Printervenlig version
Nyt om navne
 |
Jesper Moselund Eshøj began his PhD project at the Department of Biology here at Aarhus University 1st of February 2008. His main supervisor is Jens Christian Svenning (Biology) and his two other supervisors are Peder Klith Bøcher (Faculty of Agricultural Sciences) and Lars Arge (Computer Science). His project is about modeling plant diversity in Denmark. Lars and Peder was the key persons in the development of the Digital Elevation Model (DEM). |
 |
Mark Greve started as a PhD student on part A as of February 1. He works at the MADALGO center with Gerth Brodal as his supervisor. His work is going to focus on data structures and algorithms in the I/O model and the cache-oblivious model. |
 |
From the start of february Morten Revsbæk has undertaken a PhD project in the area of I/O efficient algorithms at MADALGO. His PhD work will take its offset in the work he did in his master thesis on developing I/O efficient algorithms for simplifying digital elevation models. He has done his master studies at DAIMI except for two semesters that he spend studying in sunny Australia, unfortunately he lived in the not always so sunny (but beautiful) Melbourne. During his studies he has been working part-time as a research assistant at Latrobe University in Melbourne and later as a programmer on the PalCom project here at DAIMI.
|
 |
Liselott Stenfeldt er pr. 8. februar blevet ansat ved Alexandra Instituttet som Produkt- og Interaktionsdesigner, og skal arbejde i indsatsområdet Interactive Spaces.
Liselott har stor interesse for form og design. Hun har læst rumlig design i London, designteori på Malmö högskola og er nyuddannet kandidat fra Arkitektskolen Aarhus. Liselott har indgået i mere kunstneriske og konceptuelle projekter, blandt andet sammen med kunstnergruppen Superflex i København. Desuden har Liselott tidligere været studentermedarbejder på Interactive Spaces.
Liselott er opvokset i Sverige i en lille by på vestkysten, der hedder Viken. Hun har også stor interesse for musik, der i perioder udleves som DJ på forskellige klubber og caféer i København og Århus. |
 |
Nomi Kjærgaard er pr. 21. januar ansat som praktikant i kommunikationsafdelingen på Alexandra Instituttet.
Nomi er kandidatstuderende på Medievidenskab. Hun har en bacheloruddannelse i Medievidenskab, der er suppleret med kommunikations relateret fag fra Handelshøjskolen Aarhus. Tidligere var Nomi ansat som studentermedhjælper på Daimi.
Nomi er 23 år og bruger en stor del af sin fritid på at spille håndbold i IK Skovbakken. |
DMDM – Danmarksmesterskab i digitale medier
Det første danmarksmesterskab i digital kunst er netop skudt i gang. Konkurrencen lanceres af TEKNE – netværket for digital kunst og oplevelser.
Konkurrencen henvender sig til unge kunstnere, interaktionsdesignere, musikere m.m. under 27 år, der arbejder med digitale medier. Konkurrencen har tre kategorier, som deltagerne kan indsende værker og projekter til:
Fortælling
- Relationer
- Flader
Indenfor hver af de tre kategorier uddeler juryen en pris på 20.000 kr. til vinderen samt 3 udmærkelser.
Digital kunst skal forstås bredt, så de tre kategorier er åben for alle former for udtryk, formater og medier – lige fra oplevelser, installationer og robotter over spil og animationer til elektronisk musik, softwarekunst og netværksprojekter.
Det eneste krav er, at projekterne anvender digitale teknologier som et centralt element. Og så altså, at deltagerne er født efter den 1. februar 1981. Ellers er det kun deltagernes kreativitet, som sætter grænser. Og man må gerne deltage med flere værker.
I vurderingen vil juryen, der har Vibeke Windeløv som fomand, lægge vægt på projektets kunstneriske kvalitet, nyskabende karakter og samspillet mellem teknologi og indhold.
Læs mere om konkurrencen på www.dmdm.dk eller kontakt projektkoordinator Kristian Krämer, Alexandra Instituttet på telefon 8942 5683 eller 2612 3300.
Nyt fra lokaleudvalget

Studenterarbejdspladser
Efter idræts udflytning af Codd-bygningen er vi nu oppe på ca. 180 studenterarbejdspladser på Katrinebjerg.
Den halvårlige fordeling af pladserne er netop afsluttet og kun ganske få er kommet på venteliste. Ansøgerne har fået direkte besked via mail.
Det vil løbende blive tjekket om arbejdspladserne faktisk bliver brugt for at opnå maksimal udnyttelse af kontorerne.
Tildelingerne gælder frem til slutningen af august, hvor der skal genansøges.
Giv besked om fejl og mangler
Henover foråret vil lokaleudvalget i samarbejde med driftsinspektør Jørn Nielsen gennemgå de lokaler og fællesområder som administreres af Datalogisk Institut. Dette er med henblik på at få udbedret eventuelle fejl og skader inden lokalerne kommer til at se for slidte ud.
