Daimi update
Anders Bach Nielsen, PhD studerende på Datalogi rapporterer om sit ophold fra Lausanne i Schweiz.
Tiden går hurtigt, når der er meget at lave og dette gælder også her i Lausanne. Til dem som ikke har læst det første brev, vil jeg lige kort igen sige at mit navn er Anders Bach Nielsen, jeg er PhD studerende på udlandsophold og er på nuværende i Lausanne i Schweiz, hvor jeg besøger Martin Odersky på EPFL.
Sidst jeg skrev hjem, var der kun gået en uges tid og jeg havde kun lige fået pakket min kuffert ud her i Lausanne. Nu er der gået næsten halvanden måned og der er sket rigtig meget.
Scala compileren
En del af det at være på udlandsophold er jo at engagere sig i det projekt, som der arbejdes på, på det sted man har valgt at være. Her på EPFL arbejder vi på Scala compileren.
Vi har for et par uger siden sat release candidate 2 af version 2.7.2 på gaden og skulle gerne meget snart være klar til den endelige version. Det er dog ikke det eneste folk laver, for bag kulisserne arbejder vi allesammen på dele, som skal blive til Scala version 2.8.0.
Målet med mit ophold her er at implementere virtuelle klasser i Scala, hvilket blev grundlagt i BETA og senere blev fuldt generaliseret i gbeta. Det er dog ikke umiddelbart muligt at implementere samme type virtuelle klasser i Scala, som der findes i gbeta, da dette vil medføre generering af klasser på runtime og dette er hverken JVM eller CLR gearet imod, det er dog muligt så det kan være det kommer engang i fremtiden.
Ud over kun at se på virtuelle klasser har jeg valgt også at kaste mig over andre dele af compileren, dels for at lære hvordan den er skruet sammen, men også for at lære hvordan man skriver en SIP (Scala Improvement Proposal).
Da Scala sproget vokser og bliver mere og mere komplekst har folkene på EPFL valgt at indføre en proces hvorved alle tilføjelser til sproget skal undergå en review proces inden de bliver implementeret i sproget. Derved er det lettere at sikre kvaliteten og vedligeholde dokumentationen. Jeg har derfor valgt at skrive en SIP omkring hvordan man kunne generalisere hvordan interne faser i compileren håndteres. Så her i starten sidder vi allesammen og skriver på hver vores SIP.
Fornøjelser i fritiden
Når jeg ikke arbejder har jeg været ude at opleve både på egen hånd, men også med venner og min kæreste. Da der stadig var varmt her i Lausanne, var vi nogle stykker fra EPFL nede ved søen at grille. Dette var en super oplevelse og det er jo ikke nogen dårlig ting at lære dem man arbejder sammen med lidt bedre.
 |
 |
|
TGV toget til Paris
En anden rigtig stor oplevelse var en smuttur til Paris sammen med min kæreste. Der er nemlig direkte tog forbindelse fra Lausanne til Gare de Lyon i Paris med TGV toget. Så det er ikke kun oplevelsen af at være i Paris men også oplevelses af at køre med et af verdens hurtigste tog, det er en fed fornemmelse. En billet fra Lausanne til Paris og retur koster ca. 1000 Dkr pr. person og så tager det kun 4 timer.
Bjergeventyr
Det er jo ikke nogen hemmelighed at Schweiz er landet med chokolade og bjerge. Så når man kommer ned i et schweizisk supermarked så er der afsat lige så meget plads til chokolade i butikken, som der er til sodavand og andre slik produkter! Men nu er det ikke chokolade, men bjerge det skal handle om.
Lausanne ligger på siden af hvad de nok vil kalde en bakke hernede, så man skal et stykke væk for at finde bjerge. Dog skal man ikke mere end 30 min i bil for at komme til Montreux, hvor dette lille bjergeventyr startede. Sammen med en af mine venner fra DK, som havde taget turen herned skulle vi ud at se på et lille bjerg. Vi tog et tandhjuls tog til toppen (Rochers de Naye), som ligger 2045 meter over havet.
Turen var fantastisk da Montreux var dækket af tæt tåge og der var lave tætte skyer der gjorde at hele byen var kedelig og grå, men da vi langsomt begav os mod toppen kom vi først ind i skyerne og senere steg vi op over dem så der var den flotteste blå himmel og solskin. Vi valgte at nyde det gode vejr ved at vandre fra stationen på toppen (kan ses på google maps linket ovenfor) og ned til stationen Jaman. Dette var en vandretur på ca. 2 timer inklusiv alle pauserne til at tage billeder. Selvom det koster 59 CHF (279.904 Dkr) pr. person at komme op og ned med toget så er det bestemt turen værd!
Dette var alt hvad jeg havde at skrive om denne gang og jeg håber at alt går som det skal på DAIMI eller skulle man skrive på CS?
Tidligere indlæg fra Lousanne på bloggen
