Printervenlig version
Nyt om navne
| Naturvidenskabeligt Fakultet |
 |
Søren Skovgaard er startet som betjent d. 1. september. Søren indtræder i Ole Hansens stilling, der gik på efterløn i foråret. |
| |
| Alexandra Instituttet |

|
Kirsten Preem er ansat som project controller.
Kirsten fortæller om sig selv:
Jeg er startet i Alexandra den 20. august. Jeg er ansat som project controller i Regnskabsafdelingen, og jeg skal tage mig af 3 indsatsområder: Pervasive Positioning, Software og CAVI. Derudover skal jeg tage mig af alle kreditorerne her på Alexandra.
Jeg er 49 år og har de sidste mange år været ansat i entreprenørfirmaet Skanska Danmark, som nu har valgt at trække sig ud af det danske marked. Hos Skanska har jeg de sidste 13 år arbejdet som controller i vores jyske afdeling, hvor jeg også har arbejdet med projekter. For mig - nogle mere konkrete projekter end hvad jeg indtil videre har oplevet her J Men spændende bliver det.
Jeg har 2 drenge på 15 og 18 år, som jeg bor sammen med hver 2. uge. Derudover forsøger jeg at holde mig i form med lidt løb og fitness. |

|
Mirko Presser er ansat som forsknings- og innovationsspecialist.
Mirko Presser has recently joined the Alexandra Institute as a research and innovations specialist in the Pervasive Healthcare target area. He has previously worked as a Research Fellow at the University of Surrey in Guildford on the topic of the Internet of Things, from where he also received his PhD on the topic of the mobile Internet of Things. He was the technical manager of the FP6 IST e-SENSE project (www.ist-e-sense.org) and the FP7 ICT SENSEI project (www.sensei-project.eu), both pioneering projects in the Internet of Things research domain. He was also the caretaker of the Real World Internet initiative (rwi.future-internet.eu) of the Future Internet Assembly for Europe.
His spare time is dedicated to his family (Mette and Samuel) and enjoying the new experiences Denmark is offering, while being slightly baffled by the discrepancies between spelling and pronunciation in the Danish language - which he has yet to learn. |
Tips til at undgå influenza
En mulig influenzapandemi er under opsejling. Sundhedsstyrelsen forventer, at op imod 25-30 % af befolkningen vil blive ramt af influenzaen. For virksomheder og arbejdspladser betyder det, at et større sygefravær end sædvanligt kan forventes.
En måde at undgå at blive ramt af den smitsomme influenza er at begrænse smittespredningen, så her kommer et par gode råd:
- vask hænder ofte. Som minimum efter toiletbesøg, næsepudsning og nys eller host i hånden, før et måltid og før madlavning.
- Brug engangshåndklæder ved håndvask
- Host eller nys i ærmet - ikke i hånden. Alternativt kan man nyse i et engangslommetørklæde.
- Områder og ting, som mange rører ved, skal rengøres ofte. Det gælder f.eks. dørhåndtag, toiletter, vandhaner, tastaturer.
- Sørg for god udluftning.
- Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge.
- Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.
- Blive hjemme hvis du er syg indtil mindst et døgn efter, at temperaturen er blevet normal.
Nedrivning på IT-Hjørnet
Forskningsfondends Ejendomsselskab A/S har orienteret om at nedrivningsarbejdet på hjørnegrunden ved Helsingforsgade og Finlandsgade (IT-Hjørnet) påbegyndes medio september.
Nedrivningen på Finlandsgade 21 planlægges udført i perioden medio september til ultimo oktober 2009.
Nedrivningen på Finlandsgade 23 planlægges udført i perioden ultimo november til medio december 2009.
Arbejdet forventes udført indenfor tidsrummet kl. 7 - 18. I forbindelse med nedrivningen vil der være trafik til og fra stedet, og aktiviterne kan til tider være støjende.
Nedrivningen er en del af byggegprojektet IT-Hjørnet. Læs mere om projektet her.
Kulturministeren på CAVI
Kulturminister Carina Christensen besøgte CAVI den 25. august. Besøget fandt sted i forbindelse med ministerens Danmarksturné, som var nået til Århus, hvor kommunen valgte at holde arrangementet på Katrinebjerg. CAVI havde i dagens anledning slået dørene op til en slags åbent hus arrangement, hvor mere end 60 personer myldrede ind i CAVI’s skygge for at få en smag på, hvad CAVI indeholder. Kulturministeren var positivt overrasket over, hvad CAVI har at byde på. 
