konference, hvor vi præsenterer resultater og formidler diskussioner til alle interesserede.

Konferencen er rettet mod ansatte og beslutningstagere i kommuner såvel som regioner og andre offentlige myndigheder, leverandører af it-løsninger til det offentlige, konsulenter, interne it-udviklere i kommuner og offentlige myndigheder, samt interesseorganisationer på borgernes, brugernes og udviklernes sider. Programmet bliver tilrettelagt, så man kan mødes på kryds og tværs, samtidig med, at der er indhold for enhver smag.

Læs mere om programmet for konferencen og tilmeld dig her.



Venlig hilsen
eGov+ projektet
Susanne Bødker

 

 

Interweaving technologies: the aesthetics of digital urban living

CALL FOR PARTICIPATION

Conference at Aarhus University, Denmark. 21-23 April 2010

The urban environment is increasingly formed by the development of digital and mobile media. In this development there is no lack of investment in how these new technologies can be directed at making our lives both easier and more fun. But one could argue that we still need to find a proper ground for discussing these innovations in light of art, aesthetics and socio-cultural aspects.

Although these new technologies are generic in structure, they shape the environment differently, based on the context and site in which they are interwoven. There is a need for critical attention - be that from the viewpoint of an auditory or software culture, critical design, mobile or locative media art, or through a focus on the various strategies that come into play in the appropriation of the digital urban space (bricolage, interventions, hacktivism or the exploration of playful and performative strategies).

A lot of research in Nordic countries is focused upon how digital technologies shape daily urban life. However, most of the examples drawn upon in this research take place in large metropoli in the US and Asia, which raises the question of how we reflect on pervasive, locative or ubiquitous technologies in light of the smaller metropoli (as found in the Nordic region), the provincial or even the rural.

Relevant discussions are the interweavings of:
- the innovative and the aesthetic;
- the optimistic and the critical views on technology;
- the provincial everyday and the spectacular metropolis;
- the central square and the suburbs; the individual and the collective; and
- the mesh that folds and unfolds between situations and technologies.

This conference is aimed at gathering researchers interested in the aesthetics and socio-cultural aspects of situated and ubiquitous technologies. In addition, we hope that this conference will provide a fertile ground for discussing how we can use the specific Nordic way of constructing a society (in political constitutions, sets of values, existing practices, and the commonsensical traits of our everyday cultures and forms of life) as a backdrop for discussions of digital urban living.

The conference format will comprise invited keynotes and individual presentations of papers. A number of workshops aimed to facilitate further discussions of the conference topics through experimental group work will also be held. All workshops will have to produce an outcome that can be exhibited and presented at the closing reception (as posters or in a medium related to the workshop topic).

Relevant topics for the individual presentations include (but are not limited to):
The research areas of:
- auditory culture
- software culture
- urban cultural geography
- critical design
- mobile and locative media art
The research agendas of:
- critical approaches to digital public space
- appropriation, bricolage, interventions and hacktivism
- playful and performative strategies

Submission format and deadlines (please refer to the Ubiquity website (http://ubiquity.nu/) or to the website of Digital Aesthetics Research Center (http://darc.imv.au.dk) for further guidelines):

10 February 2010: deadline for submission of abstracts of max 600 words. Abstracts will be peer reviewed. Accepted language is English only.
20 February 2010: authors receive comments on submitted abstracts.
20 March 2010: deadline for submission of final position papers of maximum 2500 words. Papers will be subjected to final evaluation as to whether they meet the conference topic. Accepted language is English only.
21-23 April 2010 (incl): conference
There is no specific paper template for the abstract submission. Authors with accepted abstracts will receive further information on templates to be used for the final position papers along with the acceptance email.

Submissions and questions regarding the conference can be directed at Lone Koefoed Hansen (koefoed@hum.au.dk) or Lars Bo Løfgreen (lbl@hum.au.dk). Also, if you are interested in running an exploratory workshop, please email us for further discussion. Probable workshops are: “Mapping the flows and characteristics of (digitized) urban landscapes”, “Sonification of urban life”, “Large screen visualisations in the city”, and “GPS-positioning and geotagging as aesthetic material”.