Vi vil dog altid gerne have besked hvis brugerne observerer mangler, skader eller lignende i lokaler op på bygninger. Fejlene rettes til driftitby@au.dk, som går til vores portnere, der er ansvarlige for bygningsdriften. Det kan f.eks. være problemer med døre, vinduer, elevatorer, varme, ventilation, rengøring osv.
Hvis du har ønsker eller forslag til forbedringer, kan du kontakte udvalget. Rasmus Bach Nielsen er studenterrepræsentant og kan kontaktes på rusmus@cs.au.dk.
Bliv medlem af lokaleudvalget
Vi vil gerne have flere medlemmer i lokaleudvalget (både studerende og medarbejdere), så hvis du har tid og lyst så send os en mail.
Du kan læse mere om udvalgets arbejde på vores hjemmeside.
Millionbevilling til forskningsprojekt på IMV
En gruppe forskere fra Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet fra fået tildelt 3,1 mio. kr. til forskningsprojektet”Offentlighedens nye grænseflader”. Projektet skal undersøge, hvad digitale medier er med til at ændre offentligheden som vi kender den. Traditionelt tænker man offentligheden som massemedieret, altså via aviser, tv og radio, men i dag har offentligheden forskudt sig til nye platforme som mobiltelefoner og communities på nettet. Et eksempel er, hvordan der i forbindelse med folketingsvalget opstod sms-kæder i indvandrermiljøer, som plæderede for, at man ikke skulle stemme. Eller Anders Fogh Rasmussens og Helle Thorning Schmidts duel om, hvem der havde flest venner på Facebook.
Offentligheden er altså begyndt at sprede sig ud i nye sammenhænge og kan dukke op hvorsomhelst og nårsomhelst. En anden vigtig pointe er, at politik ikke bare er rationel – den handler også om livsstil, mad og mode.
Bevillingen på 3,1 mio. kr. stammer fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikations (FKK). Forskningsprojektet består af 6 koordinerede delprojekter, der har fokus på hver sit sæt af grænseflader og medier. Ud af de seks forskere kommer fire fra IMV. De fire forskere fra IMV er:
- Professor. dr. phil. Niels Ole Finnemann Nielsen
- Lektor Per Jauert
- Lektor Karen Klitgaard Poulsen
- Adjunkt Jakob Linaa Jensen
Studenterspil nomineret til "2008 Best Student Game Award"
Studenterspillet FLIPSIDE har vundet "2008 IGF Student Showcase Award" og er dermed blandt de 12 nominerede spil, der skal kæmpe om "2008 Best Student Game Award" ved den kommende Independent Games Festival (IGF).
Rune Skovbo Johansen, Mads Lykke og Kasper Aae, der alle er multimediestuderende på Århus Universitet, var med på det hold, der producerede FLIPSIDE i DADIU-regi i maj 2007. Dele af gruppen tager til IGF i San Francisco i februar for at vise flaget.
Holdet skal bl.a. holde demonstrationer af spillet i IGFs hovedpavillion, og er blevet inviteret til at holde et workshop-oplæg omkring erfaringerne med selve spilproduktionen.
Rejsen er støttet af Aarhus Universitet, IT-Vest og DADIU.
FLIPSIDE - flugt fra sindsyghospitalet
FLIPSIDE er baseret på de klassiske, side-scrollende 2D-platformspil, men har det specielle twist, at det består af flade, to-sidede objekter i en 3D-spilmotor (Valve's Source-motor, som bl.a. Half-Life 2 er baseret på).
Spilleren styrer hovedpersonen, der lige er stukket af fra et sindssygehospital, og med et tryk på en knap, kan kameraet drejes 180 grader, så verdenen ses fra den modsatte side. Den ene side er overdrevet glad og idyllisk, og den anden side er mørk og dyster - og dette har til hensigt at illustrere hovedpersonens splittede sind. Han har forskellige evner, alt efter hvilken side der er den aktive, og disse skal udnyttes for at besejre de forskellige forhindringer, han bliver udsat for.
For at skabe en meget organisk og hånndlavet stil, er mange af de grafiske objekter i spillet først blevet håndlavet i pap, og er derefter blevet scannet ind og tekstureret med f.eks. indscannet stof og udklip fra blade og magasiner. Af samme årsag er musikken blevet indspillet på akustiske instrumenter som bl.a. blokfløjte og ukulele, og kult-ikonet Hannibal Hildorf har lagt stemmer til hovedpersonen (se screenshots, gameplay-videoer, m.m. på spillets site: www.playflipside.com).
Independent Games Festival
Independent Games Festival er en årlig festival afholdt ved Game Developers Conference (GDC), som er verdens største event i spilindustrien for professionelle, med over 16.000 deltagere. Den er afholdt hvert forår i San Francisco og er det essentielle forum for læring, inspiration og networking for udviklere af computerspil, konsolspil, håndholdte spil, mobilspil og onlinespil. Programmører, kunstnere, producere, spildesignere, audiodesignere og professionelle beslutningstagere, samles for at udveksle ideer og forme spilindustriens fremtid.
