ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

To nye forskningsprojekter på DAIMI

Videnskabsministeriets NABIIT-komité (Programkomiteen for nanovidenskab og teknologi, bioteknologi og IT) har bevilget penge til to nye forskningsprojekter. Begge projekter arbejder med it-sikkerhed og kryptologi og ledes af professor Ivan Damgaard.

Mobile Quantum Security

Forskningsprojektet har til formål at demonstrere, at nano-teknologi kombineret med udvikling af nye kryptologiske metoder kan føre til billigere, hurtigere og mere mobilt udstyr til kvantekommunikation.

Kommerciel kvantekommunikation ligger endnu langt ude i fremtiden, men potentialet er enormt.

I almindelige computer-netværk er signalet, der sendes, båret af "store" fysiske systemer, som f.eks. en lysstråle, der sendes gennem et lyslederkabel. En lysstråle består af et meget stort antal fotoner. En foton er en elementarpartikel, dvs. det er den mindste enhed af lys der eksisterer, og ved almindelig kommunikation er alle fotonerne i lysstrålen fælles om at bære informationen.

Læs mere her

IT Security for Citizens

Forskningsprojektet skal udvikle brugervenlig sikkerhed til bl.a. fremtidens netbank.

Gå på netbank med din mobil. Eller underskriv et lånedokument i banken med din digitale signatur, som du henter ned via mobilen. Disse fremtidsscenarier bliver virkelighed om få år. Men inden da er der en stribe problemer der skal løses. De nye systemer skal nemlig både være maksimalt sikre og samtidig lette at bruge. Det er denne udfordring forskningsprojektet tager op.

Læs mere her

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      02/08/2007