The conference is part of a number of events arranged by the research network “The Culture of Ubiquitous Information”; a Nordic interdisciplinary research network addressing an unresolved problem: the articulation of a conceptual apparatus in cultural theory and technology studies which affords an analysis and evaluation of ubiquitous computing as a contemporary development increasingly making itself felt socio-culturally.

 

Multimediebeskatning

Fra den 1. januar 2010 indføres en multimedieskat på kr. 3.000, som vil omfatte medarbejdere på Aarhus Universitet, der som led i ansættelsesforholdet, får stillet et eller flere multimedier til rådighed for privat udnyttelse.

Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn mv., der modtager honorar eller tillæg og som får stillet multimedier til privat rådighed.

Med multimediebeskatningen indføres således et ”privat rådighedsbegreb”, det vil sige, at man (inkl. husstanden) har mulighed for at anvende multimediet i privat øjemed. Med rådighedsbegrebet indføres samtidig en formodningsregel, som i praksis vil betyde, at for medarbejdere, som én gang har taget et multimedium med hjem, er der en formodning for privat rådighed. Det er således den private rådighed og ikke den faktiske benyttelse, som udløser beskatningen, jf. nedenunder.
Der er tale om en stærk formodningsregel, som kun vanskeligt kan afkræftes, idet det påhviler medarbejderen at bevise, at der ikke har været privat rådighed over multimediet.

Læs mere på www.au.dk/multimediebeskatning   

 

Alexandra deltager i Bright Green Expo

Alexandra Instituttet deltager i udstillingen Bright Green Expo, der afholdes af Dansk Industri i Forum den 12.-13. december 2009 i forbindelse med klimatopmødet COP15.

Her udstiller Alexandra Instituttet sammen med 13 andre danske vidensinstitutioner og private virksomheder the Energy Aware House. I the Energy Aware House, der udgør en af Bright Green’s fire ”aktivitetszoner”, kan udstillingens gæster træde ind i fire kæmpemæssige hængende rør, der hver især udgør et scenarie for et hjem med klimavenlige teknologier. Her kan den besøgende også prøve den interaktive Bright Green Energy Planner og lære, hvordan man bruger energien i hjemmet mest rigtigt - til glæde for både miljø og pengepung.

De fire scenarier og energiplanlæggeren giver den besøgende en helt konkret oplevelse af, hvordan man ved hjælp af eksisterende teknologier kan halvere energiforbruget i hjemmet – og stadig opretholde det samme komfortniveau som tidligere. Dette gøres ved hjælp af automatiseringsløsninger og teknologier til synliggørelse af energiforbruget, så energi anvendes på det rigtige tidspunkt, til det rigtige formål og til den rigtige pris. 

The Energy Aware House er skabt af interessegruppen Intelligente Bygninger under netværket InfinIT - Innovationsnetværk for IKT. Netværket drives af et konsortium, hvori Alexandra Instituttet deltager, med det formål at forene kræfterne fra forskning og private virksomheder i udviklingen af visionære og kommercielle løsninger gennem anvendelse af indlejrede, mobile og pervasive teknologier, herunder bl.a. intelligente bygninger.

Læs mere om the Energy Aware House på www.swkorridor.dk og www.brightgreen.dk.

 

Ole Østerby overgår til emeritus efter 50 år på Aarhus Universitet

Ole ØsterbyFredag d. 4. December kl. 14.15 – 15.00 i Store Auditorium holder Ole Østerby sin fratrædelsesforelæsning som lektor på Datalogisk Institut. Ole overgår til emeritus pr. 1. januar 2010, og det fejrer instituttet med en reception udenfor auditoriet kl. 15. Alle er inviteret til at deltage.

Et tilbageblik på et langt forsknings- og undervisningsliv

For længe, længe siden, ja faktisk før 2. Verdenskrig kom til Danmark, fødtes der i Odense en lille dreng. Ole blev han døbt. Ole var en ambitiøs dreng, der efter sin studentereksamen på Skt. Knuds Gymnasium rejste til Århus, for  at studere matematik. Ole havde store planer, han ville nemlig være eksperimentalfysiker. Interessen ændrede sig dog efter lidt tid, og i stedet kastede han sig over den eksperimentelle matematik og efter 7-8 års studier fik han et kandidatstipendium til at studere ved University of California, Berkeley, hvor han rejste over med sin kone og deres lille søn og blev indtegnet på et ph.d.-studium.