Independent Games Festical (IGF) blev grundlagt i 1998 for at opfordre til innovation i spilindustrien og for at anerkende de bedste uafhængige spiludviklere. Målet var at skabe de samme fordele for spilindustrien som Sundance Film Festival har gjort for det uafhængige filmmiljø. IGF er produceret af CMP Game Group, der også står bag GDC, Game Developer Magazine og Gamasutra.com.
Den ti år gamle festival uddeler en sum af $50.000 i form af priser til uafhængige udviklere i hovedkonkurrencen og studenterkonkurrencen til IGF Awards ceremonien, der er en af hovedattraktionerne ved GDC.
Relevante links:
Hjemmesiden for Flipside: http://www.playflipside.com
Omtale af Flipside i engelske og tyske trykte magasiner:
http://www.playflipside.com/press.php
IGF: http://www.igf.com
IGF finalister 2008: http://www.igf.com/02finalists.html
Presse- og Internetomtale af IGF og Flipside:
http://kotaku.com/336867/igf-student-showcase-finalists-named
http://www.cgempire.com/blog/?p=173
http://www.moddb.com/mods/9366/flipside/reviews/23843/flipside
http://www.moddb.com/mods/9366/flipside
DADIU: http://www.dadiu.dk
Aarhus by Light
Fra d. 7. februar og to måneder frem får Musikhuset i Århus en interaktiv mediefacade, der inviterer både gæster og forbipasserende til at møde – og ikke mindst være medspiller i – en ny side af den kendte kulturinstitution. Den tekniske rygrad i projektet er en 180 m2 LED-skærm, der er monteret på indersiden af glasfacaden.
I facaden lever små lysende væsner, som har deres eget liv – og som gerne vil i kontakt med dem, der går forbi huset. Via sensorer opstillet på stien mellem Musikhuset og Ridehuset kan forbipasserende ”oversætte” deres bevægelser til en digital silhuet på facaden – og på den måde komme i kontakt og lege med de små væsner.
”Aarhus by Light” er den første konkrete aktivitet, der er skabt i forbindelse med centret ”Digital Urban Living”. Projektet er blevet til i samarbejde mellem Musikhuset Aarhus, CAVI, Martin Professional A/S og Wall of Pixels. Martin Brynskov, der er adjunkt i interaktionsteknologi ved Informationsvidenskab på Aarhus Universitet og medskaber af Aarhus by Light siger om projektet:
- Vi er rigtig glade for, at Musikhuset har været modige nok til at sætte sin facade på spil. Det er en unik mulighed for os til at undersøge, hvad der sker, når digitale medier og byrum smelter sammen. ”Aarhus by Light” er med til at give os nogle værdifulde svar på, hvordan hybride byrum fungerer, både socialt og teknologisk.
Læs mere på http://www.aarhusbylight.dk/.

Design den bedste applikation til mobile enheder og vind €5000 og en tur til Barcelona i maj
I samarbejde med Forum Nokia Pro kan mobilgruppen ved Aarhus Universitet igen i år tilbyde studerende ved Aarhus Universitet muligheden for at deltage i Forum Nokia Mobile Innovation Competition for University Students.
Reglerne er simple – udvikl en innovativ applikation til mobile enheder og deltag i konkurrencen om de tre første præmier på 5000 Euro og en tur til Barcelona for hele gruppen. Programmeringssproget, applikationstypen og omgivelserne er helt op til dig. Du kan udvikle Linux programmer til Maemo Platformen, Java, Python, Flash Lite, Symbian C++ applikationer eller kaste dig over mulighederne med web teknologi ved at udvide Mobile Apache Serveren, lave Widgets eller anvende Widsets. Der er rig mulighed for at arbejde med indbyggede sensorer som GPS, accelerometer eller kamera. Mulighederne er mange, eneste krav er, at applikationen skal kunne køre på et Nokia device.
Den bedste applikation fra Aarhus Universitet vil deltage i kampen om de tre første præmier. Men eftersom det kun er udvalgte universiteter (højest 20), der kan deltage i konkurrencen, er chancen for en af de tre første præmier ekstra stor.
Der vil ligeledes være mulighed for i en begrænset periode at låne telefoner til test og udvikling.
Er du interesseret så læs mere på http://www.cs.au.dk/mobile/competition eller send en mail til thomasr@cs.au.dk
Deadline for konkurrencen er 18. april 2008, men send gerne en mail hurtigst mulig eller kig forbi så I kan få hjælp til at komme bedst muligt i gang.
Med venlig hilsen,
/ Thomas Riisgaard Hansen,
Mobilgruppen på Katrinebjerg
http://www.cs.au.dk/mobile
Rapport fra udvekslingsstuderende i Barcelona 2
Morten Skov Jørgensen er nu for alvor kommet i gang med sit studium på Universitat de Barcelona og sprogproblemerne begynder at kunne mærkes.
Læs om hans oplevelser på bloggen
Yup. Så er vi endelig kommet igang med vores studier - og der har selvfølgelig været en masse ....problemer.
Alle kurserne er på katalansk, så det er knap så spændende at komme til forelæsningerne, selvom man alligevel forstår det hoveddelen af hvad der bliver snakket om. Det er altid svært på et andet sprog, men heldigvis er stort set alle bøgerne på engelsk, så det letter processen lidt.
