ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Datalog magasinet

DATALOG magasinet

Kære medarbejder

 

Du har nu modtaget DATALOG magasinet i din postboks og deltog muligvis også i festlighederne fredag d. 13. marts, hvor bladet blev præsenteret. Jeg synes resultatet er blevet aldeles fortræffeligt og vil gerne takke redaktionsgruppen under ledelse af Søren Poulsen og Alexandra Instituttets kommunikationsafdeling for deres flotte arbejde. Også en stor tak til alle jer, der har deltaget som ”interview-ofre” og lignende.

Idé og formål

Ideen og formålet med magasinet er at præsentere hele instituttet, herunder uddannelse, forskning, erhvervssamarbejde m.m. Magasinet er lavet med den datalogi-interesserede læser for øje, primært instituttets alumner, sekundært potentielt kommende studerende.

Vi har bevidst valgt, at magasinet afspejler vores høje faglige niveau, fordi vi er overbevist om, at vi tiltrækker nye studerende ved at udfordre dem. Vi vil rekruttere dygtige studerende og de skal være indstillet på, at de møder store og spændende udfordringer, når de vælger at studere datalogi.

 

 

 

DATALOG magasinetArtiklerne skal bruges i flere sammenhænge

Vi vil hurtigst muligt også lave en engelsksproget version af bladet. Mange af artiklerne vil desuden blive brugt på instituttets hjemmesider, bl.a. vil artiklerne om de ni forskningsgrupper blive brugt når instituttets nye web-sider går i luften om få uger. I er desuden yderst velkomne til at bruge dem og andre indlæg fra magasinet på jeres egne web-sider og på web-siderne for jeres forskningsgruppe.

 

 

Link til den elektroniske udgave

En elektronisk bladre-version af DATALOG magasinet kan findes på:

            http://www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/10/

I er meget velkomne til  at videresende linket til relevante personer, samt bruge det på diverse web-sider.

Hvis I skulle få brug for at linke direkte ind til specifikke artikler/ opslag i e-udgaven af magasinet, kan det gøres på følgende måde:

www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/10/"sidetal"Således vil et link til artiklen om Efter- og videreuddannelse se sådan ud:
www.e-pages.dk/aarhusuniversitet/10/40

 

 

 

 

Giv eksemplarer til venner, bekendte og forretningsforbindelser

DATALOG magasinetVi vil kraftigt opfordre til at bruge magasinet mest muligt i alle relevante sammenhænge, herunder give eksemplarer til venner, bekendte og forretningsforbindelser, som måtte være interesserede. Husk at bruge bladet, når I er vært for arrangementer her på instituttet. I kan hente det fornødne antal eksemplarer i informationskontoret. Her vil I også kunne få hjælp, hvis I ønsker magasinet sendt til nogen af jeres kontakter. I skal blot fremsende en passende adresseliste. Men vi ser selvfølgelig helst, at I selv medtager magasinet og giver det til folk -- i den udstrækning det overhovedet er muligt. Det har nok også den bedste effekt.

Mvh
Kurt Jensen

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      03/19/2009