Efter et par år i USA og med en ph.d.-grad i bagagen vendte Ole og familien, der i mellemtiden var blevet  forøget med en datter, tilbage til Danmark og flyttede ind i huset i Risskov, hvor Ole stadig bor med sin kone Ruth.

Stadig aktiv med forskning og undervisning

Ole vendte hjem til en stilling ved Aarhus Universitets Regnecenter. Da regnecenteret i 1971 blev delt i to: Det Regionale Edb Center ved Aarhus Universitet (Recau) og Datalogisk Afdeling (Daimi) valgte Ole at fortsætte sin ansættelse på Daimi, hvor han siden med stor stabilitet har varetaget undervisningen indenfor numerisk analyse og differentialligninger, dog afbrudt i 1980-81 af et ophold ved University of Illinois i Urbana-Champaign.

Ved siden af undervisningsarbejdet på Daimi har Ole været involveret i forskellige forskningsprojekter hovedsageligt med kolleger på andre institutter. Eksempelvis har han være involveret i et projekt omkring digital simulation i elektrokemi, sammen med Dieter H. Britz fra Kemisk Institut, som udtaler: Ole er en yderst kyndig samarbejdspartner og en stor matematisk støtte i mit arbejde. Når det handler om matematikken spørger jeg altid Ole.

Ole Østerby er for øvrigt stadig ganske produktiv. For nylig var han på konference på Kreta, for at præsentere en artikel, og kigger man i PURE kan man se at den næste konferenceartikel allerede er afsendt for 2010.

God til ”puslespil”

Matematikkens logik har Ole overført til de mange administrative poster, som han har påtaget sig på Daimi. Hvor han igennem årene bl.a. har været kyndig formand for biblioteksudvalget og hårdtarbejdende medlem af lokaleudvalget.

Søren Christensen, tidligere formand for lokaleudvalget, udtaler: Jeg tror Ole er den eneste i verden der kan tage en kæmpe bunke ansøgninger til studenterarbejdspladser og så uden andre hjælpemidler end papir og blyant formå at tage hensyn til de studerendes ønsker og problemer og få puslespillet til at gå op.  – Det er helt fantastisk!

Ligeledes udtaler bibliotekar Birgit Pedersen: Som  flyttekoordinator og -logistiker er Ole helt eminent –  Da Datalogisk Bibliotek og Biblioteket ved Informations- og Medievidenskab skulle fusioneres og flytte til nye lokaler, havde Ole ansvaret for hele processen fra optælling til flytning. Alt var nøjagtigt og præcist optalt, alle flyttekasser landede præcist der hvor de skulle tømmes.

En gentleman og en hyggespreder

På det personlige plan er Ole så afgjort en hyggespreder. På sin egen rolige facon formår han altid at have tid til en hyggesnak, til bare at lytte og komme med gode konstruktive input – og så er han forårets budbringer med årets første erantis eller anemone, spottet i skoven på cykelturen på vej til instituttet – i år var det vist Karina Svanborg, der fik den.

Ole er den selskabelige type, og er altid deltager ved instituttets fester, hvor han galant byder pigerne op til en svingom på dansegulvet – jo konditionen er skam i top, hvilket stjernetiderne til de seneste mange Marselisløb da også vidner om.

erantisIkke farvel, men på gensyn

D.1. januar går Ole Østerby på pension og efterlader en række opgaver til andre at løse. Vigtige opgaver, som mange gennem årene har troet på uforklarlig vis bare blev løst af sig selv. Men heldigvis siger vi ikke farvel, for Ole forbliver på instituttet som emeritus, og vil fortsat have sit kontor på Ada-227.


Vi takker for mange års god kollegaskab i en altid rar og afslappende atmosfære!

Medarbejderne på Datalogisk Institut.

 

Proaktivt strategiarbejde på Datalogi

I oktober måned drog hele datalogis sekretariat på seminar i Mols Bjerge. Temaet var fælles strategi for sekretariatet og seminaret foregik i et samarbejde med Strategy-Lab fra Handelshøjskolen.