En sjov (nørd) anekdote, som vi oplevede til vores første forelæsning: Vi fandt ret hurtigt ud af at forelæseren var ved at forklare noget om server/client kommunikation, og vi syntes jo at det lød lige ud af landevejen. Dog stopper han lige pludselig op, og spørger om der er nogen der ved hvad en server og en client er (så meget kunne vi dog forstå), ingen ville svare og vi kunne ikke, så vi sad og fik en lille griner over det. Så er der da i det mindste håb for at vi kan bestå dette kursus :)
Vi var så heldige at finde ud af, at et af de fag vi havde valgt hjemmefra, udbød de ikke længere da det var blevet flyttet til første semester. Dog var det et andet fag, som vi også søgte hjemmefra (men som var i første semester) blevet flyttet over i andet semester, så det gik alt sammen, selvom det betyder at vi skal have en ny learning agreement sendt herned. Derudover så har vi endnu ikke modtaget vores username/passwords til universitetets net, så det går fremragende. Vi var inde på informationskontoret for at blive registreret og dermed få vores user/pass, men i stedet gav de os vores email adresser - hvori min indgår der et Ø, så jeg vil gerne se dem sende en mail til mig!
Der er ikke andet for end, at vi må ned og snakke med eramuskoordinateren igen, for at få styr på det.
Men hvad, sådan er det jo når man tager væk fra den trygge andedam, så går tingene bare ikke som man forventer.
En anden sjov ting, er det faktum at vores timer ligger om aftenen fra 16-21 godt og vel. Lige med undtagelse af tirs og tors hvor vi skal møde kl 8 - 11 og så igen kl 17. Det skal nok blive spændende at se hvordan det går!
På grund af studiestart har vi ikke været så meget ude og se ting, det er blevet til en enkelt bytur i onsdag, noget valentines pjat på et diskotek langt fra centrum. Det startede egentligt meget godt, med at vi tog på Sushi Train (Restaurent Kirin) kl 22.30 og spiste masser af sushi, inden vi skulle nå en gratis bus derud. Men da vi kom derud blev vi noget skuffet; På invitationen stod der at det var en Eramus fest og vi havde derfor regnet med at møde en masse andre udvekslingsstuderende, men ak. Det var fyldt op med indfødte og så jeg ikke ret mange som lignede udvekslingsstuderende. Derudover så var de så kloge at vi først kom derud efter at metroen var holdt op med at køre, så den eneste mulighed var en taxa. Priserne i baren var også noget for sig selv: 6€ for en flaskeøl!! vi var rystet. Dog kostede drinks'ne "kun" 10€ og de var skænket med lind hånd, så det kunne bedre betale sig.
Musikken var høj og dårlig, så vi gjorde som alle andre fornuftige danskere ville have gjort; vi drak os i hegnet. Så aftenen blev alligevel forholdsvis vellykket.
Men man skal dog lige passe på med sådanne tiltag en anden gang - så jeg tror bare vi foretrækker at gå "almindeligt" i byen, eftersom vi også allerede har fundet os nogle venner hernede.
Det var alt for denne gang.
Morten
Ps.
evt. stavefejl og ustrukteret sætninger osv. skyldes nok at jeg blevet syg, så bær over med mig.
Rapport fra udvekslingsstuderende i Seattle 1
Jakob Grauenkjær Thomsen er på udvekslingsophold i USA, nærmere bestemt University of Washington i Seattle. Han skal være derovre i hele forårssemesteret og skal primært beskæftige sig med området programmeringssprog.
Følg med i Jakobs oplevelser:
En stud.Daimi i Seattle
Jeg vil i disse beretninger skrive om mine oplevelser som udvekslingsstuderende i USA. Mit udvekslingsophold er på University of Washington (UW) i Seattle og startede her i begyndelsen af januar. Inden jeg starter på det spændende, vil jeg gerne introducere mig selv. Mit navn er Jakob G. Thomsen og jeg er 4 års datalogistuderende fra Daimi. Der var flere grunde til at jeg valgte at tage på udveksling i Seattle. For det første har UW nogle af de bedste folk indenfor programmeringssprog (som er det jeg vil prøve kræfter med). Dernæst er byen omgivet af snedækkede bjerge, som både gør byen smuk og endnu vigtigere giver rig mulighed for at komme ud og stå på ski. Til slut, men vigtigst var Seattle en af de destinationer som udvekslingsprogrammet TASSEP havde. Dermed skulle jeg ikke selv skulle betale undervisningsafgiften. For UWs vedkommende ville det være $16.000 for den tid jeg er herovre.
Som du nok kan regne ud, så har jeg været herovre i snart halvanden måned og tiden er bare fløjet afsted. Det startede med at Kristian (fysiker, fra Århus og også udvekslingsstudent) og jeg rejste herover d. 1. januar. Det var ikke det fedeste at tilbringe nytårsdag i en flyvemaskine over Atlanten sammen med et mindre kor af skrigeunger, men det gik dog med et par gode ørepropper. Vi blev hentet af vores værtsfamilie i lufthavnen, så vi ikke behøvede at tænke på busser eller anden transport. Det var meget belejligt efter en 10 timers flyvetur. De var utroligt flinke og imødekommende og de har vist os mange lækre områder af Seattle. Nogle af stederne tvivler jeg på at jeg havde besøgt, hvis vi ikke havde boet hos dem F.eks. har jeg fået set hvor min gode ven Bill "G" bor.
