Printervenlig version
Nyt om navne
|
Morten Nisker er pr. 1. marts ansat på Datalogisk Institut som udvikler i webafdelingen.
Morten er 33 år og uddannet datamatiker på Århus Købmandsskole. Han kommer fra en stilling som systemudvikler hos det århusianske firma Novicell ApS, hvor han har arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens eget CMS, samt kundespecifik udvikling. |
 |
Anne Sophie Løssing er pr. 25. februar ansat som netværkskoordinator i TEKNE på Alexandra Instituttet. Hun skal være på netværket tre dage om ugen, indtil Kristian kommer tilbage på fuld tid efter sommerferien. Udover de fastlagte dage som netværkskoordinator, arbejder Anne Sophie én enkelt dag med metodeudvikling på IMV og ugens sidste dag bruges i samarbejde med Anne Sophie Witzke om yderligere et TEKNE projekt.
Anne Sophie er 33 år. Hun komme fra medievidenskab, hvor hun lige har afleveret sin ph.d. om danske museers brug af hjemmesider. Hun har en stor faglig viden om flere af de områder, som TEKNE beskæftiger sig med. |
|
Simon Kabins er pr. 1. marts ansat som ph.d.-studerende indenfor indsatsområdet Forretningsforståelse på Alexandra Instituttet. Han skal hjælpe til med at udvikle og formidle en række værktøjer, som kan anvendes i kommercialiseringen af nye teknologiske produkter og services.
Simon blev færdig som cand.it fra Handelshøjskolen i Århus i juni 2007. Siden har han sammesteds undervist i faget ’IT-strategi og e-business’ og arbejdet som forskningsassistent på et projekt om effektvurdering af brugen af EPJ på danske hospitaler.
Simon er 28 år, og fritiden går med kæresten, venner og lidt sporadisk løbetræning. |
 |
Morten Bohøj er pr. 1. marts startet hos Alexandra Instituttet som erhvervsPhD på eGov+ projektet. Alexandra Instituttet leverer medfinansiering til eGov+ i form af NIaS og Mortens erhvervsPhD stilling.
Morten har læst datalogi siden 2003 og er startet på en 4+4 ordning som phd-studerende. På eGov+ projektet skal Morten primært arbejde på den tekniske del af webteknologierne. Morten har en stor interesse for web, der får lov at blomstre som administrator for flere hjemmesider i forbindelse med sportsaktiviteter.
Morten er 25 år og bor sammen med sin kone Tanja i Silkeborg. Udover rollen som webmaster bruger Morten sin fritid på at spille serie 3 fodbold i Gl. Rye. |
Spring Party in IT-Parken 25 April 2008
It’s party time again, and we proudly present to you the party of the year!
 |
Howdy Folks! |
 |
This year we invite all employees to a top-notch old-fashioned American BBQ:
There will be entertainment exceeding your wildest dreams, there will be hamburgers and spareribs, booze and liqueur, and best of all there will be amazing live music provided by some of the finest musicians in Aarhus, so there is a non-tolerance policy for not coming!

We will charge you 150 kr. to attend this magnificent event,
but keep in mind that we have hired The King – the one and only – to kick off the party!
We encourage everyone to pack high spirits in the saddle bags, grow a beard, dig out them good old cowboy boots, the six-shooter and the western hat, and get ready for this unforgettable event, which will take place in Bush 2 (the coffee room and adjacent areas).

The Friday bar will open at 15:00 in Bush-0, so you will have plenty of time to confront your opponents before the party starts at 18:00.
Please register at Dorthe Haagen Nielsen’s office (Daimi, Ada 127),
or Mette Carstensen’s (IMV, Wiener 121).
Please pay when you register.
You can also register and pay via net banking: reg:5077 account:1006371
– REMEMBER to write your full name.

At the party our cheerful bartenders will sell beer, soda and booze at very reasonable prices, and for you sissies we have also bought a small selection of white and red wine. You are welcome to bring your own favourite wine!
 |
We are looking forward to seeing you!
The party committee ! |
 |
|
DU SKAL SKIFTE PASSWORD OG BRUGERNAVN I IT-BRUGERDATABASEN!
Hvad er it-brugerdatabasen?
It-brugerdatabasen bliver brugt i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet (NFIT). Alle it-brugere på NF er registreret i it-brugerdata- basen og i øjeblikket benytter alle institutter databasen til at give brugere adgang til Oracle kalenderen. I nær fremtid vil den også give brugere adgang til det nye fælles mailsystem som er under opbygning. Flere institutter henter brugerinformationer som f.eks. password til lokale it-systemer fra it-brugerdatabasen. Det er derfor vigtigt at holde informationerne i it-brugerdatabasen opdaterede.
