Webudvalget
- ”Brev-ikonerne sidder oven i mail adresserne, så man ikke kan læse disse. Det samme gælder for nogle af de andre udvalg, …”,
- ”På alle vores T3 sites skal der laves nye sider der viser arrangementer i 2007 og rette siderne der viser arrangementer i 2006 så den kun viser 2006-arrangementer. Se f.eks XXX. Det kan jeg ikke komme til. Det ser ud til at det er plugin 'daimi_event_pi1' der styrer visningen, men den kan jeg ikke kontrollere, T3 skriver FEJLAGTIG VÆRDI.”,
- ”Under Upcoming events, "start of 3rd quarter" is listed twice”
- ”Jeg har nu lavet strukturen i typo3 om, så "study" delen kan udelades, når man skriver urlen direkte, men hvordan kan jeg få det til at virke, når jeg peger på XXX siderne, der viser den stadig "study" i urlen?? Gør jeg noget forkert, mangler der noget? Kan I hjælpe?”
Ovenstående udpluk af nylige emails til websupport illustrerer meget godt en stor del af arbejdet i webudvalget. Udvalget tager sig af nyudvikling, vedlighold, og brugersupport af en efterhånden meget stor mængde sider under Daimis webinstallation. Herudover er vi i løbet af det sidste års tid (mod betaling) også begyndt at supportere andre institutioner her på Katrinebjerg.
Generelt kan man sige, at webudvalget tager sig af at levere infrastrukturen for vores websider, hvorimod selve indholdet leveres af en række personer på og uden for Daimi (og så prøver vi nogle gange at skubbe lidt til folk mht at få ting opdateret).
Dette er primært muliggjort i kraft af at vi løbende over et par år har skiftet til en løsning baseret på et open source Content Management System (CMS), der har muliggjort at folk har rimeligt let ved selv at vedligeholde og opdatere de sider, som de er ansvalige for. På den ene side, får vi via denne løsning en del moduler ’forærende’, og på den anden er den åben mht. at vi selv ny-udvikler, hvis dette skønnes nødvendigt. Det sidste har vi eksempelvis gjort for Alexandra Instituttet A/S i.f.m. it-forum og diverse netværkssites under Alexandra Instituttet. Vi har kontakt med andre institutter ang. brug af Typo3 og laver på den måde vidensopbygning på græsrodsplan.
Planer
Af planer her og nu:
- Helt aktuelt er en ny-bearbejdning af datalogi.au.dk (rettet imod kommende studerende).
- Integration med andre systemer. Eksempelvis har vi for nyligt fået integreret med Oracle, som har muliggjort ’Upcoming Events’ på forsiden. Pt. kører vi 'beta' på nyhedsfeed, hvor vi integrerer nyhedsmodulet med staffs information om de forskellige systemer (windows, unix etc.), http://www.cs.au.dk/feeds .
- Vi planlægger en afskaffelse af frames på Daimis.
- Layout, farveskema etc. vil på undersiderne komme til at følge forsiden (som har været prøvestenen på ændringerne).
Lidt statistik
- Vi har gennemsnitligt 175 sidevisninger per dag (inkl. lør- og søndag, helligdage osv.).
- Der er i gnms. 50 besøgende per dag, hvoraf 40% er nye besøgende (dvs. nogen vi ikke har set mindst de sidste 30 dage, hvis overhovedet nogensinde.).
- Vi har under 2% brugere med skærmopløsninger under 1024x768.
- 94,3% har 24-bit displays (eller bedre). Kun 0,05% har dårligere end 16-bit farver.

|

|
Byer, hvor der har været mindst seks besøg indenfor de seneste måneder |
Fordelingen af browsere |

|

|
Fordelingen af besøg på lande |
Platforme |
Kasper Ligaard (web programmør)
Preben Holst Mogensen (formand for webudvalget)
|