Udover at have en dejlig seng hver nat, var det også utroligt rart at have en "familie" herover de første par dage. Ved siden af de utroligt mange nye indtryk man fik, så var der også alt det bureaukratiske pjat som skulle ordnes.
Den første uge, hvor vi boede hos værtsfamilien, blev også brugt på at socialisere os med de andre udvekslingsstuderende. Igennem en organisation ved navn FIUTS (Foundation for international understanding through students), som på mange måder fungerer ligesom vores gode gamle Mat/Fys Tutorgruppe, har jeg fået mødt mange af de andre udvekslingsstuderende. Dette er sket gennem mange af de ture, som FIUTS har arrangeret. Desuden har FIUTS deres famøse Wednesday Lunch, hvor der hver onsdag er gratis frokost i form af sandwiches og frugt. Til disse frokoster dukker mange af de internationale studerende op, hvor man kan snakke om ugen der gik, hvilke ture der sker i fremtiden og alt muligt andet.
Efter den første uge var det tid til at jeg kom ud og stå på egne ben igen, så jeg flyttede ind på mit eget værelse i et kollegie lignende boligkompleks meget tæt på campus (omkring 8 min. gang fra datalogisk institut - sweet!). Her delte jeg bad og køkken med en hollænder og 2 amerikanere og bortset fra hollænderens manglende evne til at vaske op, har vi det fint sammen. Sammenlignet med hvad nogle af de andre udvekslingsstuderende som bor i samme boligkompleks er mine bofæller ganske normale. Flere steder hilser de ikke på hinanden og andre steder har de problemer med den menneskelige aroma. Det lader lidt til at boligkomplekset mest er for de folk som gerne vil bo for sig selv, men heller ikke gider bo for langt væk fra universitetet.
Nu hvor jeg har været her i halvanden måned har jeg en mere eller mindre almindelig hverdag med studierne. Jeg hænger desuden meget ud sammen med de andre udvekslingsstuderende, som jeg ankom med. Bla. mødes vi hver onsdag her i min lejlighed for at drikke et par øl inden vi begiver os ned på den lokale bar College Inn. Det er en tradition at alle de internationale studerende mødes dernede hver onsdag aften og drikker et par øl eller 4. Det er vældig hyggeligt. På denne måde har jeg også fundet ud af at der er adskillelige danskere herovre. Udover Kristian og jeg er der 2 andre fra Århus. De er godt nok fra den forkerte side af unisøen, hvor de læser statskundskab, men det er nu meget hyggeligt alligevel.
En af de første onsdage på College Inn mødte vi en meget skiglad iraner ved navn Amir. Idet både Kristian og jeg er glade for at stå på ski, var det meget naturligt at forhøre sig om hvor de bedste skisportssteder omkring Seattle var og især hvordan man kom derop. Efter lidt snakken, endte det med at han tilbød os et par pladser i sin bil den efterfølgende lørdag, så vi kunne komme op og prøve sneen. Sneen viste sig at være usandsynlig lækker og tiltrækkende, så allerede efter den første tur til bjergene lejede jeg ski for hele sæsonen. Jeg var i starten lidt bange for at det var for dyrt at leje skiene for hele sæsonen, for jeg skulle mindst stå 8 gange for at det var billigere at leje skiene for hele sæsonen end leje dem for en dag for dag. Idag har jeg på ingen måder fortrudt at jeg lejede dem for hele sæsonen, for indtil videre har jeg været oppe og stå 6 gange. Sæsonen kører helt til midten af april og nu hvor sneen er helt fortryllende god og meget bedre end det jeg har prøvet i Alperne skulle jeg gerne komme i nærheden af 15 gange. Ifølge Amir har det også været et fantastisk skiår. Bjergene omkring Seattle har fået så meget sne at flere af passene over bjergene har måtte lukke flere gange. Selv skisportsstedet har måtte lukke, fordi der var for meget sne. Det er vanvittigt.
Det er helt begyndt at krible i mig, for jeg har ikke haft muligheden for at komme afsted de sidste 2 weekender, men heldigvis er der håb forude. Næste weekend skal vi op og stå fredag, lørdag og søndag. Jeg glæder mig allerede ustyrligt meget.
Det var alt for denne gang. Næste gang vil jeg bla. berette om alle de spændende personer som kommer forbi instituttet og snakker om hvad de laver.
Kurser ved Center for Entrepreneurship
Center for Entrepreneurship, Aarhus Universitet, har nu en række enkeltstående korte kursusaktiviteter (kaldet CFE-sessions) på plads for forårssemestret.
CFE-sessions - den hurtigste vej til ny viden om entrepreneurship, iværksætteri og innovation.
