Karen Falkenberg Lund forlader sin stilling som netværksadministrator ved Alexandra Instituttet og skriver om sin nye stillig:
"I mit kommende arbejde skruer jeg eventniveauet i vejret. Jeg er blevet ansat hos Trifork, hvor jeg i fremtiden skal være projektleder på JAOO konferencer i Brisbane og Sydney – ja i Australien. Det bliver en fantastisk udfordring, som jeg glæder mig meget til at prøve kræfter med.
Det er med vemod jeg siger farvel til jer i hverdagen. Men håber også fremover at finde lejlighed til at mødes med jer dejlige mennesker i festligt lag."
Johanne Mose Entwitsle er den 1. oktober ansat fuld tid på NFBi’s MCHA-projekt i en 2-årig projektstilling. Hun skal lave brugerundersøgelser og brugerinddragelse i forbindelse med projektet.
Johanne er snarligt uddannet cand. mag i antropologi fra Aarhus Universitet (d. 3. november 2008). Hun er 26 år og bor sammen med sin kæreste i Århus N. I sin fritid prøver hun at komme ud i naturen. Herudover rejser hun, så meget hun kan – så vidt muligt til varme dykkerdestinationer
Palle Nowack er ansat som projektleder for "IT som innovativ drivkraft" under området Videnspredning pr. 1.9. 2008. Det 5-årige projekt som støttes af Region Midtjylland, EU, og en række kommuner i regionen har som mål at øge den innovative brug af it i lokale små og mellemstore virksomheders produkter og processer. Projektet udføres af et konsortium bestående af IT-Forum Midtjylland, Innovation Lab og Alexandra Instituttet og et primært karakteristika er, at virksomhederne opsøges og serviceres i lokalområderne. Således er 6 netværksagenter under ansættelse rundt omkring i regionen, hvor de forankres ved de lokale kommuner.
Palle er uddannet civilingeniør i datateknologi fra Aalborg Universitet fra 1996 og har en ph.d. i samme triste område fra SDU i 2000. Han har haft ansættelse som adjunkt og lektor ved henholdsvis Aalborg og Syddansk Universitet i knapt 7 år, hvor han har plaget studerende med objekt-orienteret software arkitektur, model-drevet og agil systemudvikling, pervasive computing, og multi-agent systemer. Han er berygtet for at fraternisere med humanister om mærkelige begrebsagtige projekter og netværk. Når livet indenfor elfenbenstårnene blev for trist (eller pengene for små) har han optrådt som konsulent ved f.eks. KMD, Jyske Bank, Nykredit, Lego, m. fl. Dels fuldtids, dels via sit eget hedengange konsulentfirma Conceptica.
Privat er han fraskilt far til to smukke unge døtre på henholdsvis 9 og 12, som han pacer frem imod profesionelle fodboldkarrierer og solide ægteskaber med formuende og nakkebøjende mænd. Fritiden spildes med litteratur, fodbold, og naturen omkring Silkeborg. Gerne halsende efter sin glathårede foxterrier Muxe, der absolut ingen opdragelse har modtaget på noget tidspunkt i sit liv. Nå, ja.. og så skal Pirsig's: "Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel" genlæses mindst én gang årligt. Kvalitet er nemlig vigtigt.
Palle har i øvrigt en tendens til at skrive for meget om sig selv.
Skanderborgfestivalen @aGlance
Skanderborg-projektet (@aGlance) har netop færdiggjort en kort film om sommerens oplevelser på SmukFest 2008.
Filmen fokuserer på den beredskabsmæssige del af festivalen og udføres i samarbejde mellem projektets seks partnere: Alexandra Instituttet, 43D, SmukFest, Polycom, Sølund og Datalogisk Institut.
Projektet har samlet kommentarer, rytmer og festlige billeder for at give et underholdende indblik i sommerens arbejde under bøgetræerne.
I forbindelse med sammenbygningen af de to bygningskroppe har vi den seneste tid oplevet en del larm, bl.a. fra trykluftværktøj. Det har vi prøvet at få begrænset, sådan at begge parter (lejerne, herunder jer og byggefolkene) kan være her.
Vi har fået byggefolkene til at pålægge sig selv den restriktion kun at bruge det støjende værktøj før kl. 9 om morgenen og udvalgte weekend'er.
