ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.


07.06.2007 Informationsmøde: Informations- og workshopmøde om ikt-projekter i EUs 7. rammeprogram
 

Alexandra Instituttet og EuroCenter afholder et kombineret informations- og workshopmøde om ikt-projekter i EUs 7. rammeprogram.

Med EUs 7. rammeprogram er der afsat over 9 mia. Euro til ikt alene. Samtidig er de administrative byrder sænket, der er gunstige forhold for de små og mellemstore virksomheder, der vil deltage, og fra dansk hold er der stort fokus på, at vi skal positionere os i rammeprogrammet. Kom og hør mere om mulighederne og deltag i konkrete projektrettede workshops.

Tid/sted kl. 9:30 - 15:30 - IT-Husets store auditorium
Info Tilmeldning sker på http://www.katrinebjerg.net/

07.06.2007 Phd-forsvar: Christian Nielsen Dalsgaard forsvarer sin afhandling: Åbne læringsressourcer
 

Åbne læringsressourcer

– mod en sociokulturel teori om læringsressourcer

Udbredelsen af internettet og den øgede digitalisering præger i dag udviklingen inden for it-støttet læring. Begreber som e-læringssystemer, læringsobjekter, social software og podcasting er nogle af modeordene i denne udvikling. Sigtet med afhandlingen er at kvalificere diskussionen af anvendelsen af it-baserede læringsressourcer. Læringsressourcer forstås som alle typer af ressourcer eller materialer, der anvendes til at understøtte læreprocesser. Afhandlingen argumenterer for udvikling af åbne læringsressourcer, der ikke definerer, hvad de studerende skal lære, eller hvordan de skal lære, men i stedet understøtter forskellige aktiviteter. Som konsekvens af denne forståelse foreslår afhandlingen et fokusskifte inden for udvikling af læringsressourcer. I stedet for at udvikle læringsressourcer, der strukturerer et bestemt fagligt indhold og fastlægger de studerendes læringsforløb, skal læringsressourcer understøtte, at studerende selvstændigt kan tage dem i brug i relation til forskellige problemstillinger. Konsekvensen er, at det ikke kan defineres i læringsressourcen, hvordan den studerende skal anvende den. Afhandlingen behandler den udfordring, der ligger i at udvikle læringsressourcer uden at vide, hvordan studerende tager dem i brug.

Afhandlingen er fremlagt på Institut for Informations- og Medievidenskab.

Tid/sted kl. 13:00 - IT-Husets lille auditorium
Info http://www.imv.au.dk/

13.06.2007 Seminar: Få succes med B2B-eHandel
 
Udnyt potentialet med den nye dataudvekslingsstandard - OIOUBL

Staten er initiativtager til udvikling af nye standarder for udveksling af forretningsdokumenter. Den 1. februar 2005 blev det obligatorisk, at alle virksomheder, der handler med en offentlig organisation, skal aflevere fakturaoplysninger elektronisk i standarden OIOXML.

Nu kommer der en ny standard. Den hedder OIOUBL og omfatter alle forretningsdokumenter som indgår i en købsproces omfattende varekataloger, tilbud, ordre, ordrebekræftelse, faktura m.m.

Hør om de nye standarder og de forretningsmæssige muligheder på seminaret:

  • Hør bl.a. IT- og Telestyrelsen fortælle om baggrund og visioner med OIOUBL standarden
  • Hør hvordan Region Midtjylland i praksis vil implementere standarden, og hvilke forventninger de har til virksomhederne
  • Få de første erfaringer med implementering af standarden og få gode råd og tips med hjem til planlægning af dit eget B2B eHandelsprojekt

Endelig kan du høre en leverandør af ERP systemer fortælle om, hvad der i praksis skal ske i virksomheden for at udnytte det fulde potentiale, og hvordan ERP systemerne er gearet til fremtidens standard.

 

Tid/sted kl. 13:00 - 17:30 - IT-Husets lille auditorium
Info http://www.itforum.dk/

 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      05/31/2007