- Godt gået, Århus! CAVI er et fantastisk sted. Jeg var ikke klar over, at sådan et sted fandtes, sagde Carina Christensen, som på billedet flankeres af centerleder Kim Halskov og souschef Morten Lervig.
Danmarksturnéen skal munde ud i et nyt udspil om kultur for alle i hele landet. På sin tur rundt i landet vil kulturminister Carina Christensen debattere kulturpolitik med centrale lokale beslutningstagere.
Læs evt. mere om ministerens turné på http://www.kum.dk/sw85091.asp
Aarhus Universitetskor søger sangere
Er du en ambitiøs alt, en talentfuld tenor eller en banebrydende bas? - Så er det måske dig, vi søger!
Aarhus Universitetkor består af 25 sangere, hvoraf størsteparten er eller har været studerende på Aarhus Universitet.
Vi har fokus på den nyere kormusik, men bevæger os med jævne mellemrum tilbage i tiden og finder lækkerier frem. I den nærmeste fremtid vil vi bl.a. arbejde med Duruflés Requiem, julekoncert med Det Fynske Kammerkor og meget, meget mere...
Interesseret? - Læs mere om rejser, optagelsesprocedure o.a. på korets hjemmeside www.unikor.dk
Alle er velkomne!
Kontakt
Charlotte Matthiesen
PR- og kommunikationsansvarlig
E-mail: charlotte_matthiesen@hotmail.com
Tlf.: 20 49 85 48
Friday lecturer: Peter Aksel Nielsen, Aalborg Universitet
Title: Software Process Improvement: Practice and Research
Fredag d. 4. september kl. 14:15 i Det store auditorium i INCUBA Science Park starter Peter Aksel Nielsen fra Aalborg Universitet efterårets foredragsrække på Datalogisk Institut.
Abstract:
Software process improvement has become a primary focus in systems development research in the later years. The interest among software companies can largely be attributed to the advancement of maturity models like Capability Maturity Model, CMM, that is also being promoted as a requirement for Danish public IT projects. Software process improvement concerns a wide range of models and strategies for improving software companies' productivity, quality, time-to-market, etc. A software company wanting to commit to the CMM faces severe issues with scale and complexity when implementing the model. Will this model be useful in improving time-to-market and quality of software? Should public organisations require their supplier to use the model? Software processes can also be improved by applying other process models, e.g., agile processes. A company wanting to turn to agile development processes faces other issues with learning and evaluating new practices. Should they improve gradually or should they commit to a radical change?
In this seminar I will outline an approach to software process improvement that we have developed through the recent years. It is based on action research that requires close collaboration with software companies and with software developers and managers. Examples of action research will be used to illustrate how the approach to software process improvement can be applied and what the results are.
Se hele efterårets Friday Lectures program
Se Peter Aksel Nielsens personprofil på Aalborg Universitet
Phd-forsvar: Rune Thorbek
Cand. Scient. Rune Thorbek forsvarer tirsdag d. 15. september kl. 13.15 sin ph.d.-afhandling med titlen: ”Linear Integer Secret Sharing” ved et offentligt forsvar i Ada 333.
Rune Thorbek har gennemført ph.d.-studiet ved Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet. Kryptologi omhandler klassisk to parter, som ønsker at kommunikere sammen på en måde, så ingen uønskede parter kan udlede nogen vigtig information. Dette løses ved, at man kryptere den ønskede besked, så kun den ønskede modtager kan dekryptere den og få selve beskeden. I moderne kryptologi ses på mere generelle problemer, som fx at lave distribuerede beregninger. I en distribueret beregning giver nogle involverede parter noget input til en funktionalitet, som de ønsker at beregne på en måde, så det sikrer hemmeligholdelse af deres input og korrektheden af funktionens evaluering. Afhandlingen ser på hvilke distribuerede problematikker der med fordel kan løses direkte over heltalene, frem for at gøre det over et endeligt legeme.
Nokia og TDC sponsorerer mobiltelefoner til datalogi
Der er nu 12 kurser på CS som bruger mobiltelefoner til øvelser og projekter som en del af undervisningen:
- Produktdesign for IT-Bachelor
De studerende lave en social networking service til mobiler som notificere folk på deres mobil når de kom i nærheden af folk med fælles interesser
- Pervasive Positioning for kandidat studerende i datalogi.
De studerende lavede et projekt om GPS tracking
- En hel del specialer, forskningsprojekter og publikationer.