Hvorfor skifte brugernavn?
Da it-brugerdatabasen blev oprettet, fik alle brugere et entydigt brugernavn - User-ID - udformet som en mailadresse, eks. "larsole@phys.au.dk" for at sikre, at der ikke var andre brugere med tilsvarende User-ID. Det har imidlertid vist sig, at flere brugere, der skrifter organisatorisk tilknytning til f.eks. et andet institut, ønsker at skifte User-ID i brugerdatabasen. Det er i praksis en meget vanskelig proces at skifte User-ID og jo flere systemer, der benytter databasen, jo vanskeligere er det. Vi har derfor besluttet, at alle brugere nu skal skifte til et nyt User-ID, som ikke afspejler det organisatoriske tilhørsforhold. Langt de fleste brugere kan bruge navnet foran @ som det nye User-ID. Dvs. "larsole@phys.au.dk" vil kunne skifte til "larsole".
Du kan læse mere på:
http://www.nfit.au.dk/pub/uid-skift-dk.htm
Brugere der ikke skifter brugernavn og password vil blive udelukket fra at bruge it-systemerne der drives af Datalogisk Institut. Da vi benytter passwordet fra it-brugerdatabasen til at godkende adgang til Unix, Windows, mail, kalender samt en række små lokale sytemer er det MEGET VIGTIGT at få skiftet password og User-ID nu.
Skifteperioden begynder den 7. april hvor du vil modtage en mail fra nfit.au.dk
Nyt fra DAIMI's udvalg
DAIMI's udvalg vil i Internt Nyt på skift præsentere nogle af ting de arbejder med. Indlæggene er ikke tænkt som et fyldigt referat over hvad der er sket over en længere periode, men vil koncentrere sig om en eller to aktuelle begivenheder.
I denne udgave fortæller
IT-udvalget: Hvor mange offentlige maskiner?
Antallet af offentlige maskiner er faldet over den seneste årrække. Dette er en bevidst strategi fra IT-udvalgets side, da flere og flere studerende medbringer egne laptops.
Det er ikke udvalgets mål helt at afskaffe offentlige maskiner, da det også skal være muligt at studere på Datalogisk Institut for de, der ikke har en bærbar computer, men samtidig vil vi germe undgå at have maskiner stående, som ikke udnyttes optimalt.
Den nuværende og fremtidige strategi er løbende at finde niveauet for hvor mange offentlige maskiner der er brug for og samtidig bedre konfigurationen på nogle af maskinerne. For eksempel indkøbte Instituttet i 2007 nogle arbejdsstationer med mere grafisk hardware end standardmaskinerne, da der er specielle behov for dette på nogle af vores kurser.
Læs hele artiklen om baggrunden for IT-udvalgets beslutninger om den nuværende og fremtidige strategi.
Daimi Friday lectures
Fredag d. 4. april kl. 14:00 i Store Auditorium, IT-Huset holder Thomas Sangild foredrag om

Parallel computing on graphics hardware for surgical simulation and reconstruction of magnetic resonance imaging
Abstract
This talk will briefly review the concept of general purpose computation on graphics hardware (GPUs). GPUs have developed into powerful parallel processors that can be utilized for scientific computation. This is illustrated by two of our current research projects in the area; open heart surgery simulation and reconstruction of magnetic resonance imaging.
Der vil være kaffe/te og kage fra kl. 14:00.
Rapport fra udvekslingsstuderende i Barcelona 3
Morten er nu ved at føle sig hjemme i Barcelona. Han har opbygget sig et netværk af venner og sproget er ikke i så høj grad en barriere i de daglige studier.
Følg med på hans blog
Nu har vi efterhånden boet i Barcelona i 2 måneder, og det føles mere og mere som hjem. De irritationsmomenter der fandtes til at starte med, såsom rejse med metro og undervisning på spansk/katalansk er efterhånden forduftet - man har indfundet sig med det. Der sker så mange spændende ting her i byen, at det 100% er ens egen skyld hvis man keder sig, men alligevel begynder det hele at føles lidt dagligdags efterhånden som tiden går, og i samme ombæring overser man de små forskelle mellem ens to byer, at det bliver svært at huske det hele. Derfor kan jeg ikke rigtigt fremhæve så mange nye ting vi har prøvet denne gang, i hvert fald ingen der tåler dagens lys....