CFE sætter hver onsdag eftermiddag fokus på et centralt emne inden for entrepreneurship eller en god værksætterhistorie. CFE-sessions varer ca. 2½ time og består af et eller to oplæg samt god tid til at få svar på både dine teoretiske og praktiske spørgsmål. Ud over at få ny viden med hjem i rygsækken er der også rig lejlighed til at udvide netværket på disse onsdage.
Du vælger selv de temaer ud, der interesserer dig, og det er gratis at deltage. Forårssemestrets temaer er:
· Entrepreneurship – case stories af internationale dimensioner
· Forretningsplaner
· Markedsanalyse
· Virksomhedsøkonomi
· Markedsføring
· Salg
· Pressehåndtering
· Kommunikation og præsentationsteknik
· Venture Cup (en landsdækkende iværksætterkonkurrence for universitetsstuderende)
Beskrivelse af de enkelte sessions:
- Entrepreneurship - case stories af internationale dimensioner onsdag d. 20. februar 2008 kl. 14.00-16.30
Vi tager hul på rækken af CFE-sessions med to konkrete eksempler på, hvordan mange succesfulde virksomheder i dag er "born global" eller så godt som:
Amplex
-udvikler software og hardware, som kan automatisere aflæsning af målere og kontrollere gadebelysning. Med virksomhedens egne ord har de specialiseret sig i "energy intelligence". Amplex er et dansk privatejet aktieselskab, men en stor del af medarbejderne har base i udlandet bl.a. Kina og mellemøsten. Virksomheden har to indehavere, hvor af oplægsholderen Jens Hørup er den ene. Amplex blev startet i 2001, men har allerede ca. 500 ansatte.
CUSTOS Security and Crisis Management.
- hjælper danske virksomheder med spørgsmål indenfor sikkerhed og krisehåndtering. Virksomhedens målgrupper spænder over en bred vifte af danske virksomheder, som i mere eller mindre grad, har sikkerhed som et parameter for at gennemføre deres daglige opgaver og skabe sikre rammer for medarbejdere og kunder. Oplægsholderen fra CUSTOS er Business Development Manager & partner Bo Elbæk Pedersen.
- Forretningsplaner onsdag d. 27. februar 2008 kl. 14.00-16.30
En forretningsplan kan hjælpe dig med at få overblik over din forretningsidé og din egen arbejdsproces: Hvad er produktets styrker og svagheder? Hvordan ser markedet ud? Hvilke konkurrerende produkter findes der? Hvordan ser det optimale team bag projektet ud? Hvordan markedsføres og sælges produktet bedst? osv. Samtidig er en forretningsplan en god hjælp, når du skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt du vil føre planerne ud i livet Ligesom den er helt uundværlig, hvis du har behov for at låne penge i banken eller på anden måde skaffe finansiering til at realisere planerne.
- Markedsanalyse onsdag d. 5. marts 2008 kl. 14.00-16.30
Professionelle markedsanalyser er en stor udgift for en nystartet virksomhed, men med en videregående uddannelse og deraf følgende analytiske evner i rygsækken kan du måske gøre (noget af) arbejdet selv? Hvilke karakteristika ved markedet er det, der er centrale? Hvilke metoder kan man bruge til at afdække markedet?
- Virksomhedsøkonomi mandag d. 10. marts 2008 kl. 14.00-16.30
Det er næppe overraskende, at indtægterne helst skal overstige udgifterne i en virksomhed, men hvad vil det sige i praksis, og hvordan sikrer man sig, at det rent faktisk er tilfældet? Det ser vi på denne mandag eftermiddag. Denne session henvender sig primært til dig, der ikke har en økonomisk uddannelse.
- Venture cup update 1 onsdag d. 26. marts kl. 14.00-16.30
Har du en god ide? Er den næsten flyvefærdig? Mangler den et skub? Så er det værd at overveje at deltage Venture Cup for at gøre ideen investeringsklar. Ud over at få udviklet din idé giver det mulighed for at få feedback fra vores professionelle jury, deltage i vores lokale workshops og få adgang til vores ekspert coaches. Derudover er der mulighed for at udvide dit netværk med ligesindede. Sidst men ikke mindst betyder den samlede præmiesum på 600.000 kr. fordelt over 24 individuelle præmier, at dine chancer for at vinde er overraskende gode!
Update 1 indeholder to oplæg. Første oplæg omhandler Grundfos New Business syn på innovation og idebeskyttelse. Oplægget afholdes af Chief Investment Advisor Thorbjørn Machholm fra Grundfos New Business. Efterfølgende vil Leif Falch Olesen fra CFE holde oplæg omhandlende indblik og forståelse i de kunde og markedsanalytiske aspekter i forbindelse med at etablere en virksomhed.
For at deltage i arrangementet er det ikke et krav, at du deltager i Venture Cups forretningsplankonkurrence, men interesse og godt humør er påkrævet
- Markedsføring onsdag d. 2. april 2008 kl. 14.00-16.30
En markedsføringsstrategi sikrer, at de rigtige kundegrupper får kendskab til virksomheden. Oplægget fokuserer på følgende områder:
· Virksomhedens idegrundlag (vision, målgrupper, produkt, markedsinformation, konkurrenter og trends)
· Reklame (annoncer, messer, tryksager, sponsering, tv/radio, internet m.m.)