Vi beklager selvfølgelig den ulempe, det afstedkommer, og håber I har forståelse for, at man kun kan hægte så store klumper beton sammen ved hjælp af kraftigt værktøj. Vi håber problemet bliver tåleligt efter jul.
Mvh.
Hans Møller
Direktør, Incuba Science Part
Julefrokost - sæt kryds i kalenderen
Fredag d. 5. december 2007 afholder Datalogi og Alexandra fælles julefrokost.
Vær med i festudvalget!
Festudvalget er meget beskedent, så der er seriøst brug for at flere melder sig - og det gælder både medarbejdere fra Daimi og fra Alexandra :-)
Overlad det ikke til andre, men kom ud af hullerne og vær med til at planlægge en sjov aften for os alle.
IMV holder julefrokost samme dag, så der bliver liv i huset.
Kunstforeningen Katrinebjerg gentager succesen og inviterer til Neo-nepotistisk udstilling
For tredje år i træk arrangerer Kunstforeningen en særudstilling, hvor vi præsenterer kunstnere, der er tilknyttet IT-parken. De kan være ansatte, ægtefælle, søskende eller lignende.
Ferniseringen finder sted i forbindelse med generalforsamlingen i begyndelsen af december. Nærmere dato følger.
Hver kunstner bliver bedt om at udstille 1-3 værker, hvor de enkelte værker ikke må koste mere end kr. 4000. Desværre kan kunstforeningen ikke betale vederlag til den enkelte kunstner, men til gengæld stemmer medlemmerne til generalforsamlingen om hvilket værk der skal købes.
Hjælp os med at finde kunstnere
Kunstforeningen er på udkik efter kunstnere og vil gerne have jer alle til at byde ind med navne. Det eneste krav er, at de skal dyrke deres kunst på et professionelt eller semi-professionelt plan.
Har du et godt bud, så kontakt formanden Arne Vollertsen senest 30. november.
Dette billede er fra første års fernisering på den Neo-nepotistiske udstilling, hvor Jette Gejl fortæller som sine billeder.
Caretech Innovation vil udvikle allesteds nærværende sundheds-it
Caretech Innovation, en ny satsning inden for brugerdreven it-innovation i sundhedsektoren, skal sikre den korteste vej mellem forskning og forretning. Region Midtjylland har bevilliget 37 mio. kr. til projektet.
Af Kristian Holmelund Jakobsen
- Pervasive healthcare er den vej informationsteknologien i sundhedsvæsenet går, siger innovationschef for Pervasive Healthcare på Alexandra Instituttet Margit Kristensen. Hun skal, sammen med professor Morten Kyng, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, lede den nye regionssatsning. Caretech Innovation forankres i Center for Pervasive Healthcare, der i de seneste år har gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter på området.
It ind i alle processer i sundhedsvæsenet
Begrebet pervasive healthcare udspringer af pervasive computing og kan bedst oversættes til allesteds nærværende sundheds-it. Det betyder i praksis, at man tænker it ind i alle processer inden for sundhedsvæsenet.
Center for Pervasive Healthcare har bl.a. gennemført projekter inden for handikapområdet og udviklet teknologier der hjælper patienter til at forblive længere i eget hjem. Desuden har centeret udviklet et system til planlægnings af operationer i samarbejde med Horsens Sygehus. Projekt Det Interaktive Hospital har bl.a. ført til etableringen af firmaet Cetrea, og projektet har modtaget tidsskriftet Dagens Medicins hæderspris Den Gyldne Skalpel.
15 nye sundheds-it projekter på 3 år
Caretech Innovation skal etablere omkring 15 projekter inden for sundheds-it i løbet af tre år, som alle skal have et klart forretningsmæssigt potentiale, samtidig med at de baseres på aktuel forskning.
- Som et centralt formål skal Caretech Innovation fremme erhvervsudviklingen, og derfor tænker vi fra start i et forretningsmæssigt perspektiv, siger Margit Kristensen:
- Inden vi sætter et projekt i gang skal vi sandsynliggøre, at projektet kan skabe arbejdspladser igennem udvikling af nye services eller nye produkter. Det sikrer vi ved at inddrage både erhvervsliv og brugere fra start og hele vejen igennem projekterne.