Strategy-Lab har skrevet nedenstående artikel om seminaret:

 

Proaktivt strategiarbejde på Aarhus Universitet

Af Lisbeth Bjerre Jensen, Storm Trooper på Strategy-Lab

På Strategy-Lab samarbejder vi med mange interessante virksomheder og partnere, og heraf udspringer en lang række spændende projekter. Et af de spændende samarbejder, vi for nylig har gennemført, er sammen med Sekretariatet på Datalogisk Institut på Aarhus Universitet. I oktober afholdt Strategy-Lab en workshop med sekretariatet i Mols Bjerge, hvor smuk natur og lejrskolestemning satte rammerne for et par indholdsrige dage med fokus på bl.a. service og håndtering af forandringsprocesser i en stor og kompleks organisation som Aarhus Universitet.

Udgangspunktet

Med de seneste års fusioner er Aarhus Universitet blevet en langt større organisation, der ifølge den formulerede strategi for 2008-2012 nu favner en tilsvarende større mangfoldighed i fag, opgaver, medarbejdere, studerende, struktur og geografisk placering. Dette medfører forandringer og omstillinger, som blandt andet har stor betydning for det administrative personale. Arbejdsgange skal effektiviseres samtidig med, at kvaliteten af arbejdet skal bevares – og på sigt gerne forbedres! I forlængelse heraf bliver centralisering versus decentralisering et interessant emne for de implicerede parter. Sekretariatet ved Datalogisk Institut er naturligvis også berørt af disse forandringsprocesser, men i stedet for at læne sig tilbage og vente på fremtiden, så har de sat sig for at indtage en proaktiv tilgang og således selv være med til at forme den fremtid, som er deres. Fokus koncentreres om følgende: ”Hvad er vores fornemste opgave som sekretariat?” og ”Hvordan servicerer vi vores kunder bedst muligt?”

Det faktum, at både Strategy-Lab og Datalogisk Institut hører under AU, gør blot samarbejdet mere interessant og relevant. Der er her en mulighed for at skabe tværfaglig videndeling, og hvorfor ikke udnytte hinandens forskellige kompetenceområder inden for murene af AU? Dette understøtter jo netop én af de fire kerneaktiviteter i AU’s strategi, nemlig at skabe inspirerende rådgivning og videnudveksling. På trods af vores forskellige arbejdsområder eksisterer der en fælles forståelse for de udfordringer, der skal arbejdes med, når man er en stor organisation under betydelige forandringer. Måske er det netop én af grundene til, at workshoppen blev ekstra spændende, og at deltagerne – inklusive os selv – kunne tage derfra med en masse inspiration at arbejde videre med.

Molslaboratoriet – for enden af verden – næsten…

Mols Bjerge – nærmere bestemt Molslaboratoriet – er destinationen, og allerede da vi stiger ud af bilen, mærker man, at luften er mere frisk, fuglene flyver højere, og solen skinner stærkere. Kort sagt så skaber den storslåede natur en ro omkring hele holdet og sætter nogle rammer, der er helt i tråd med formålet med denne workshop – at komme væk fra hverdagens opgaver og rutiner, få sat fokus på mere langsigtede mål og via helikopterperspektivet få sat ord og handlinger på fremtidens udfordringer.

Agenda

Der er lagt et ambitiøst program for de to dage, så det er afgørende, at alle er fokuseret omkring opgaverne, og at tidsplanen bliver overholdt. Der bliver aftalt et sæt spilleregler omkring afviklingen af workshoppen – regler som er med til at bibeholde en positiv og konstruktiv dialog begge dage. Derudover skal deltagerne formulere deres forventninger til det output, som de anser for vigtigt at adressere og finde en løsning på.

Procesværktøjer Eksempler på værktøjer, der blev anvendt på workshoppen:

Walk & Talk: Gå en tur med en makker og diskutér et konkret emne. Skriv noter undervejs. Når man kommer tilbage tages emnet op i plenum. Et godt alternativ til almindeligt gruppearbejde.

Bokse-session: Fysisk aktivitet gavner altid. Anvendes til at få en god start på dagen med fælles energi og højt humør.

P-pladsen: Kan anvendes, hvis en diskussion bliver irrelevant ift. emnet, men som er aktuel i anden henseende. Emnet noteres og kan tages op igen senere.

