ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Teknologikaravanens stoppede først i Kalundborg

Teknologikaravanen bringer i løbet af sommeren 2008 den nyeste teknologiske viden og innovation til 11 danske byer, og første stop skete onsdag den 18. Juni i Kalundborg Hallerne.

Teknologikaravanens mål er at bygge bro mellem erhvervslivet og forskningen og dermed rette op på det skæve Danmark. Den højteknologiske forskning og innovation har nemlig tendens til at skabe klynger omkring de største byer, og det skaber en ulighed mellem dem og mellemstore danske byer.

 

Blandt de 17 prototyper, karavanen bringer med sig, findes:

GoalRef - den intelligente bold, som ved hjælp af indlejret it kan oplyse, om der er mål. Håndbolden skal bruges ved VM i 2009.

See-mi - teknologi der redder liv i trafikken. Med en unik anvendelse af RFID-teknologi forebygger See-mi højresvingsulykker mellem cyklister og lastbiler.

3D EarSim er et simuleringsværktøj for ørekirurger. Det er vanskeligt at operere i mellemøret bl.a. pga. tindingebenets tætte koncentration af nerver. Derfor har forskere udviklet simuleringsværktøjet 3D EarSim til kirurgen.

 

Karavanen er skabt i samarbejde mellem kompetencecentrene ISIS Katrinebjerg ved Alexandra Instituttet, CISS, CSI og KnowledgeLab samt en række store og små virksomheder.

 

Se indslag på TV2 fra dagen

Læs mere på Teknologikaravanens egen hjemmeside.

Eller i denne artikel fra Katrinebjerg-nyt

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      06/26/2008