Kick-off arrangement
Tirsdag den 18. november præsenteres Caretech Innovation sammen med en parallel satsningen inden for bio- og medicotek kaldet MedTech Innovation Center på et fælles kick-off arrangement.
Blandt de inviterede er et bredt spektrum patientforeninger, sundhedsprofessionelle og erhvervsvirksomheder fra hele landet. Arrangementet er åbent for alle interesserede, man skal blot tilmelde sig inden den 11. november på www.cfph.dk. Til arrangementet vil der være en række oplægsholdere samt en workshop og mulighed for networking.
Ifølge Margit Kristensen skal arrangementet bl.a. finde nye projekter til satsningen:
- Workshoppen skal opsamle deltagernes forventninger og krav til os. Og vi håber samtidig at finde de første ideer til spændende projekter.
Ny sekretariatschef for Datalogisk Institut
Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at Uffe Engberg ved årsskiftet forlader Datalogisk Institut for at tiltræde en ansættelse ved sekretariatet for Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Uffe har været tilknyttet Datalogisk institut gennem hele sit arbejdsliv, og han har på mange områder haft afgørende betydning for vores succeser. Først via sit virke i BRICS projektet og sidenhen gennem sit arbejde som sekretariatschef for instituttet. Uffe har en stor del af æren for at instituttet – også på det administrative område – betragtes som et af de absolut bedste. Herudover har Uffe været en særdeles vellidt kollega og en afholdt leder af instituttets administrative personale.
Held og lykke i det nye job
Vi er kede af at miste Uffe på instituttet, men samtidig glade for at vi også fremover – sammen med de andre NAT institutter – vil kunne drage nytte af hans store kompetence via hans fremtidige virke i fakultetssekretariatet. Det er naturligt, at Uffe efter så mange år hos os, har haft lyst til at søge nye og større udfordringer, og jeg ønsker ham det absolut bedste i hans fremtidige job, og ser frem til et fortsat tæt og udbytterigt samarbejde med ham.
Jeg har ofte udtalt (i spøg), at instituttet nu ikke kunne miste flere medarbejdere til fakultetet – med mindre vi også overtog den sidste af de 4 studielederposter. – Det viste sig åbenbart ikke at være korrekt!
Annemette Hammer bliver ny sekretariatschef
Som ny afdelingsleder for sekretariatet har instituttet ansat Annemette Hammer:
Annemette er oprindelig læreruddannet, og har de sidste 7 år arbejdet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, heraf de sidste 4 år ved Steno Instituttet (nu Institut for Videnskabsstudier). Hun er således allerede dybt fortrolig med de administrative funktioner på et naturvidenskabeligt institut
Annemette forventes at tiltræde stillingen pr 1.1.2009, men der vil både for Uffe og Annemette være tale om en lidt glidende overgang mellem de to stillinger, således at der kan ske en fornuftig overlevering af de forskellige arbejdsopgaver.
Kurt Jensen
Institutleder
English Summary:
Uffe Engberg will leave the department at the end of the year. The new chief of the administrative staff will be Annemette Hammer:
Det lykkedes et af de to danske opstillede hold ved World Robot Olympiad i Yokohama at score en flot syvendeplads.
Af Marie Rørdam Fenger
Tvillingerne Signe og Gunhild Rolighed Thorsen på vinderpodiet sammen med deres far, Per Rolighed Thorsen.
Med en solid og opfindsom LEGO-robot kørte det 16-årige tvillingepar Signe og Gunhild Thorsen sig til en syvendeplads ved World Robot Olympiad den 1. november. Konkurrencen fra de 42 andre hold var hård, og selvom pigernes robot klarede sig næsten fejlfrit gennem banen, blev de alligevel overhalet indenom af bl.a. svenskerne, malayerne og koreanerne.
Konkurrencens udfordringer
Holdene fra de opstillede lande havde medbragt robotter fra udtagelseskonkurrencerne i hjemlandene og fik på selve olympiaden udleveret en tegning af den bane, robotterne skulle forcere. Herefter havde holdene to timer til at bygge, programmere og tilpasse deres robotter til den nye bane. Banen bestod, som ved udtagelsesrunden, af 24 bordtennisbolde, som robotten skulle bringe til målområdet samt fire dåser, som den skulle skubbe væk. Robotterne konkurrerede ligeledes på tid.
