ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Printervenlig version

Nyt om navne

Datalogisk Institut
Kasper Ligaard

Kasper Ligaard startede d. 3. august som webudvikler i CMS-gruppen.

Kasper fortæller om sig selv:

Jeg har de sidste år haft orlov til at arbejde på et projekt hos forlaget Systime. Efter projektet var overstået har jeg færdiggjort mit speciale og er nu datalog. Jeg sagde ja til jobbet fordi fakultetet (og resten af universitetet) for nyligt har søsat flere spændende initiativer på webområdet - og flere er på vej: Jeg forventer det bliver en spændende tid fremover.

I min fritid har jeg kastet mig over den klassiske, danske litteratur, de tyske filosoffer samt de græske tænkere; så nu undrer jeg mig over at Herman Bangs "Ved Vejen" skulle være noget særligt (og "Stuk" dræbende
kedelig) og at Immanuel Kants "Prolegomena" skulle være let læst! Når jeg får for ondt i hovedet af filosofferne, så tager jeg gerne en løbetur i skoven. For nylig er jeg begyndt at selvriste kaffe, hvilket jeg kun kan anbefale; jeg forstår ikke jeg tidligere har kunnet drikke kaffe!

Jan Frederiksen

Jan Frederiksen er pr. 1. September 2009 ansat som 2-årig kontorelev på Datalogisk Institut. Jans uddannelse er som all-round kontorelev, og han vil komme til at beskæftige sig med opgaver indenfor både regnskab, administration og kommunikation. Vi glæder os til at byde Jan velkommen og
håber at I vil tage godt imod ham.

Jan skriver følgende om sig selv:

Jeg hedder Jan. Jeg glæder mig utroligt meget til at starte på min nye uddannelse og møde mine nye kolegaer. Jeg kommer oprindeligt fra limfjordsbyen Skive men flyttede til Århus i sommeren 2009. Jeg har en baggrund som folkeskolelære men har det seneste år arbejdet i Rambøll Management Consulting.

I min fritid træner jeg Taekwondo på eliteplan i Team danmarks lokaler ved stadion. Ellers nyder jeg at slappe af sammen med familie og venner.
Jeg glæder mig til at se jer alle og håber at vi får et godt fremtidigt samarbejde.

Susanne Bødker

 

Susanne Bødker opholder sig i perioden 24. august til 15 november i Stockholm, hvor hun skal være gæsteprofessor hos Människa-datorinteraktionsgruppen på Kungliga Tekniska Högskolan.

Susanne skal holde PhD-kurser og lave andre aktiviteter med gruppens PhD-studerende, samt have tid til at skrive.

Alexandra Instituttet

Peter Nielsen

 


Peter Nielsen er ansat som forsknings- og innovationsspecialist i Pervasive healthcare.

 

Stig Andreassen

 

 

Stig Gerlev Andreassen er ansat som projektleder i Alexandra Instituttets Herning-afdeling.

Birthe Rasmussen

 

Birthe Mousten Rasmussen er ansat som project controller i Regnskabsafdelingen.

Lotte Gaardsted

 

Lotte Gaardsted er startet som praktikant i Kommunikationsafdelingen.

Sune Hede

 

Sune Hede er startet som praktikant i Kommunikationsafdelingen.

 

Pressemeddelelse: 55 % flere nye it-studerende på tre år

IT-Vest har d. 17. august 2009 udsendt nedenstående pressemeddelelse:

Nye flerfaglige it-uddannelser tiltrækker studerende, og samtidig har de hidtidige uddannelser vundet terræn siden 2006.

1523 studerende er i år blevet optaget på en af de it-uddannelser, som landets universiteter samarbejder om at profilere over for de unge. Det er en stigning på 55 % siden 2006, hvor samarbejdet begyndte, viser en gennemgang af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding.

Halvdelen af stigningen ligger på nye – oftest flerfaglige – it-uddannelser, som universiteterne har udviklet de seneste år. Samtidig oplever universiteterne samlet set en øget interesse for de hidtidige uddannelser som datalogi, informationsvidenskab og ingeniørstudier.