Et speciale som testede en ny form for navigation på mobiler via tag skyer.
De studerende har sjældent de nyeste mobil telefoner som kræves for mange innovative anvendelser som location-based services eller anvendelser af NFC.
Datalogi har opbygget en samling af mobil telefoner og tablet pc’er som hele tiden udbygges bland andet via et sponsorat fra Nokia.
Sådanne innovative anvendelser kræver ofte også en del datatrafik så derfor er vi heldige via et sponsorat fra TDC at have et antal flatrate abonnenter til rådighed som udlånes til brug i undervisning og projekter.
Da samlingen vokser og den bruges af flere og flere har vi nu formaliseret udlånet af telefoner. De vil derfor for eftertiden blive udlånt af Hanne Friis Jensen i informationskontoret.
Yderligere information:
Mikkel Baun Kjærgaard
Frank Allan Hansen
Varmeproblemer i Turing-bygningen i sommerperioden
Instituttet har modtaget klager over varmeproblemer i Turing-syd i sommerperioden.
Der arbejdes på at mindske natsænkningen af ventilationen i de ramte områder i sommerperioden, men indtil da opfordres medarbejdere, der bor oppe i højderne, til at lade vinduerne stå på kip om natten i de varme perioder.
Medarbejdere, der bor i stue-etagen, må IKKE lade vinduerne stå på kip af hensyn til fare for indbrud.
Samtidig vil vi bede folk om at rulle deres screens op inden de forlader kontoret, da de bliver ødelagt i stærk blæst.
Mvh
Sikkerhedsudvalget
Studiemiljøundersøgelse
Størstedelen af de studerende på Datalogisk Institut er tilfredse med uddannelsen og det overordnede studiemiljøet, men der er plads til forbedringer viser en ny undersøgelse.
Instituttet offentliggører i dag resultaterne af en omfattende studiemiljøundersøgelse, som blev foretaget blandt datalogi- og IT- studerende sidst i 2008 og først i 2009. Analysen viser at de fleste studerende er tilfredse med studierne og det overordnede studiemiljø, men samtidig at der er en række områder, der kan forbedres, hvis vi skal sikre at vores studerende har gode betingelser for at gennemføre deres studier.
"Vi er naturligvis glade for at se, at så mange af vores studerende har det godt - men vi er nødt til at gå i dybden med de problematiske områder. De studerende peger på en del områder der kan forbedres - og det tager vi meget alvorligt", siger uddannelseskoordinator Karina Svanborg.
Rapporten peger på flg. områder der kan forbedres:
- Information og vejledning
- Der mangler tydelig kommunikation om, hvad man kan forvente sig af studiet
- Det er svært at gennemskue, hvor man kan henvende sig med problemstillinger
- Der er usikkerhed omkring, hvordan man kan engagere sig i studiemiljøet
- Der mangler et sted, hvor studerende kan holde sig opdateret
- Faglige studierammer
- Behov for hjælp til håndtering af eksamener og stress
- Behov for faglig vejledning
- Dårlige formidlingskompetencer blandt instruktorer og undervisere
- Der er (for) stor afstand mellem studerende og undervisere
- Sociale studierammer
- Spinkle netværk og relationer
- Manglende følelse af et overordnet fællesskab
- Der mangler sociale aktiviteter, der ikke handler om øl
- Fysiske studierammer
- Der mangler samlingssteder
- Der mangler gruppearbejdspladser
- Bygningerne indbyder til erhvervslivet - ikke studie
Analysen er et godt redskab til at arbejde med forbedringer af studiemiljøet, og de mange nye initiativer som fremhæves i rapporten bliver efterfulgt af yderligere undersøgelser, så vi sikrer at vi bevæger os i den rigtige retning.
Læs rapporten
Ny blog om sikkerhed
Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed lancerer nu sin egen blog:
blog.sikkerhed.alexandra.dk.
Her vil forsknings- og innovationschef Jakob Pagter løbende fortælle om stort og småt i relation til de projekter, der kører i regi af centeret.
Læs for øvrigt også Alexandras blog om computergrafik. På http://cg.alexandra.dk/ kan man følge med i grafikgruppens projekter, bl.a. inden for medicinsk visualisering, simulering af røg, photonmapping, raytracing og meget mere.
Interaktiv udstilling om brintteknologi
Interactive spaces, Alexandra Instituttets afdeling for avanceret interaktionsdesign, har været med til at udvikle en interaktiv udstilling om brintteknologi for energiselskabet SEAS-NVE og Lollands Kommune.