Scenarietænkning: Der arbejdes med forskellige fremtidsperspektiver. Formålet med øvelsen er at forberede deltagerne på fremtiden og se muligheder frem for begrænsninger. Deltagerne får til opgave at formulere det positive potentiale, som de ser i de forskellige scenarier.

Forud for workshoppen gennemførte vi interviews med institutlederen, sekretariatschefen og VIP’erne [det videnskabelige personale] på Datalogisk Institut for at få klarlagt deres behov. Disse samtaler gav os et indblik i, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv – og hvordan deres opfattelse harmonerer med sekretariatets hverdag? Sekretariatets fornemste opgave er blandt andet at yde god støtte og service til denne gruppe af ansatte, og det er derfor essentielt, at vi får indblik i, hvordan VIP-gruppen definerer begreberne. Vi har været rundt på kryds og på tværs af instituttet, og det enorme potentiale for videndeling bliver med ét meget mere tydeligt – også for os!

På workshoppens første dag er der blandt andet fokus på sekretariatets ”kunder” – en opdeling af de forskellige kundegrupper og en diskussion af, hvorledes man yder dem den bedste service. Sekretariatet får også fremlagt, hvordan flere af deres ”kunder” ser på servicebegrebet. Der er fra starten en god dialog, og alle bidrager til diskussionerne. For at opretholde koncentrationsniveauet er der fra Strategy-Labs side fokus på at skabe et afvekslende indhold, hvor øvelserne skifter mellem plenum og gruppe, og der er arrangeret en gåtur sidst på eftermiddagen. På denne måde lykkes det at arbejde konstruktivt og med et højt energiniveau til kl. 18.30. Herefter fortsætter den gode stemning i ’spisesalen’ og sætter et flot punktum for workshoppens dag 1.

Get involved…

Det er naturligvis afgørende, at der foreligger et interessant program, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er deltagerne, som skaber resultatet på en workshop. Strategy-Labs rolle i denne sammenhæng er at agere facilitator – vi opsætter rammerne og guider deltagerne rundt imellem de forskellige øvelser. For at deltagerne skal opnå konkrete resultater og tage ejerskab i forhold til arbejdet fremadrettet, er det afgørende, at de involverer sig i arbejdet. Det er dem, der er eksperterne, det er dem, som kender arbejdsopgaverne, og det er dem, som skal kunne se formålet med indholdet. Sekretariatet på Datalogisk Institut tager fra starten udfordringen op, tager ansvar og deltager aktivt i øvelserne. De er åbne, men forholder sig stadig kritiske og har klare forventninger til forløbet. Den positive tilgang kommer specielt til udtryk gennem scenarieøvelsen, hvor vi arbejder med tre forskellige organisatoriske rammesætninger. Deltagerne bliver pålagt det dogme at skulle forholde sig positivt til alle tre scenarier, og alle formår at sætte sig ud over egne nære behov. Det viser sig sågar, at en førhen afventende og kritisk holdning bliver vendt til nysgerrighed omkring mulighederne i fremtidens forandringer. Det er tydeligvis en udfordring for alle at bevæge sig ind i en fremtid, som kan få store konsekvenser for nogle af deltagerne – for hvordan italesætter man bedst muligt sådanne ømfindtlige emner?

Workshoppens sidste punkt er handlingsplaner. Vi har hele vejen igennem workshoppen noteret konkrete ønsker og idéer, som nu skal realiseres. Som afsluttende øvelse skal sekretariatets medarbejdere byde ind på forskellige aktiviteter, og nu bliver de selv ansvarlige med konkrete deadlines for hver enkelt opgave. Det bliver samtidig pointeret, at det i høj grad også er ledelsens ansvar, at disse opgaver vil blive prioriteret og få plads i hverdagen. Det viser sig desværre alt for ofte, at de gode intentioner får hårde kår, når hverdagen melder sig, og det er derfor essentielt, at medarbejderne får støtte og opbakning fra ledelsens side til at følge op på de gode initiativer.

