Studiemiljøundersøgelse
Størstedelen af de studerende på Datalogisk Institut er tilfredse med uddannelsen og det overordnede studiemiljøet, men der er plads til forbedringer viser en ny undersøgelse.
Instituttet offentliggører i dag resultaterne af en omfattende studiemiljøundersøgelse, som blev foretaget blandt datalogi- og IT- studerende sidst i 2008 og først i 2009. Analysen viser at de fleste studerende er tilfredse med studierne og det overordnede studiemiljø, men samtidig at der er en række områder, der kan forbedres, hvis vi skal sikre at vores studerende har gode betingelser for at gennemføre deres studier.
"Vi er naturligvis glade for at se, at så mange af vores studerende har det godt - men vi er nødt til at gå i dybden med de problematiske områder. De studerende peger på en del områder der kan forbedres - og det tager vi meget alvorligt", siger uddannelseskoordinator Karina Svanborg.
Rapporten peger på flg. områder der kan forbedres:
- Information og vejledning
- Der mangler tydelig kommunikation om, hvad man kan forvente sig af studiet
- Det er svært at gennemskue, hvor man kan henvende sig med problemstillinger
- Der er usikkerhed omkring, hvordan man kan engagere sig i studiemiljøet
- Der mangler et sted, hvor studerende kan holde sig opdateret
- Faglige studierammer
- Behov for hjælp til håndtering af eksamener og stress
- Behov for faglig vejledning
- Dårlige formidlingskompetencer blandt instruktorer og undervisere
- Der er (for) stor afstand mellem studerende og undervisere
- Sociale studierammer
- Spinkle netværk og relationer
- Manglende følelse af et overordnet fællesskab
- Der mangler sociale aktiviteter, der ikke handler om øl
- Fysiske studierammer
- Der mangler samlingssteder
- Der mangler gruppearbejdspladser
- Bygningerne indbyder til erhvervslivet - ikke studie
Analysen er et godt redskab til at arbejde med forbedringer af studiemiljøet, og de mange nye initiativer som fremhæves i rapporten bliver efterfulgt af yderligere undersøgelser, så vi sikrer at vi bevæger os i den rigtige retning.
Læs rapporten
|