| ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG | ||||||
U-days på Datalogisk InstitutDet Naturvidenskabelige Fakultet åbnede dørerne for gymnasieelever i dagene 28. februar til 1. marts
På de tre dage havde Datalogisk Institut besøg af ca. 70 gymnasieelever, der hørte foredragene "Hvordan virker din web-browser" ved Anders Møller og "Hvordan kan din computer rette stavefejl? Og hvad har det med DNA analyse at gøre?" ved Christian Storm. De kommende studerende fik også mulighed for at høre om vores bacheloruddannelser, studiernes faglige opbygning, studiemiljøet på Datalogisk Institut, optagelseskrav og meget andet. Om eftermiddagen kunne alle interesserde tage med på rundvisning i IT-Byen. Her fik de lejlighed til at se studiemiljøet og høre lidt "historier" fra Katrinebjerg ved Birger Nielsen samt møde en forsker, Lars Kristensen, som fortalte om sit forskningsprojekt. U-days er uddannelsedage i Århus, hvor 24 uddannelsesinstitutioner slår dørene op og giver dig mulighed for studieoplevelser på nært hold. Ideen til U-days opstod i 2005, da de videregående uddannelsesinstitutioner i Århus gik sammen om at markere Århus som landets bedste studieby.
|
||||||
| Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net | 03/07/2008 | |||||