Rapport fra Jeppe Welling Hansens udvekslingsophold på Island

I Island går tiden hurtigere

“Man genkender en ø ved at den er omgivet af vand” - Island er omgivet af vand. Island er en ø. QED.

De to første måneder i mit ophold i Island er bare fløjet væk! Det er svært at sætte fingeren på havd tiden er gået med, men det er nok primært projekter på universitetet og diverse sociale arrangementer (og dem er der mange af når man er udvekslings student).

Jeg bor på et kollegie midt i Reykjavik sammen med en masse andre udvekslingsstudenter. Folk er meget åbne og vi har det generelt meget sjovt sammen - vi er lidt som een stor familie. Fra mit vindue har jeg udsigt til Reykjaviks finans centrum (en stor tom glas bygning) og bjerget Esjan, som er ca. 2 km højt.

Krisen påvirker livet på Island

Før jeg ankom til Island var jeg blevet tildelt en “buddy” - Unnar, som hentede mig i lufthavnen og viste mig lidt rundt i byen. Jeg har også været hjemme ved hans forældre et par gange og spise. De har fortalt om krisen og hvordan den har påvirket de lokale heroppe. Inden for det sidste års tid er priserne på importerede vare steget med ca. 100 pct. og der er mange som har det svært nu her.

Folk heroppe gør meget ud af at forklare at det kun er ca. 30 personer som har kørt landet i sænk. Men hvor om alting er, står islændingene til at skulle betale mere i skat, så de kan betale landets gæld af.

Rundt omkring i Reykjavik finder man øde byggepladser som viser hvordan det så ud da finanskrisen ramte. Mange luksus lejligheder står nu til at blive lejet ud til studentervenlige priser.

Omskifteligt vejr på Island

Vejret heroppe er utroligt skiftende, det kan variere fra minut til minut - som de lokale siger heroppe: “Hvis du ikke kan li’ vejret, så vent lidt”. Om dagen kan det være dejligt varmt, som en forårsdag i Danmark og om natten når man kan ud og give den gas i byen kan det blæse som i en dansk efterårsstorm.

Jeg har valgt at lære lidt islandsk, så to gange om ugen deltager jeg i kurset “Icelandic for beginners” (Íslenska fyrir útlendinga). Ind til videre kan jeg snakke islandsk på 1. klasses niveau, men jeg kan da sige lidt: “Góðan daginn! Ég heitir Jeppe, ég er að læra Tölfræði í Háskólinn i Reykjavík.” - “Goddag! Jeg hedder Jeppe, jeg studere datalogi ved Reykjaviks universitet.”

Jeg er meget vild med tempoet heroppe, selv om jeg syntes at tiden går hurtig, er det ikke stresset. Folk er meget rolige og afslappede. En stor del af kulturen heroppe er de udendøres svømmehaller, som man finder over alt. Det koster ca. 12 DKK at komme ind. Efter 2 timer i udendørs hot tub, forstår man hvorfor de er så afslappede heroppe.

Undervisningen på Reykjaviks universitet (Háskólinn í Reykjavík) minder mig på nogle punkter om min tid i gymnasiet. En del af den endelige karakter gives udfra hvor aktiv man har været i undervisningen (15 %!). Så hvis man pjækker fra forlæsningerne kan man altså godt risikere at dumpe. Det forventes at man har læst før hver forlæsning (Det skulle jeg lige vende mig lidt til...). I selve forelæsningen forventes det således at der er en dialog mellem forlæseren og de studerende.

I weekenden var jeg et smut på Vestman øerne, som er det mest blæsende sted i europa og muligvis også det mest syrede sted jeg har været til dato (Sejlturen var ikke sjov). På “hovedøen” bor der ca. 4200 mennesker. Det tager ca. 10 minutter at køre rundt om øen i en bil og midt i det hele ligger der en række vulkaner. Går man op på toppen af den største vulkan kan man finde store vulkansten som er ca. 30 - 40 garder varme efter udbudet i 1973, hvor en stor del af byen blev ødelagt af lava. Jeg brugte således min søndag eftermiddag på at pleje mine tømmermænd på en 25 grader varm sten i solskin på toppen af en vulkan.