| ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG | ||
Dansk-kinesisk datalogisk samarbejde
Og emnerne er ret hotte: Under overskriften Current Trends in Algorithms, Complexity Theory, and Cryptography skal der bl.a. snakkes udvikling af algoritmer, der kan håndtere de massive datamængder, som det moderne informationssamfund skaber, udvikling af algoritmer til fremtidens kvantecomputere og udvikling af nye kryptografiske protokoller til sikker transmission af data. Andrew Chi-Chih Yao modtog Turing-prisen i 2000 – det er datalogiens svar på Nobelprisen – og har arbejdet som professor på Stanford og Princeton universiteterne i USA, inden han i 2004 flyttede til Kina og siden blev direktør for Institute for Theoretical Computer Science (ITCS) på Tsinghua Universitet. Han har stadig en række tillidsposter i den amerikanske forskningsverden. - Vi er meget interesserede i at få et samarbejde med Tsinghua Universitetet, som er centeret for teoretisk datalogi i Kina. Vi beskæftiger os med de samme problemer inden for teoretisk datalogi, så vi kan kombinere vore ekspertiser på at løse nogle svære problemer. En anden ting, der gør Tsinghua interessant, er at de har lavet en eliteuddannelse inden for teoretisk datalogi, hvor de håndplukker studerende fra grunduddannelsen og giver dem et eliteprogram. Det er med andre ord meget smarte unge mennesker, og vi kan godt lide at snakke med smarte unge mennesker, siger professor Peter Bro Miltersen fra Datalogisk Institut. Tsinghua University er ranket som nummer 56 på Times Higher Education's liste over de bedste 200 universiteter i verden (mens Aarhus Universitet er nummer 81). For nærmere oplysninger: http://itcs.tsinghua.edu.cn/CTACC2009/index.php Peter Bro Miltersen: direkte tlf. 8942 9333, mobil 2129 7427, email bromille@cs.au.dk |
||
| Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net | 03/19/2009 | |