· Profil (navn, logo, tryksager med navnetræk og logo, skiltning, hjemmeside, fysiske rammer m.m.)
- Salg onsdag d. 9. april 2008 kl. 14.00-16.30
For mange højtuddannede er salgsarbejde lidt fremmedartet, måske endda grænseoverskridende. Heldigvis er der en del redskaber, du kan bruge til at klæde dig selv bedst muligt på til hele processen fra den første kontakt til underskrivelse af kontrakt.
Denne CFE-session sætter fokus på:
· Forberedelse af salgsbesøget
· Gennemførelse af besøget
· Opfølgning på besøget
· Forskellige kundetyper
· Din personlige fremtræden
- Pressehåndtering onsdag d. 16. april 2008 kl. 14.00-16.30
Presseomtale er typisk væsentligt billigere end annoncer og er derfor en god markedsføringskanal for iværksættere, men det stiller højere og højere krav at få sin virksomhed i medierne. Oplægget vil indeholde praktiske eksempler på og gode råd om, hvordan du som iværksætter kan skabe redaktionel omtale i pressen og dermed øge synligheden overfor kunder, leverandører og samarbejdspartnere.
- Venture cup update 2 onsdag d. 23. april kl. 14.00-16.30
Har du en god ide? Er den næsten flyvefærdig? Mangler den et skub? Så er det værd at overveje at deltage Venture Cup for at gøre ideen investeringsklar. Ud over at få udviklet din idé giver det mulighed for at få feedback fra vores professionelle jury, deltage i vores lokale workshops og få adgang til vores ekspert coaches. Derudover er der mulighed for at udvide dit netværk med ligesindede. Sidst men ikke mindst betyder den samlede præmiesum på 600.000 kr. fordelt over 24 individuelle præmier, at dine chancer for at vinde er overraskende gode!
Venture Cup er på vej ind i den sidste fase inden deadline for indlevering til den nationale konkurrence, den 12. Maj kl. 12.00. Vi har derfor inviteret Torsten Kolind, direktør for Venture Cup til at give sine bud på, hvordan du som entrepreneur trænger igennem hos kunder, investorer og andre, der skal vurdere forretningsplaner fra iværksættere. Ligeledes vil Torsten Kolind uddybe hvad der skal til for at vinde en konkurrence som Venture Cup. Derudover vil arrangementet indeholde en mindre workshop, hvor vi vil arbejde med det, ”at sælge sit budskab når det gælder”.
- Kommunikation og præsentationsteknik onsdag d. 30. april kl. 14.00-16.30
Som kommende iværksætter (og i næsten hvilket som helst job) får du brug for at kunne kommunikere klart og præcist: For eksempel når salgsmødet skal i hus og efterfølgende afvikles og når virksomheden skal indgå samarbejde med underleverandører eller andre partnere. I løbet af eftermiddagen kommer vi ind på:
· Forskellige typer af målgrupper og præsentationer
· Disponering af stof
· Sprogbrug
· Brug af visuelle teknikker
· Kropssprog
· Brug af AV-midler
· Elevatortaler
Levende journalistikuddannelser på Aarhus Universitet
Kunne du tænke dig at kombinere din akademiske faglighed med journalistiske kompetencer?
Så bør du overveje en af de tre uddannelser som Aarhus Universitet udbyder i samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole
-
Cand.Public (Ansøgningsfrist: 1. marts)
Kandidatuddannelse i journalistik.
Med din baggrund i det akademiske univers får du her muligheden for at
kombinere din viden fra dit bachelorfag med journalistiske færdigheder i
en kandidatuddannelse i Journalistik.Uddannelsen er oprettet i
samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole, der danner rammen for et
levende studiemiljø og kvalificeret undervisning.
-
Journalistik Formidling (Ansøgningsfrist: 15. april)
Giv din bacheloruddannelse et journalistisk perspektiv med suppleringsfag i journalistik
Lær at omsætte din akademiske viden til konkrete, journalistiske
produkter. Forløbets to semestre foregår på henholdsvis Danmarks
Journalisthøjskole og Institut for Informations- og Medievidenskab.
-
Erasmus Mundus Masters – Journalism and Media within Globalisation (Ansøgningsfrist: 20. april)
2-årig international masteruddannelse i journalistik på fem af Europas førende universiteter
Bliv en del af et stærkt team af journaliststuderende fra hele verden.
Specialiser dig inden for politik-, kultur- eller erhvervsjournalistik.
Uddannelsen foregår i Århus, Amsterdam, samt enten Hamburg, London eller
Swansea.
Læs mere om uddannelserne på www.cju.au.dk
Sun Labs are looking for students to work on a JVM project
Sun Labs is undertaking the design and implementation of a new research JVM, written in Java, code-named "Maxine" (formerly "Maxwell"). The Maxine architecture is unique in its aggressive leverage of meta-circularity, its modularity and configurability, its IDE-friendliness and its simple build process. It comes with a combined low-level debugger GUI and object browser known as the Maxine Inspector (think Smalltalk/Self with integrated gdb/dbx).