Udstillingen H2 Interaction åbnede for publikum 6. juli i Vestenskov ved Nakskov. Formålet med udstillingen er at engagere publikum i nye klimaløsninger til fremtidens energi.
I udstillingen kan man bl.a. gå en tur på et interaktivt gulv, som afslører om ens CO2-fodaftryk er gode og grønne eller slemme og sorte. Man kan lege vejrgud i en miniatureby, hvor det er den besøgende, der bestemmer, om solen skal stikke, eller om det skal regne eller blæse. Eller man kan konkurrere med sine venner om, hvem der er bedst til at spalte vandmolekyler til brint og ilt.
Udstillingen består af 6 installationer, som anvender forskellige teknologier så som multitouch tracking, RFID og LED, projektioner og gesture tracking på såvel gulv som væg.
Installationerne er visuelt knyttede gennem et grafisk lag i rummet, hvor hver farve indikerer henholdsvis produktion (grøn), lagring (blå) og forbrug (orange). Udover de fire installationer er der ligeledes udviklet en touchskærm med baggrundsinformation samt en digital gæstebog.
Udstillingen ”H2 Interaction” er udviklet i et samarbejde mellem SEAS-NVE og Lolland Kommune.
Loop Company har udarbejdet overordnet ide samt udformning af rum i kraft af plancher, skilte mm.
Indsatsområdet Interactive Spaces ved Alexandra Instituttet har fremstillet installationerne både hvad angår teknologi, grafik og fysisk udformning med inddragelse af relevante leverandører.
Læs mere på udstillingens hjemmeside.
Se flere billeder fra udstillingen og se et 3-minutters videoindslag om udstilling.
En mordgåde i Århus
Alexandra Instituttets afdeling for Interactive Spaces har været med til at skabe “HIKUINs blodhævn”, et såkaldt AudioMove drama, der fortæller en drabelig historie om vikingetidens Århus. “HIKUINs blodhævn” lanceres mandag den 31. august kl. 13.00.
Dramaet kan man opleve via sin mobiltelefon, mens man går rundt i Århus midtby:
Århus er truet af angreb udefra, og inden for voldene er der sket et mord. Smedens datter vil opklare mordet og fører tilskueren gennem de snævre gader og stræder i Århus – og frem til hvor mordet fandt sted for små 1000 år siden. Man vil opleve striden mellem tilhængerne af den gamle asa-tro og dyrkerne af hvide Krist. Et lig kylet ned under et lille grubehus, et mysterium skjult ved den gamle kryptkirke, et forhugget kranium i en brønd – og så dukker den mystiske kam med påskriften ”HIKUIN” op. Den første navngivne person fra Århus’ fortid.
“HIKUINs blodhævn” er et nyt kulturformidlende tilbud og en ny måde at opleve historien, byen og teater på. Et AudioMove drama er et lyttedrama, som opleves via mobiltelefonen, mens man går rundt i Århus midtby. “HIKUINs blodhævn” udspiller sig 12 steder i Århus, hvor der er fundet spor efter vikingerne. Med sin mobiltelefon kan man komme på en tidsrejse tilbage til dengang, hvor Århus var vikingebyen Aros.
“HIKUINs blodhævn” er udviklet i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Moesgård Museum, Teater Katapult, VisitAarhus, Århus Kommune og Region Midtjylland, som har finansieret projektet. “HIKUINs blodhævn” er skrevet af Svend Åge Madsen og Maria S. Madsen.
Den mobile krimifortælling, Hikuins Blodhævn, benytter sig af den nyeste mobilteknologi til at indlejre fortællingen i byens rum som scenografi. Fortællingen er indtalt af skuespillere i form af en række scener på mp3 filer, der kan afspilles i stereoheadsets direkte fra brugernes egne mobiltelefoner.
Stedafhængig mobil fortælling
Alexandra Instituttet har lavet den mobile applikation, der styrer afspilningen af de enkelte scener baseret på at brugeren finder og afkoder en 2D-stregkode (QR-Code) klistret på en facade eller et vindue i byens rum. Fortællingens plot er således koblet til en bestemt rute rundt i byen, og der foretages et par valg undervejs, der får betydning for plottet. Denne form for stedafhængige mobile fortællinger er en nyskabelse, som blev præsenteret af de medvirkende forskere for første gang på en international konference om Interactive Storytelling i Tyskland i 2008.