Men nå, siden sidst har vi fået opbygget en solid vennekreds hernede, det består primært af de danskere vi har mødt tidligere, samt nogle tyskere/østrigere/grækere fra vores spanskhold. Pigerne på spanskholdet er meget gode til at arrangere ting som vi kan lave sammen og lærer hinanden bedre at kende. Endnu engang må man bare indse at der er visse ting piger gør bedre....os drenge sidder og finder på den ene flyvske ide efter den anden, men de bliver bare aldrig til noget.
Derover har jeg også mødt nogle svenskere og spaniere som jeg kan dele min interesse for rock'n'roll og skateboarding samme n med, vi var bl.a. nede og høre en af dem være dj på en café i sidste weekend. Det var en spøjs oplevelse: da vi kom lignede det fin drinksbar, hvor der sad nogle forretningsmænd og udlændinge. Men efter kl 22 (hvor dj'en gik på) skiftede det hele, og bare blev overrendt at folk med en lidt mere alternativ syn på livet. Vi må nok også indrømme at vi fandt os bedre tilpas mellem de unge rock'n'roll typer, end de stive folk der bare sad og nød en Cosmo el lign.
I øjeblikket er Steffen og jeg i Calpe for at slappe lidt af og komme ud af byen. Selvom vi elsker at være i Barcelona, så skader det aldrig at komme lidt væk og prøve noget nyt. Vi tog toget herned igår, og det var en smule anderledes end man er vant til derhjemme: det minder mere om at skulle ud og flyve, med sikkerhedskontrol og hvad ved jeg. Men det skal retfærdigvis siges, at rejsen også mindede mere om en flyvetur på 1. klasse end en kvægtransport hos DSB. Vi blev nødsaget til at købe club pladser, hvilket svarer til business hos DSB, det var ca. dobbelt så dyrt ( 80 € til Alicante) men man forkælet. Sæderne var store og bløde og der var masser af benplads. På hele turen var der frie drikkevarer og man fik serveret et måltid mad, mens man evt. fulgte med i filmen som blev vist. Det var lækkert - sådan kan man godt rejse!
Vi har i sidste uge afleveret vores første opgaver i fagene Administraciòn de Sistemes og Programmaciò Per la Xarxa. Det er henholdsvist systemadministration og netværksprogrammering. Den første opgave gik ud på at rode med Linux brugergrupper. Det vil være synd at sige at det var noget der tog lang tid, men det er vel en meget god introduktion til faget, ligesom når man skal lære addition i calculus 1 :)
I det andet fag skulle vi lavet et multithreaded distribueret mastermind spil. Det lyder fint, og det tog os da også lidt tid, men det var nu mest pga. manglen på internet i vores lejlighed. Så man skulle enten gætte sig frem, eller finde en café hvor der var gratis trådløst internet. Vi håber dog snart på at det bliver installeret i lejligheden, men lad os nu se...det går ikke så hurtigt hernede.
Nå...jeg vil holde påskeferie - for engangs skyld uden eksamner.
Rapport fra udvekslingsstuderende i Seattle 3
Jakob Grauenkjær Thomsen er på udvekslingsophold i USA, nærmere bestemt University of Washington i Seattle. Denne gang rapporteres der fra New York. :-)
Nu er jeg blevet færdig med det første kvarter og dermed første del herovre. Som i Danmark afsluttes kvarteret med eksamener og jeg havde kun en enkelt multiple choice og et mindre projekt, som skulle nakkes.
Midtvejstests
Multiple choicen var heldigvis ikke så omfattende, idet vi allerede var blevet testet 2 uger tidligere i en midtvejstest, hvilket forøvrigt er Djævlerens opfindelse. Det er ligesom en eksamen, den ligger bare midt i kvarteret og man får ikke fri til at læse op til den. Jeg skal dog ikke klage, for jeg havde faktisk kun en enkelt midtvejstest, mens nogle af de andre udvekslingsstuderende havde 2 midtvejstest i hver af deres 3 kurser. Ganske enkelt sur numse, for som nævnt, får man ikke fri til at læse op til dem. På den anden side tæller den sidste eksamen så heller ikke så meget, for karakteren er fordelt over både den endelige eksamen og de forskellige midtvejstest. Desuden er der også mange kurser som inkluderer afleveringerne i karakteren.
