ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Visioner for det kommende IT-bibliotek

Bygningerne i IT-Parken skal udvides indenfor en nærmere årrække. Biblioteket skal bl.a. flyttes til de nye bygninger. I den forbindelse er der blevet lavet en fokusgruppeundersøgelse blandt de studerende i IT-Byen, for at få et overblik over, hvordan biblioteket bliver brugt nu, hvilke ønsker de studerende har til biblioteket og hvad der kan gøres bedre i fremtiden.

Der er meget at tage fat på. Biblioteket skal have bedre læsefaciliteter. Det skal være et læringssted, et sted hvor man har lyst til og mulighed for at læse alene i fred eller sammen med sin læsegruppe. Som det er idag, mangler der noget så banalt som strømudtag til de bærbare computere. Læsepladserne mellem reolerne har støjproblemer, der er manglende dagslys, træk og larm fra kantinen. Disse ting er vigtigere for de studerende end "kliniske, sterile, institutionsinspirerede betonvægge, med 30 meter til loftet og noget vægkunst, som ingen forstår meningen af" (citat fokusgruppeundersøgelsen).

Læs hele rapporten her.

 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      06/25/2008