Startskuddet har lydt

Alle havde store forventninger til workshoppen – såvel Sekretariatet som os på Strategy-Lab. Vi ville gerne tage fra Mols med fornemmelsen af at have skabt en platform for en positiv tilgang til fremtiden. Om vi ligefrem har skabt en sådan platform vil vi lade op til deltagerne at vurdere, men vi havde stor læring ud af at se, hvad der rent faktisk virker rent rammemæssigt! En af deltagerne siger efterfølgende om arbejdet på workshoppen: ”Alle fik taletid. Alle blev respekteret og hørt. Ingen var nervøse for at byde ind med noget. Det var dejligt at være sammen med mine kolleger på en afslappet måde, og hvor vi sammen var med til at præge vores fremtidige arbejdsplads”.

Startskuddet har lydt! Det var med en god fornemmelse, at vi satte os i bilen og vendte næsen hjemad mod Århus. Et par spændende dage var overstået, hvor alle parter både havde lært og bidraget. At deltagerne også var tilfredse med forløbet var naturligvis den største tilfredsstillelse og et vigtigt succeskriterium. Men arbejdet er ikke færdigt – egentlig venter det rigtige arbejde med processerne først nu! For vores vedkommende har vi lært endnu mere om facilitering af strategiarbejde, og det vil være med til at danne grundlag for nye spændende workshops! Og så glæder vi os for resten allerede til vores aftalte opfølgningsbesøg hos sekretariatet i foråret 2010 – for ingen ved, hvordan ’verden’ ser ud til den tid…

Og her til slut lader vi så en af sekretariatets medarbejdere få det sidste ord: ”For mig er det brugbart at se, hvordan strategi-benarbejde kan virke inspirerende og stimulerende for arbejdsglæden når den er kommunikativ og velgennemarbejdet med masser af forarbejde og velovervejet processtyring.”

Se originalartikel

 

Informationsmøde på DI fredag den 18. december

Fredag den 18. december kl. 13.00 holder Datalogisk Institut informationsmøde for alle medarbejdere. Studerende er også yderst velkomne til at overvære mødet.

 

Foreløbig dagsorden

  1. Gennemgang af instituttets årsberetning for 2009
  2. Orientering om de organisatoriske ændringer indenfor bl.a. IT- WEB- og økonomiområdet
  3. Status for realiseringen af instituttets strategiplan for permanente VIP-stillinger
  4. Status for byggeplanerne på IT-hjørnet og dele af ingeniørhøjskolens flytning til Katrinebjerg
  5. Psykisk APV
  6. Gennemgang af forecast for 2009 regnskabet samt budget for 2010
  7. Eventuelt

 

Efter mødet vil der være Julegløgg mv i Bush bygningen.

Kurt Jensen
Institutleder

 

Datalogispeciale i Prosabladet

Den tidligere datalogistuderende Jakob Aarøe Dam, hvis speciale for nyligt blev omtalt i Internt Nyt nr. 109 (http://www.daimi.au.dk/interntnyt/09/109/welovewind.html) har tiltrukket endnu mere opmærksomhed. Hans web-applikation welovewind.com (http://www.welovewind.com), der skaffede Jakob et flot 12-tal, bliver nu omtalt i en stor artikel i Prosabladet, hvor Jakob også pryder forsiden. 


Læs bladet her: http://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/prosabladet-junijuli-2009-pdf-3/

 

Extra Friday Lecture

On December 4, 11:15-12:00 in the Large Auditorium Carolyn L. Talcott, will give an extra Friday Lecture on

Fault Tolerance From a Cellular Biology Perspective

Speaker:
Carolyn L. Talcott, Stanford Research Institute
http://blackforest.stanford.edu/clt/

Abstract:
We will give a high level overview of a wide range of `fault tolerance' mechanisms at the cellular level of biological systems.  We will then consider `fault tolerance' mechanismes in the immune system in more 
detail.  We will consider issues such as;
 
- perceived `goals' of the immune system

- what does fault tolerance mean in this setting

- underlying biological principles

- strategies used to provide defense against intrusion

- delicate balances that must be maintained

and relate these to security and fault tolerance as understood in  computer systems.

 

Resultater fra AU-valget

Den 23-26. november var der valg på AU hvor medarbejdere og studerende kunne stemme om hvem der skulle repræsentere dem i bl.a. studienævnet og akademiskråd. Valgresultaterne er nu opgjort.