Jeg må dog være ærlig og indrørmme at jeg bedre kan lide den danske måde, hvor man har en enkelt eksamen til sidst, som man så har fri til at læse op til. Dermed behøver man ikke være super seriøs igennem kvarteret og kan selv styre ens tid bedre. Herovre vil det være ensbetydende med at Kristian og jeg ville tage op og stå på ski. Den amerikanske måde gør at arbejdsbyrden bliver fordelt ud over kvarteret, men dermed også begrænset vores muligheder i at forsvinde fra dagligdagens små problemer og tage op til de sneklædte bjerge og endnu engang få noget adrenalin igennem kroppen, ved at køre ukontrolleret ned af pisten og bare håbe at man ikke rammer det næste træ som dukker op efter næste sving.
Springbreak i New York
Inden næste kvarter starter i begyndelsen af april har vi haft springbreak, som nogle af jer sikkert har hørt om. Det er ganske enkelt en uges ferie efter eksamenerne er overstået. Mange af amerikanere tager til Mexico og basalt set drikker en hel uge med masser af solskin. Vi, som i Kristian, 3 piger og jeg, valgte i stedet at være kulturelle og tage til New York i 10 dage og det er faktisk derfra dette indlæg skrives.
Vi bor på et hostel som ligger ud til Broadway på Manhatten, mere præcist er det Upper West Side. Hotellet er marrokkansk inspireret og lobbyen er virkelig fedt indrettet. Problemet er bare at indretningen ikke er fortsat ind på vores værelse. Det er et simplitisk værelse for 8 personer med 4 køjesenge. Pga. en eller anden fejl i varmesystemet er vores radiator altid indstillet på stegende varm, så for at have en nogenlunde normal temperatur i rummet bliver vi nødt til at have vinduet åbent og en 90 decibel airconditioner kørende døgnet rundt. Desuden har bruseren kun 2 temperaturer, frysende kold og skoldhed. Dermed kan jeg lige nå at vaske mit hår i de 10 sekunder med tempereret vand, hvor der skiftes fra frysende til skoldhed. Det lækre ved hostellet er at det ligger 3 blokke fra Central Park og 7 stop fra Times Square, som er et af de centrale områder i New York, hvor bla. alle de berømte musicals bliver spillet og de kæmpe og lysende reklameskilte er.
De første dage gik med at powerturiste den, hvor must see destinationerne, såsom Frihedsgudinden, Empire State Building, Wall Street og Ground Zero blev aflagt et besøg. Desuden var vi på en dagstur til Washington DC, for at få set det spændende der. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, så det var meget rart at gå rundt i DC og se på de ganske imponerende monumenter, som stort set alle sammen er for faldne amerikanske soldater. Det bliver dog sat i et lidt ironisk relief af de fine superlativer, som amerikanerne kan få brugt, når de beskriver Amerika og især de amerikanske soldaters helt usædvanligt flotte og heroiske indsats i krige rundt omkring i verden.
De sidste dage slappede vi mere af og forsøgte at føle os som New Yorkere. Bla. fik vi vores eget stammorgenmadssted. Det er et rigtigt amerikanersted, som man ser det fra film, med en blond servitrice, de lokale spiser ved baren og en gammel gubbe, der serverer for dem. Det var især stort da gubben begyndte at hilse på os. Desuden har vi nu fået vores eget lille bord i hjørnet ved siden af indgangen med udsigt til gaden. Derfor synes jeg at vi er kommet et godt stykke med vores mission om at mingle med de lokale og mærke atmosfæren. Et ekstra plus er at nogle scener fra filmene Michael Clayton og Meet Joe Black er blevet optaget på vores lokale.
Derudover har vi besøgt mange af de forskellige bydele i New York, som bla. tæller Chinatown, Little Italy og Williamsburg. Det er en lille hippie bydel, kun 1 metro stop væk fra downtown Manhatten. Til trods for den korte afstand til Wall Streets imponerende skyline og jakkesætsklædte gader er det svært at finde noget storby over Williamsburg. Det kunne lige så vel have været en mellemstor by på landet. Husene var kun 3-4 etager høje (til sammenligning er det meste af Manhatten mindst 15 etager højt) og indbyggernes beklædning var alt andet end dyre jakkesæt. Pigerne var specielt glade for de lidt alternative tøjbutikker der eksisterede derude. Det var en meget god kontrast til vores ellers "vante" omgivelser, som for det meste var 15+ etagers højhuse og pæne forretningsfolk og uanede mængder af turister.
