ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Tiltag i forbindelse med rygeforbuddet på AU

Som det nok efterhånden er alle bekendt, indfører Aarhus Universitet totalt indendørs rygeforbud på hele universitetets område pr. 1. januar 2008.

Rygeforbuddet gælder også ved særlige lejligheder så som receptioner, fredagsbarer, fester og lignende, der foregår i universitetets lokaler.

Foranstaltninger i it-parken
Der vil blive opstillet ekstra udendørs askebægere i det omfang behovet opstår. Hvis du mener der er behov for flere askebægere, bør du rette henvendelse til dit institut.

På den lille terasse ved Datalogi's kaffestue, vil der blive opstillet en varmelampe, så rygerne kan holde varmen i de kolde vintermåneder. Vi opfordrer til at rygerne asker i askebægeret på terassen og ikke ud over rækværket. Der er nemlig ikke så mange, der synes det er sjovt at få aske i håret, når de bruger indgangen under terassen :-)

Temamøde d. 30. november 2007

Universitetet sætter fokus på de nye rygeregler med et temamøde for ansatte fredag den 30. november kl. 12.15-14.00 i Søauditorierne, Auditorium 1.

På mødet informeres om rygestop, motivation og helbred samt om gratis rygestop-kursus for ansatte.

Mødet er åbent for alle, og der er ikke forhåndstilmelding.

 

Rygepolitikken gælder for ansatte, studerende og besøgende.

Læs mere om rygepolitikken og konsekvenser hvis den ikke overholdes

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      11/29/2007