ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Pressemeddelelse: 55 % flere nye it-studerende på tre år

IT-Vest har d. 17. august 2009 udsendt nedenstående pressemeddelelse:

Nye flerfaglige it-uddannelser tiltrækker studerende, og samtidig har de hidtidige uddannelser vundet terræn siden 2006.

1523 studerende er i år blevet optaget på en af de it-uddannelser, som landets universiteter samarbejder om at profilere over for de unge. Det er en stigning på 55 % siden 2006, hvor samarbejdet begyndte, viser en gennemgang af tallene fra Den Koordinerede Tilmelding.

Halvdelen af stigningen ligger på nye – oftest flerfaglige – it-uddannelser, som universiteterne har udviklet de seneste år. Samtidig oplever universiteterne samlet set en øget interesse for de hidtidige uddannelser som datalogi, informationsvidenskab og ingeniørstudier.

- Virksomhederne efterspørger højtuddannede it-medarbejdere, der kan kombinere viden om it-teknologi med viden om for eksempel produktudvikling, forretningsforståelse, design og kommunikation. Når universiteterne så udvikler disse uddannelser, er det dejligt at konstatere, at de unge også tager imod tilbuddet, som rummer mange spændende udviklingsmuligheder både personligt og jobmæssigt, siger Gitte Møldrup.

Hun er direktør for universitetssamarbejdet it-vest, der har koordineret universiteternes fælles indsats for it-uddannelserne under navnet Future People.

Behov for it-kandidater
I 2006 satte ledere fra it-institutter på alle landets universiteter sig sammen for at finde ud af, hvad de kunne gøre for at opfylde samfundets behov for flere it-kandidater og for at imødegå en faldende interesse fra de unges side for at tage en længerevarende it-uddannelse.

Et af universiteternes svar på udfordringen har været oprettelse af nye it-uddannelser, og i år er 288 optaget på de i alt syv nye it-bachelor-uddannelser, som universiteterne har åbnet dørene til de seneste år.

Et andet svar har været at se på mulighederne for at styrke interessen for allerede eksisterende uddannelser. Samarbejdet mellem universiteterne omfatter både naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og tekniske it-uddannelser, og næsten alle områder har oplevet stigende optag siden 2006.

- Det er meget glædeligt, at tilslutningen til de nye uddannelser ikke sker på bekostning af de hidtidige uddannelser som for eksempel datalog og ingeniør, for det er stadig nødvendigt at uddanne flere til at skabe fundamentet for den teknologiske innovation, som sker inden for alle samfundsområder. På datalogi alene har der for eksempel været en stigning på knapt 40 % over de tre år. HA(it)-uddannelsen har som den eneste tilbagegang over perioden, men det skyldes en omlægning af optagelseskravene sidste år, og allerede i år har der været en stigning i søgningen til uddannelsen igen, fortæller Gitte Møldrup.


Yderligere oplysninger kan fås hos
Gitte Møldrup, direktør for it-vest – samarbejdende universiteter, tlf. 7027 6850, gmn@it-vest.dk
Martin Zachariasen, institutleder, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, tlf. 3532 1357, martin@diku.dk
Jacob Nørbjerg, institutleder, Institut for Informatik, Copenhagen Business School, tlf. 3815 2478, jan.inf@cbs.dk


Fakta:

Optag på universiteternes it-uddannelser (bachelor) *

 

2006

2007

2008

2009

Ændring 2006-09

Datalogi

208

231

256

286

+ 38 %

Informationsvidenskab

206

289

283

353

+ 71 %

HA(it) (tidl. HA(dat.))

172

167

100

109

- 37 %

Civilingeniør

174

182

291

274

+ 57 %

Flerfaglige it-uddannelser

220

354

422

501

+ 128 %

Samlet

980

1223

1352

1523

+ 55 %

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, www.kot.dk

* De uddannelser, der indgår i opgørelsen fremgår af hjemmesiden www.futurepeople.dk

 

Optag på universiteternes it-uddannelser (bachelor) – pr. universitet *

 

2006

2007

2008

2009

Ændring 2006-09

Aalborg Universitet

311

390

519

556

+ 79 %

Aarhus Universitet

193

270

296

305

+ 58 %

Copenhagen Business School

190

186

159

118

- 38 %

Danmarks Tekniske Universitet

120

130

161

158

+ 32 %

IT-Universitet i København

 

44

49

127

-

Københavns Universitet

66

105

92

163

+ 147 %

Syddansk Universitet

100

98

76

96

- 4 %

Samlet

980

1223

1352

1523

+ 55 %

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, www.kot.dk
Note: Roskilde Universitet optager på basisforløb, og de studerende vælger først uddannelsesretning senere.

* De uddannelser, der indgår i opgørelsen fremgår af hjemmesiden www.futurepeople.dk

 

Optag på universiteternes nye it-uddannelser 2007-09 (bachelor)

 

2007

2008

2009

Softwareudvikling (ITU)

44

49

53

Bachelor i it (AU)

43

50

52

Digital Design (AU)

40

46

44

Bachelor i informationsteknologi (AAU)

19

14

18

IT og Sundhed (KU)

 

6

8

Kommunikation og it (KU)

 

 

39

Digitale medier og design (ITU)

 

 

74

Samlet

146

165

288

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, www.kot.dk

it-vest logo

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      08/20/2009