Tips til at undgå influenza
En mulig influenzapandemi er under opsejling. Sundhedsstyrelsen forventer, at op imod 25-30 % af befolkningen vil blive ramt af influenzaen. For virksomheder og arbejdspladser betyder det, at et større sygefravær end sædvanligt kan forventes.
En måde at undgå at blive ramt af den smitsomme influenza er at begrænse smittespredningen, så her kommer et par gode råd:
- vask hænder ofte. Som minimum efter toiletbesøg, næsepudsning og nys eller host i hånden, før et måltid og før madlavning.
- Brug engangshåndklæder ved håndvask
- Host eller nys i ærmet - ikke i hånden. Alternativt kan man nyse i et engangslommetørklæde.
- Områder og ting, som mange rører ved, skal rengøres ofte. Det gælder f.eks. dørhåndtag, toiletter, vandhaner, tastaturer.
- Sørg for god udluftning.
- Undgå tæt kontakt med personer, som du ved er syge.
- Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.
- Blive hjemme hvis du er syg indtil mindst et døgn efter, at temperaturen er blevet normal.
|