Svensk 1. plads
Det blev svenskerne, der løb med førstepladsen på en ganske fejlfri kørsel. Danmark stillede i olympiadens anden disciplin også med et hold. Udfordringen i denne disciplin lød på at udtænke en robot, der kunne løse et globalt klimaproblem. Her repræsenterede de 17-årige gymnasieelever Kathrine Kjærulff og Sofie Gellert Danmark med en energineutral robot, hvis egenskab blandt andet var at kunne fjerne landminer. Desværre fik pigerne ikke en placering inden for top ti.
World Robot Olympiad afholdes næste år i Sydkorea, hvor Danmark igen vil stille med to hold.
For mere information om olympiadens forløb og baggrund kontaktes Søren Poulsen, manager for it-uddannelsen ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet på mail: poulsen@cs.au.dk eller tlf: 20951282.
Dagens billede
Mangler du sukker til din kaffe, kan du altid gå op i køkkenet i Bush-bygningen. Der finder du 2. stk. i skabet. Hvad kan man forlange mere .-)
Offentlige arrangementer
Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.
13.11.2008
Madalgo Seminar: Mark Greve, Aarhus University
Title: Online Sorted Range Reporting
We study the following extension of the static one-dimensional range reporting problem. For an array A of n elements, build a data structure that supports the query: Given two indices i=j and an integer k, report the k smallest elements in the sub array A[i..j] in sorted order. We present a static data structure that uses O(n) words of space, supports queries in O(k) time, and can be constructed in O(n log n) time on the RAM model. We also extend the data structure to solve the online version of the problem where the elements in A[i..j] are reported in sorted order one-by-one, each element being reported in O(1) worst-case time. The data structure has applications to e.g. top-k queries in databases, prioritized suffix tree reporting, and three-sided planar sorted range reporting.
Joint work with Brodal, Fagerberg and López-Ortiz.
Privacy-enhancing first-price auctions using rational cryptography
We consider enhancing a sealed-bid single-item auction with privacy concerns, our assumption being that bidders primarily care about monetary payoff and secondarily worry about exposing information about their type to other players and learning information about other players types. To treat privacy explicitly within the game theoretic context, we put forward a novel hybrid utility model that considers both fiscal and privacy components in the players payoffs.
We show how to use rational cryptography to approximately implement a given ex interim indi- vidually strictly rational equilibrium of such an auction (or any game with a winner) without a trusted mediator through a cryptographic protocol that uses only point-to-point authenticated channels between the players. By ex interim individually strictly rational we mean that, given its type and before making its move, each player has a strictly positive expected utility, i.e., it becomes the winner of the auction with positive probability. By approximately implement we mean that, under cryptographic assump- tions, running the protocol is a computational Nash equilibrium with a payoff profile negligibly close to the original equilibrium.
In addition the protocol has the stronger property that no collusion, of any size, can obtain more by deviating in the implementation than by deviating in the ideal mediated setting which the mechanism was designed in. Also, despite the non-symmetric payoffs profile, the protocol always correctly terminates.
Joint work with Nikolaos Triandopoulos and Peter Bro Miltersen.
Som iværksætter har du brug for at kunne kommunikere klart og præcist. Både når salgsmødet skal i hus, og når du skal præsentere din virksomhed for kunder eller samarbejdspartnere. Få inspiration til din personlige kommunikation. Oplægget vil fokusere på forskellige typer af målgrupper, sprogbrug, disponering af stof, visuelle teknikker og kropssprog.
Kognitiv semiotek for multimedier og grænsefladedesign
En række kognitivt begrundede principper for design er relevante på tværs af forskellige former for anvendt semiotik som f.eks. ved analyse og ”design” af film, multimedier, og tekniske grænseflader. Tre sådanne principper er (a) nødvendigheden af at forstå mening som organiseret på flere niveauer, (b) nødvendigheden af at forstå forskellige repræsentationsformer som noget der bærer en egen mening på tværs af forskellige medier, (c) nødvendigheden af at forstå mening som distribueret for så vidt vi vil forstå hvordan ”brugere” er involveret i disse medier og grænseflader.
Der er en hel masse at holde styr på, når du skal starte egen virksomhed. Få mere viden om valg af virksomhedsform, registrering af virksomheden, konkurrenceklausuler, skat, finansiering, den daglige drift, økonomisk styring, bogføring og regnskab.