 

Til Studienævnet ved Institut for Informations- og Medievidenskab er der valgt følgende studerende:

  • Laurs Højdahl Kristensen
  • Ane Sloth Nørgaard
  • Esben Nolin Rasmussen
  • Inger Drivsholm Sloth
  • Mads Møller Andersen
  • Ninna Sloth Nørgaard Kristensen

Til at repræsentere underviserne i studienævnet er følgende Videnskabelige medarbejdere(VIP) valgt:

  • Hanne Karina Bruun
  • Henrik Bødker
  • Unni Lene From
  • Claus Bossen
  • Morten Breinbjerg
  • Martin Brynskov
  • Karen Klitgaard Povlsen (Suppleant)
  • Peter Danholt (Suppleant)

Det nye studienævn tiltræder den 1. februar 2010.
Du kan læse mere om IMV’s studienævn på: http://www.imv.au.dk/enhed/ledelse/studienaevn

IMV har desværre ikke fået nogen studerende eller Ph.d.’ere i Akademisik råd ved Det Humanistiske Fakultet, men da de videnskabelige medarbejdere ikke har været på valg i år er Søren Pold stadig IMV’s repræsentant i rådet.

 

Luhmann Seminar: Luhmann og medierne

http://imv.au.dk/web/images/f98ee220e309a22267af8bbaa9e57150_luhmann-tegnet-af-taekke.jpgI år fejrer mailinglisten Skandinavisk Luhmann Forum, der modtog sin første mail i december 1999, sit 10 års jubilæum. Mailinglisten, der nu har næsten 400 medlemmer, hed oprindeligt Dansk Luhmann Forum, men har efterhånden udviklet sig til et skandinavisk diskussionsforum, med årlige seminarer og bogudgivelser.

10 året bliver markeret med et endagsseminar med emnet Luhmann og medier. Stedet bliver for anden gang Aarhus Universitet i Danmark. Publiceringsstrategien ændres i år fra at udgive en antologi i kølvandet på seminaret til at udgive et særnummer i det internationale tidsskrift Mediekultur (der også optager artikler på de skandinaviske sprog).

I år vil seminaret have et lidt mere internationalt snit end sædvanligt, da mindst én af de tre svenske oplægsholdere vil tale på engelsk. Hertil vil seminaret også med Lotte Hansen som en af oplægsholderne kunne vække opmærksomhed i kredse der normalt ville tænke Luhmann som en langhårdet og verdensfjern overakademisk tænker. Hertil er det en stor glæde at Jan Inge Jönhill, der er forfatter til den nok bedste skandinavisksprogede bog om Luhmanns sociologi, er blandt oplægsholderne. I samme klasse er Gorm Harste der endnu engang vil kaste et super-akademisk skær over seminaret.Hertil byder seminaret på to helt nye forskere nemlig danske Lars Clausen, der i længere tid har gjort sig bemærket med mange gode indlæg på mailinglisten (Skandinavisk Luhmann Forum), som vil tale om netværk, og svenske Peter Kåhre, der vil tale udfra sin phd om Luhmann ift. kunstig intelligens. Sidst men ikke mindst skal nævnes to oplæg, et af Helle Mathiasen og et af Heike Graf, der begge vil fremlægge empiriske studier. Helles vil handle om Podcast i undervisning og Heike vil tale om journalistisk behandling af etnicitet. Seminaret vil blive styret af Michael Paulsen og Jesper Tække.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig arrangementet på: http://www.imv.au.dk/luhmann/forside

 

Student Expo: Urban Interactions 2009

Urban ThoughtsAs part of the course "Urban Interactions" at Information Studies,Information Studies, Aarhus University, students presented concepts and prototypes of systems they have developed. Below are a list of links to their web presentations.

The expo itself was held Tuesday, November 24 from 9am to 12 noon @ CAVICAVI at Aarhus University, Denmark.

 

Kulturaftalestipendier 2010-2011 til danske studerende og forskere

Danske studerende og forskere kan søge finansiel støtte til et studieophold i 2010-2011 i 26 forskellige lande gennem kulturaftaleprogrammet.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2010 kl. 12.00


Yderligere information:

Kulturaftalestipendier for forskere
Kulturaftalestipendier for studerende

 

Your writings and argumentation

Third Masters and Master's Thesis Preparation seminar

Why attend?: If you want to learn how to write and argue in a good, convincing and scientific way.

