ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Forskningens Døgn

Aarhus universitet afholder igen i år Forskningens Døgn. Arrangementet finder sted d. 24. april kl. 13-18 i bygning 1530, Ny Munkegade.

Temaet i år er livet i øjenhøjde. Datalogisk Institut bidrager med to foredrag:

1. Kunstig liv eller livlig kunst
v/ Ole Caprani, kl. 13.30 og 17.00 i Aud. D2

Abstract:
På ARoS hedder særudstillingen for tiden ENTER ACTION - Digital Art Now. Her kan den besøgende sætte sig ved en gammeldags mekanisk skrivemaskine og skrive insektliv frem på et stykke papir. Insekterne lever på papiret, parrer sig og spiser bogstaver. Et drej på skrivemaskinens valse kan bringe hele flokken til at uddø. Værket hedder Life Writer. Hvad er det for et liv, som er på spil her? Ligner det "rigtig" liv? Kan vi blive klogere på liv ved at lave sådant kunstig liv?

2. Bioinformatik- Når livets spørgsmål besvares med computere
v/Christian Nørgaard Storm Pedersen og Palle Villesen Fredsted, BiRC, kl. 15.00 i Aud. D1

Abstract:
Her fortæller vi historien om, hvordan man med kraftige computere og store databaser har fundet 30 mio. år gamle "fossile virus" i alle nulevende mennesker. Din tiptip-oldefar havde således også en slags influenza. Historien viser, hvordan moderne bioinformatik besvarer spørgsmål, som vi slet ikke kunne forestille os mulige for blot 15-20 år siden.

Se programmet for hele dagen på http://www.au.dk/forskningensdoegn

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      04/16/2009