It is their plan to make Maxine the next generation research JVM of choice, and to that end, this summer they will be offering 6 Sun intern positions ents, in order to expose their system in a controlled and limited manner ahead of its release as open source. These students will engage in small design and implementation teams developing garbage collectors, making improvements to their compiler system (register allocation, loop optimizations, etc.) and expanding other managed runtime features.
Sun Labs plans to select their interns this month. More information about Maxine will be made available by personal communication on request.
Interested students should submit their resume for one of the following 6 job offers and contact Mario Wolczko directly via e-mail.
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558020
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558021
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558022
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558023
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558024
http://www.sun.com/corp_emp/zone/search.cgi?req=558025
Dagens billede
Offentlige arrangementer
Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.
| 22.02.2008 |
Den tabte 4. magt i samfundet |
| |
Krisen i journalistikken uddybes af Danmarks Radios krise, hvor public service-begrebet er under afvikling, og institutionens forsvinden nu med nogen sandsynlighed kan forudsiges.
Foredragsholder: Georg Metz
|
| Tid/sted |
kl. 14:15 - lille auditorium |
| Info |
http://www.imv.au.dk/ |
|
| 22.02.2008 |
[PL Seminar] Mixin' Up the ML Module System |
| |
Speaker:
Derek Dreyer
Max Planck Institute for Software Systems
http://www.mpi-sws.mpg.de/index_noflash.php?n=people/Derek_Dreyer
Abstract:
ML modules support hierarchical namespace management, as well as both
abstract and transparent type components, but they do not support
recursive linking of separately compiled modules. Mixin modules
support recursive linking of separately compiled modules, but they are
not hierarchically composable and typically do not contain type
components, abstract or otherwise. We synthesize the complementary
advantages of these two mechanisms in a new, unified module system
design called MixML. A MixML module is like an ML structure in which
some of the components are specified but not defined. In other words,
it unifies the ML structure and signature languages into one. MixML
seamlessly integrates hierarchical composition, translucent data
abstraction, and mixin-style recursive linking. The design of MixML is
minimalist, emphasizing how superficially distinct features of the ML
module system can be modeled as stylized uses of the same underlying
constructs, with mixin composition playing a central role. Of
particular note is the treatment of ML's "sealing" construct. Sealing
and mixin composition are viewed as two sides of the same coin---opaque
linking vs. transparent linking---with remarkably similar typing rules.
Biosketch:
Derek Dreyer received his Ph.D. in Computer Science from Carnegie
Mellon University in 2005. From 2005 to 2007, he was a research
assistant professor at the Toyota Technological Institute at Chicago
(TTI-C). He is currently tenure-track faculty at the Max Planck
Institute for Software Systems (MPI-SWS) in Saarbruecken, Germany,
where he heads the Type Systems and Functional Programming group.
His research to date has focused on the design of module systems for
strongly-typed functional languages. In addition to investigating the
type-theoretic foundations of modules, with particular emphasis on the
ML module system, he has developed new and more expressive module
languages that synthesize such features as higher-order modules,
recursive modules, Haskell-style type classes, mixin modules, and type
inference.
Host:
Olivier Danvy
|
| Tid/sted |
kl. 12:00 - Turing 0-14 |
| Info |
http://www.cs.au.dk/ |
|
| 27.02.2008 |
Når film skal trække udvikling… |
| |
Hvad er baggrunden for at etablere en filmfond?
Hvilken forretningsmodel og hvilke økonomiske mekanismer bygger filmfonde på?
Hvordan finansieres film med deltagelse af regionale fonde?
Hvad skal der til, for at en filmfond fungerer optimalt?
Hvordan fungerer Den Vestdanske Filmpulje?
Hvad gør vi, når der kommer et filmprojekt til os?
Hvad kan vi gøre for talenter, indenfor film?
Hvad er sammenhængen mellem Filmpuljen og Filmbyen?
Disse spørgsmål vil danne grundlag for Søren Poulsens forelæsning. |
| Tid/sted |
kl. 14:15 - store auditorium |
| Info |
http://www.imv.au.dk/ |
|
| 05.03.2008 |
Den kreative konstruktion af en kreativ identitet |
| |
Udgangspunktet for oplægget er et empirisk studie af de danske uafhængige pladeselskaber. Studiet bruges til at argumentere at kreativitet er en del af disse pladeselskabers identitet. Da kreativitet er en immanent del af deres identitet, udviser de danske uafhængige pladeselskaber stor kreativitet for fortsat at konstruere sig selv som kreative. Oplægget diskuterer forskellige teorier om de centrale begreber: Identitet og kreativitet, og afsluttes med en diskussion af, hvorvidt de danske uafhængige pladeselskaber gennem at konstruere sig som kreative begrænser deres kreativitet.
Foredragsholder: Per Darmer, lektor ved CBS
|
| Tid/sted |
kl. 14:15 - store auditorium |
| Info |
http://www.imv.au.dk/ |
|
|