Dagens billede
Ny kunst i IT-Parken af ukendt kunstner

Offentlige arrangementer
Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.
| 03.04.2008 |
Foredrag i forbindelse med indvielsen af Center for Digital Urban Living |
| |
Musikhuset Aarhus har fået en interaktiv mediefacade, som inviterer både gæster og forbipasserende til at møde – og være medspillere i – en ny side af den kendte kulturinstitution. Installationen hedder Aarhus by Light. Ud over den faste installation har facaden også været brugt som interaktiv videoscenografi i en særudgave af danseforestillingen Running Sculpture. Martin Brynskov, adjunkt ved Informationsvidenskab, og Tobias Ebsen, projektassistent ved CAVI, fortæller om projektet. De vil give konkrete eksempler på nye muligheder og begrænsninger, der opstår, når man har et helt byrum som medium.
Efter foredraget vil der i Åbogade 34Aøverste etage være reception i anledning af indvielsen af Center for Digital Urban Living.
|
| Tid/sted |
kl. 15:15 til 16:00 - Store Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.imv.au.dk |
|
| 04.04.2008 |
Daimi Friday Lectures: Thomas Sangild |
| |
This talk will briefly review the concept of general purpose computation on graphics hardware (GPUs). GPUs have developed into powerful parallel processors that can be utilized for scientific computation. This is illustrated by two of our current research projects in the area; open heart surgery simulation and reconstruction of magnetic resonance imaging. |
| Tid/sted |
kl. 14:15 til 15:00 - Store Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.cs.au.dk |
|
| 04.04.2008 |
Games in the Cross Media Galaxy - Or, Is the Story Lost in Translation? |
| |
The talk will examine the role of games in the cross-media publishing industry, and describe the conditions for content transfer. Games may contain all the basic elements of other mass media products, such as movies and novels, but are limited by certain structural constraints, which make them very different from their fictional counterparts. The field of cross-media is a very fruitful point of entry to the study of games, and vice versa.
Espen Aarseth is Head of Research at the Center for Computer Games Research, IT University of Copenhagen (http://game.itu.dk) and Professor II, at the Dept of Media and Communication, University of Oslo. He is co-founder and Editor-in-Chief of Game Studies (gamestudies.org) and best-known for his comparative media study of games and literature, Cybertext (1997). |
| Tid/sted |
kl. 14:15 - Lille Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.imv.au.dk |
|
| 09.04.2008 |
Public service broadcasting in the UK - challenges and opportunities |
| |
Like public service broadcasters in other European countries, the BBC is currently grappling with the challenges of transition from analogue to digital technology, and the migration of audiences from TV to other platforms. Although the BBC's funding and Royal Charter have been secured for the medium term, major issues remain to be resolved around staffing, the role of regional broadcasting, and the appropriate response to the explosion of online media. Drawing on material currently being prepared for the 5th edition of his book on News and Journalism in the UK, papers presented at the recent RIPE conference in Amsterdam and elsewhere Brian McNair will address these issues and speculate on the future of the BBC as it approaches analogue switch-off in 2012. Can public service broadcasting survive in Britain, and in what form?
|
| Tid/sted |
kl. 14:15 - Store Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.imv.au.dk |
|
| 11.04.2008 |
Krisekommunikation som terminologisk kontrol |
| |
Kommunikation handler ikke kun om information, men også om konstruktion. Denne forelæsning tager udgangspunkt i den amerikanske retoriker Keith M. Hearits teori om krisekommunikation som terminologisk kontrol. Forelæsningen er delt ind i to dele. I den første del præsenterer vi Hearits socialkonstruktivistiske tilgang til kriseledelse i almindelighed, og krisekommunikation i særdeleshed. Der er fokus på hans kritik af den traditionelle tilgang til feltet. I den anden del diskuterer vi kritisk Hearits teori om "crisis management by apology" (Hearit 2006), hvor han beskæftiger sig med undskyldningen som kriseresponsstrategi. |
| Tid/sted |
kl. 14:15 - Lille Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.imv.au.dk |
|
| 16.04.2008 |
Hvad er talentudvikling? |
| |
Jakob Høgel vil tale om to forståelser af talentudvikling i den danske filmbranche. Den ene fokuserer på kundskaber og erfaringsopbygning, mens den anden fokuserer på personlige profiler og idéudvikling i teams. Forelæseren vil udbygge talentudviklingstemaet med spørgsmål om kunstnerisk nyskabelse, produktionsselskaber og nye medieplatforme. |
| Tid/sted |
kl. 14.15 - Store Auditorium, IT-Huset |
| Info |
http://www.imv.au.dk |
|
|