ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Rapport fra udvekslingsstuderende i Seattle 5

Jakob Grauenkjær Thomsen er på udvekslingsophold i USA, nærmere bestemt University of Washington i Seattle.

Det har været en travl tid her inden eksamen i juni. Nu da alle os udvekslingsstuderende spredes for alle vinde i midten af juni har vi
forsøgt at lave så mange ting sammen som muligt her til sidst.

Musikfestival i Washington

Vi var f.eks. til en musikfestival i slutningen af maj i midten af Washington (staten). Den ligger på den anden side af en bjergkæden, hvor Kristian
og jeg stod på ski. I forhold til Seattle får området øst for bjergkæden meget mindre regn og er dermed ret tørt. Det er et steppelignende område.

Hovedscenen på festivalen var placeret i bunden af et naturligt amphiteater, som lå på toppen af en klippekant lige ned til floden Columbia River. Dermed havde publikum en fantastisk udsigt over floden, som snoede sig igennem landskabet som en anden fed slange med høje gullige klipper på begge sider. Det var virkelig flot at se på og rart at se at festivalpladser kan være andet end de obligatoriske festivalpløremarker derhjemme i Danmark.

Af bands, der besøgte festivalen kan nævnes REM, The Cure, Death Cab For Cutie, The Presidents of the United States of America og specielt The Flaming Lips. The Flaming Lips havde medbragt adskillelige lastvognslæs af grej til deres UFO show og det tog da også det meste af 24 timer for
scenefolkene at sætte hele showet op. De startede bla. med at forsangen Wayne Coyne blev sænket ned fra sceneloftet i en UFO lignende genstand
hvorefter han stagedivede indeslugt i stor plasticballon a la dem medicinerne entreede Kapsejladsen for et par år siden i forbindelse med deres Bubble Bobble tema.

Det var blot starten af et lysindslugt og ganske cool show, som var peppet op med nøgne piger, der hoppende rundt på scenen (som vi var meget
overraskede over at se i Moralernes land) og underlige tøjmonstre og teletubbies, der dansede på scenen.

Alt har desværre en bagside og festivalen var ingen undtagelse. Man havde nemlig kun lov at entrere festivalpladsen en enkelt gang om dagen. Dermed var man nødsaget til at blive inde på festivalpladsen indtil det sidste band sluttede omkring midnat, før man kunne vende tilbage til lejren og drikke nogle af de billige medbrafte øl. Inde på festivalpladsen var priserne selvfølgelig skyhøje, så det satte en kraftig dæmper på den ellers så gode festivalbrandert.

Baseball

Efter musikfestivalen var vi inde og set en baseball kamp mellem de lokale Seattle Mariners og topholdet Boston Red Sox. For de uindviede i baseballens forunderlige verden er det blot den velkende rundbold, blot med en hårdere bold og spillere som rent faktisk går op i spillet. Det er en kæmpe sport herovre hvor alle byer med respekt for sig selv har et baseball hold. Selv en skaldet by som Seattle, hvis hold, uden at sige for meget, ikke er super gode har et baseball stadium med plads til mere end 47.000 personer. Det er 13.000 mere end Parken i København har plads til, for at sætte tallet i relief.
Anyways, der blev diskuteret meget i vores gruppe hvem man skulle holde med, for Seattle var jo trods alt vores hometown, men på den anden side har de ikke vundet ret mange kampe, hvorimod Red Sox ligger ret lunt i svinget. Og det ville jo være rart at holde med det vindende hold. Vi nåede aldrig til enighed og det endte med at vi var 2 for Red Sox og 2 for Mariners og en masse piger som ikke kendte reglerne.

Kampen startede rigtig godt for Mariners og de kom hurtigt meget foran, men så vha. en god homerun (på rundboldsk en frier) fra Red Sox var kampen helt lige igen.
Der kom ingen afslutning før allersidste runde hvor Mariners trak det længste strå og vandt kampen. Jeg havde heldigvis været fremsynet nok og holdt med de lokale, så jeg havde vundet håneretten. Den blev brugt ivrigt på den efterfølgende pub og det blev kun bedre af, at min roommate havde holdt med Red Sox og han, som den eneste af os, rent faktisk vidste noget om baseball.

Rafting

Forrige søndag var jeg ude og rafte sammen med de andre udvekslingsstuderende. Floden var en class 3 til 4, hvilket betyder ikke dødsensfarligt, men heller ikke bedstemortempo agtig. Floden var omgivet af sneklædte bjerge og grønne skove, så sceneriet var helt i orden. De sneklædte bjerge var udover meget flotte også leveringskilde af vand til floden, så vandet var meget koldt (omkring 5°C). På trods af den iklædte våddragt var det stadigvæk en god opkvikker, nu da vi skulle meget tidligt op for at være ved floden til tiden. Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel, så man blev hurtigt varmet op efter et meget kold dukkert. Vi var på floden i omkring 3 timer og jeg nåede i vandet adskillige gange - de fleste frivilligt, men et par stykker var da enten de andre i bådens tyranni eller en kæmpe bølge som angreb os. Det kan bestemt anbefales.

Planer for den sidste tid i USA

Nu da sommeren snart er ovre os er den kortsigtede plan fra nu af er, at jeg skal nakke en eksamen på torsdag - min eneste eksamen - og derefter er jeg en fri mand. Denne frihed skal bruges i den langsigtede plan, hvor jeg i slutningen af juni kører sammen med et par norske venner og min rejsefælle Kristian ned mod Californien, hvor vi skal se alle de store og små turistattraktioner som Red Woods National Park, San Francisco, Los Angeles, Death Valley osv. Den endelig plan er ikke lagt endnu, men på tegnebrættet er også Mexico, Las Vegas og Grand Canyon. Turen sluttes i Seattle d. 15. august, hvor jeg hopper på flyveren hjem til Danmark.

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      06/11/2008