- Virksomhederne efterspørger højtuddannede it-medarbejdere, der kan kombinere viden om it-teknologi med viden om for eksempel produktudvikling, forretningsforståelse, design og kommunikation. Når universiteterne så udvikler disse uddannelser, er det dejligt at konstatere, at de unge også tager imod tilbuddet, som rummer mange spændende udviklingsmuligheder både personligt og jobmæssigt, siger Gitte Møldrup.

Hun er direktør for universitetssamarbejdet it-vest, der har koordineret universiteternes fælles indsats for it-uddannelserne under navnet Future People.

Behov for it-kandidater
I 2006 satte ledere fra it-institutter på alle landets universiteter sig sammen for at finde ud af, hvad de kunne gøre for at opfylde samfundets behov for flere it-kandidater og for at imødegå en faldende interesse fra de unges side for at tage en længerevarende it-uddannelse.

Et af universiteternes svar på udfordringen har været oprettelse af nye it-uddannelser, og i år er 288 optaget på de i alt syv nye it-bachelor-uddannelser, som universiteterne har åbnet dørene til de seneste år.

Et andet svar har været at se på mulighederne for at styrke interessen for allerede eksisterende uddannelser. Samarbejdet mellem universiteterne omfatter både naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og tekniske it-uddannelser, og næsten alle områder har oplevet stigende optag siden 2006.

- Det er meget glædeligt, at tilslutningen til de nye uddannelser ikke sker på bekostning af de hidtidige uddannelser som for eksempel datalog og ingeniør, for det er stadig nødvendigt at uddanne flere til at skabe fundamentet for den teknologiske innovation, som sker inden for alle samfundsområder. På datalogi alene har der for eksempel været en stigning på knapt 40 % over de tre år. HA(it)-uddannelsen har som den eneste tilbagegang over perioden, men det skyldes en omlægning af optagelseskravene sidste år, og allerede i år har der været en stigning i søgningen til uddannelsen igen, fortæller Gitte Møldrup.


Yderligere oplysninger kan fås hos
Gitte Møldrup, direktør for it-vest – samarbejdende universiteter, tlf. 7027 6850, gmn@it-vest.dk
Martin Zachariasen, institutleder, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, tlf. 3532 1357, martin@diku.dk
Jacob Nørbjerg, institutleder, Institut for Informatik, Copenhagen Business School, tlf. 3815 2478, jan.inf@cbs.dk


Fakta:

Optag på universiteternes it-uddannelser (bachelor) *

 

2006

2007

2008

2009

Ændring 2006-09

Datalogi

208

231

256

286

+ 38 %

Informationsvidenskab

206

289

283

353

+ 71 %

HA(it) (tidl. HA(dat.))

172

167

100

109

- 37 %

Civilingeniør

174

182

291

274

+ 57 %

Flerfaglige it-uddannelser

220

354

422

501

+ 128 %

Samlet

980

1223

1352

1523

+ 55 %

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, www.kot.dk

* De uddannelser, der indgår i opgørelsen fremgår af hjemmesiden www.futurepeople.dk

 

Optag på universiteternes it-uddannelser (bachelor) – pr. universitet *

 

2006

2007

2008

2009

Ændring 2006-09

Aalborg Universitet

311

390

519

556

+ 79 %

Aarhus Universitet

193

270

296

305

+ 58 %

Copenhagen Business School

190

186

159

118

- 38 %

Danmarks Tekniske Universitet

120

130

161

158

+ 32 %

IT-Universitet i København

 

44

49

127

-

Københavns Universitet

66

105

92

163

+ 147 %

Syddansk Universitet

100

98

76

96

- 4 %

Samlet

980

1223

1352

1523

+ 55 %

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, www.kot.dk
Note: Roskilde Universitet optager på basisforløb, og de studerende vælger først uddannelsesretning senere.