Maybe you are facing your Master's Thesis, maybe a written assignment - or maybe you just want to learn how you can improve your language and argumentations. No matter the reason you will be introduced to specific tools that will help you enhance your disposition, your language and your argumentation, so your hard work is well communicated.

Olivier Danvy will talk about the requirements for your communication skills when you are presenting your work in the field of computer science. He will use examples to illustrate how you can build up a good structure, relate to message and messenger issues and how to handle questions.

External speaker Linda Greve will talk about the academic genre and through concrete examples from Master's Thesis' written at computer science she will illustrate how you build up a good and scientific argumentation and how you can improve you communication and argumentation skills.

master's theses preparation seminar

The seminar will  be held in Danish - if you need the information in English let us know.

 

Dagens billede

 

nisse

 

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.



04.12.2009

Extra Friday Lecture: Carolyn L. Talcott

 

Fault Tolerance From a Cellular Biology Perspective

Abstract:
We will give a high level overview of a wide range of `fault tolerance' mechanisms at the cellular level of biological systems.  We will then consider `fault tolerance' mechanismes in the immune system in more 
detail.  We will consider issues such as;
 
- perceived `goals' of the immune system

- what does fault tolerance mean in this setting

- underlying biological principles

- strategies used to provide defense against intrusion

- delicate balances that must be maintained

and relate these to security and fault tolerance as understood in  computer systems.


Tid/sted kl. 11:15-12:00 - store auditorium
Info http://cs.au.dk/

04.12.2009

Friday Lecture: Ole Østerby

 

Så'n gik det til da farfar var ung

For godt 50 år siden kom jeg til Aarhus Universitet som studerende, og jeg har haft nær tilknytning til stedet lige siden.

Jeg vil fortælle lidt om studenterlivet, universitetet og byen dengang, om en lille afstikker til USA, og om den spæde begyndelse til datalogi i Aarhus og Datalogisk Institut.

Tid/sted kl. 14:15 - 15:00 - store auditorium
Info http://cs.au.dk/

09.12.2009

MADALGO Seminar: Morteza Monemizadeh, Uni Dortmund

 

Title: Coresets and Sketches for High Dimensional Subspace Approximation Problems

Abstract:

We consider the problem of approximating a set $P$ of $n$ points in $\\Re^d$ by a $j$-dimensional subspace under the $\\ell_p$ measure, in which we wish to minimize the sum of $\\ell_p$ distances from each point of $P$ to this subspace. More generally, the $F_q(\\ell_{\\mathfrak{p}})$-subspace approximation problem asks for a $j$-subspace that minimizes the sum of $q$th powers of $\\ell_{\\mathfrak{p}}$-distances to this subspace, up to a multiplicative factor of $(1+\\epsilon)$.

We develop techniques for subspace approximation, regression, and matrix approximation that can be used to deal with massive data sets in high dimensional spaces. In particular, we develop coresets and sketches, i.e. small space representations that approximate the input point set $P$ with respect to the subspace approximation problem. Among the results we propose a dimensionality reduction method for various clustering measures, strong coreset, ptas and streaming algorithms in bounded and unbounded precision model for $F_1(\\ell_2)$-subspace approximation in high-dimensional spaces.

Tid/sted kl. 14:15 - 15:00, Turing-014
Info http://cs.au.dk/

11.12.2009

Luhmann og Medierne

  Det årlige Luhmann seminar er tilbage i Århus og omhandler i år Luhmanns syn på medierne. På seminaret er foredragsholderne bl.a. Peter Kåhre, Gorm Haste, og Helle Mathiasen
Tid/sted

Auditorim 4 i Søauditorierne

Info http://www.imv.au.dk/luhmann/forside

11.12.2009

Ph.d.-forsvar: Vidar Falkenberg

 

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i Informations- og Medievidenskab forsvarer Vidar Falkenberg fredag d. 11. december sin afhandling: Netavisernes historie - avismediets evolution i mediematricens revolution.

Tid/sted kl. 13:00-16:00, lille auditorium
Info http://www.imv.au.dk

 


 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      12/03/2009