Teknologien bag er forberedt til fremtiden, hvor mange telefoner får GPS og får støtte fra såkaldte RFID-tags. Dette betyder, at vi kan gøre det endnu lettere for brugerne at opleve mobile fortællinger eller mobile spil, der er koblet til byen som scenografi. Ud over anvendelser til mobile fortællinger og spil, så kan teknologien bag også benyttes til formidling af mere faktuelle informationer, til undervisning, og til at brugerne kan anmelde og kommentere steder og aktiviteter i byens rum. En sådan anvendelse blev præsenteret af Alexandra Instituttet for første gang i Danmark i forbindelse med Århus Festuge i 2007.
Se indslaget fra TV-avisen d. 27. august 2009.
The Net Will Not Forget
Den europæiske sikkerhedskonference ”The Net Will Not Forget” arrangeres 23. og 24. september i København. Jakob Pagter, Alexandra Instituttets forsknings- og innovationschef på området it-sikkerhed, er blandt oplægsholderne. Han taler på konferencens session "Trust in new technologies". De øvrige to sessions på konferencen har overskrifterne "Privacy versus security: from conflict to alliance?" og "Mutation of privacy".
Læs mere om konferencen.
ACM Programmeringskonkurrence 2009
- med træning og lokal konkurrence på DI samt DM/nordisk konkurrence i København
Om konkurrencen
Igen i år vil Datalogisk Institut samle to hold til at deltage i ACMs programmeringskonkurrence, ICPC (International Collegiate Programming Contest). De 6 bedste i de indledende konkurrencer vil blive tilbudt pladserne til den nordvesteuropæiske konkurrence, og deltagelse/rejse sponsoreres af Datalogisk Institut. Konkurrencen bliver i år holdt i Nürnberg d. 6.-8. november.
Kort fortalt er det en konkurrence, hvor hold af 3 personer på 5 timer skal løse så mange problemer de kan – kun ved hjælp af en computer. Problemerne er programmeringsopgaver, typisk af algoritmisk art. Der kræves ikke specialviden, så kendskabet man har fra dADS er rigeligt til at kunne klare langt de fleste opgaver. Er du ny studerende, men har haft lignende opgaver i gymnasiet, kan du også deltage.
Som opvarmning til den internationale konkurrence afholdes træning og en lokal konkurrence på DI, og vi vil deltage i DM og den nordiske konkurrence NCPC (Nordic Collegiate Programming Contest) lørdag d. 3. oktober i København. Vi har på Datalogisk Institut deltaget i ACMs programmerings-konkurrence i mange år med flotte resultater og har altid selv afholdt den nordiske konkurrence, men i år vil denne del af konkurrencen finde sted under Netcompanys DM-arrangement.
Oversigt:
Træning i uge 36-40: Tirsdage kl. 14-17 i Stibitz
Datalogisk Institut afholder opvarmningsøvelser.
Alle kan deltage
Det uofficielle DAIMI-mesterskab i programmering: Lørdag d. 19. september kl. 9 i Stibitz.
Datalogisk Institut afholder en lokal, indledende konkurrence, hvor de seks bedste bliver udtaget til NWERC (North Western European Regional Contest). Der vil være pizza og cola.
Alle kan deltage
DM i programmering og NCPC: Lørdag d. 3. oktober i København
Netcompany inviterer i samarbejde med NCPC og DTU til DM i programmering for studerende. DM og NCPC er optakt til den nordvesteuropæiske konkurrence i Nürnberg. Vinderne af DM i programmering vinder et rejsegavekort.
Alle kan deltage
NWERC: Weekenden d. 6-8. November i Nürnberg
De bedste hold kvalificerer sig herefter til World Finals i Harbin, Kina, i februar 2010.
Du kan deltage, hvis et af de to følgende krav er opfyldt: 1. Du er født i 1986 eller efter.
2. Du er startet på din første universitetsuddannelse i 2005 eller efter.
Tilmelding
Hvis du har lyst til at deltage, skal du kontakte Mark Greve på mgreve@cs.au.dk. Mark har tidligere deltaget i konkurrencen og vil stå i spidsen for vores deltagelse i år.
Læs om sidste års konkurrence
Vil du studere i udlandet?
Så kom til International Dag i Vandrehallen og Aulaen d. 22. september 2009
Internationalt Center inviterer alle studerende på AU til International Dag tirsdag d. 22. september i Vandrehallen og Aulaen. Der vil være masser af information, gode råd og vejledning om studieophold i udlandet.
Læs mere
|