* De uddannelser, der indgår i opgørelsen fremgår af hjemmesiden www.futurepeople.dk

 

Optag på universiteternes nye it-uddannelser 2007-09 (bachelor)

 

2007

2008

2009

Softwareudvikling (ITU)

44

49

53

Bachelor i it (AU)

43

50

52

Digital Design (AU)

40

46

44

Bachelor i informationsteknologi (AAU)

19

14

18

IT og Sundhed (KU)

 

6

8

Kommunikation og it (KU)

 

 

39

Digitale medier og design (ITU)

 

 

74

Samlet

146

165

288

 

Nye undervisningslokaler til Datalogi og IMV

I forbindelse med udvidelsen af it-huset, har Datalogi og IMV hver fået 4 nye undervisningslokaler i de nye bygninger.

Lokalerne står klar til semesterstart og vil være forsynet som vores øvrige undervisningslokaler med projektorer og netværk. Dog vil der i starten ikke være trådløst netværk og whiteboards, da disse endnu ikke er blevet leveret.

Lokalefordeling:

Administratorer Lokale nr. Areal Antal forventede pladser
Datalogi 5523.120 27,9 14
Datalogi 5523.121 55,8 28
Datalogi 5523.129 55,3 26
Datalogi 5523.131 55,6 26
IMV 5524-037 57,0 28
IMV 5524-039 55,3 26
IMV 5524-043 29,4 14
IMV 5524-047 65,1 32

 

Lokalerne kan bookes via Oracle, hvor der vil stå "DI-" foran lokalenummeret. Som det er generelt for alle vores undervisningslokaler er de blokeret i undervisningsperioderne, men frigives når skemaet er lagt.

 

 

Kom i folkeskolepraktik i uge 43

Ansøgningsfrist for folkeskolepraktik for 9. klasses elever er d. 25. august

Hvis I kender en eller flere 9. klasses elever, der er interesserede i naturvidenskab, så giv dem et praj om dette arrangement.

Hvert år i uge 43 får ca. 200 9. klasses elever chancen for at se hvad fysik/kemi/matematik/datalogi/... på universitetsniveau går ud på.

Bemærk fristen den 25. august. Det er NU, jeres børn eller bekendtes børn skal have fat i deres UU-vejleder, hvis de vil med på vognen.

 

World Robot Olympiad 2009

Datalogisk Institut afholder den danske kvalifikationsturnering til World Robot Olympiad (WRO) 
Turneringen afholdes d. 25.-26. september 2009, i Søauditorierne på Aarhus Universitet. Her vil 16-19 årige fra hele landet dyste om en plads ved den internationale finale, som afholdes 6.-8. november i Gyeonbuk Pohang i Sydkorea.

Den internationale World Robot Olympiad er en konkurrence for unge fra hele verden med en interesse for robotteknologi og  -udvikling.
Den første internationale World Robot Olympiad (WRO) blev afholdt i Singapore, Singapore i 2004, siden da er WRO blevet afholdt i Bangkok, Thailand (2005), i Nanning, Kina (2006), i Taipei, Taiwan (2007) og senest i Yokohama, Japan (2008). I 2009 afholdes verdensfinalen i WRO i Pohang i Sydkorea og her forventes, deltagelse af 250 hold fra 32 forskellige nationer verden over. sidste år opnåede et af de danske hold en 7.plads i regular kategorien.

Alle mellem 16 og 19 år kan deltage i konkurrencen i hold af 2-3 perosner + en holdleder (person over 20 år)

WRO 2009
Signe Rolighed Thorsen og Gunhild Rolighed Thorsen vandt en flot 7. plads i regular kategorien ved WRO 2008 i Japan.

 

IT Sikkerhed i netværk

Torsdag d. 27. august kl. 16.45 - 21.00 i lille auditorium inviterer Prosa IT studerende til foredrag om IT Sikkerhed i Netværk.

Til dette seminar ser vi på it-sikkerhed i netværk med udgangspunkt i  de mest benyttede teknologier som:

  • VLANs 802.1q,
  • Segmentering af net
  • LDAP/RADIUS
  • 802.1x brugerautentifikation
  • 802.11 trådløs  sikkerhed i praksis
  • Syslogging og overvågning.

Du får en introduktion til brug af netværkssniffere, wardriving, SNMP polling, LDAP søgning, båndbreddetest med iperf, wget m.fl.

Undervejs bliver de forskellige angreb demonstreret live.

Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Bo Sundgaard fra PROSA på 87 30 14 09 eller bos@prosa.dk
Seminaret arrangeres er PROSA, Forbundet af it-professionelle.

PRAKTISK INFORMATION
Pris: Gratis for it-professionelle og studerende
Tilmelding: Senest den 25. august på:
 www.prosa.dk/kalender eller
 bos@prosa.dk
Dato: 27. august kl. 17.00
Sted:  INCUBA Sience Park Katrinebjerg
 Åbogade 15
 (Det lille auditorium)
 8200 Århus N
Underviser: Henrik Kramshøj
Forplejning: PROSA sørger for en lille sandwich og en sodavand til arrangementet

 

Frihed i forskningen – hvis frihed?

Århussamtaler under Århus Festuge: Frihed i forskningen – hvis frihed?

Helge Sander


Forskning er godt. Men der er tilsyneladende nogen, der ikke helt har forstået, hvor godt det er, og hvad det kan betyde for fremtiden. Det vil vi forsøge at afdække i denne samtale, der også skal handle om frihed i forskningen og forskningens frihed. Hvem er afhængig af hvem og med hvilken effekt?

Vært: Johannes Andersen, samfundsforsker, Aalborg Universitet
Gæst: Helge Sander, videnskabsminister (V)
Gæst:
Rane Willerslev, ph.d. Cambridge Universitet, lektor i antropologi, Aarhus Universitet og Leder af De Etnografiske Samlinger, Moesgård Museum. Modtog De Frie Forskningsråds Ung Elite Forsker Pris 2006.

Læs mere på Århus Festuges hjemmeside

 

 

Dagens billede

Datalogiske træer på Skanderborg Festival

 

datalogiske træer

 

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.


27.08.2009 Virksomhedsbesøg: IT styrer verdens mest moderne slagteri
 

En imponerende logistik og en komplet udnyttelse af alle råvarer inden for et af Danmarks førende eksporterhverv er kun mulig på grund af udstrakt brug af de nyeste it-teknologier.

Danish Crown slår dørene op for it-forum midtjyllands medlemmer. Vi får mulighed for at følge hele slagteprocessen (it-mæssigt) på verdens mest moderne slagteri og får en gennemgang af, hvordan it-systemerne bruges til planlægning, styring, kontrol og meget mere i en imponerende proces.

 

Tid/sted kl. 15-17, Danish Crown
Tilmeldning it-forum

28.08.2009 Medie- og kommunikationsleksikon
 

150 fremtrædende medie- og kommunikationsforskere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, England, Frankrig og USA har bidraget til det første leksikon af sin art i Skandinavien. Et uundværligt opslagsværk for studerende inden for medievidenskab, kommunikation, journalistik, filmvidenskab, dansk, samfundsvidenskab og sprog.

Leksikonet udgives af forlaget Samfundslitteratur.

Bogens fire redaktører vil præsentere værket gennem korte forelæsninger.

Kl. 13 – 15 Oplæg fra redaktion og forlag

  • Søren Kolstrup (Aarhus Universitet): Projektets historie og principperne for bogens opbygning: Interne referencer, litteraturhenvisninger, stikordsregisteret. Målgruppen og modellæseren.
  • Gunhild Agger (Aalborg Universitet): Leksikonet som introduktion til lingvistik, tekstteori, fortælleteori, genreteori og retorik.
  • Per Jauert (Aarhus Universitet): : Leksikonet som introduktion til mediesociologi og mediesystem.
  • Kim Schrøder(Roskilde Universitet): Leksikonet som introduktion til kommunikations- og receptionsteori.
  • Henrik Schjerning (Samfundslitteratur): Leksikonet som forlagssatsning. Ønsker for leksikonets fremtid.

Kl. 15—Uformel reception
Kl. 15 er der en uformel reception for redaktører, forfattere, ansatte ved IMV og andre institutter og særligt indbudte i Informations- og Medievidenskabs frokoststue i Wienerbygningens underetage, Helsingforsgade 14, Århus N.

Tid/sted fra kl. 13:00, lille auditorium og senere i IMV's kaffestue
Info http://www.imv.au.dk

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      08/20/2009