Om biblioteksudvalget og biblioteket.

Det er biblioteksudvalgets opgave at sørge for, at vi har et godt og velfungerende institutbibliotek, som kan give studerende og medarbejdere adgang til den litteratur, der er relevant for dem i deres arbejde. Da udvalget således er nært knyttet til biblioteket, vil jeg begynde med at fortælle lidt om dette.

Historie

Biblioteket opstod under beskedne kår som håndbibliotek for Aarhus Universitets Regnecenter i 1965. Samlingen fyldte en hylde eller to i et kontor i den bygning der nu har nr 1340. I 1968 flyttede biblioteket (og regnecentret) til bygning 1532 og optog nu 8 hylder i en niche ved overgangen til bygning 1530. Samtidig indrettedes et bibliotekarkontor (på 6 m2). I 1971 deltes regnecentret i Det Regionale Edb-Center ved Aarhus Universitet (RECAU) og Datalogisk Afdeling I Matematisk Institut (DAIMI); men biblioteket forblev fælles mellem de to institutioner og flyttede året efter ind i den nybyggede bygning R (1540) i et lokale på 135 m2. I 1985 trak RECAU (der nu havde skiftet navn til UNI-C) sig ud af bibliotekssamarbejdet, og i 1992 blev det besluttet administrativt at sammenlægge Datalogisk og Matematisk bibliotek. Der blev indført særeje, således at de to institutter beholdt hvert sit biblioteksudvalg med hvert sit budget, og bogsamlingerne optog hver sin etage i bygning 1536. Denne beslutning gjorde det relativt smertefrit at foretage en skilsmisse i 2006, da Datalogisk Bibliotek flyttede til Åbogade for at fusionere med IMVs bibliotek i IT-biblioteket Katrinebjerg, der har til huse i kælderen (undskyld: etage 0) i IT-huset.

Organisering

De to institutbiblioteker fremtræder udadtil som et fælles bibliotek; men der er også her særeje, idet hvert institut har sit biblioteksudvalg, som disponerer over eget budget. Dette indlæg handler især om biblioteksudvalget på datalogi og om datalogi-delen af biblioteket.

Økonomi

Det er biblioteksudvalgets opgave at afstemme ønsker og økonomi. Vi vil naturligvis gerne have (adgang til) al relevant litteratur, og det er i høj grad lykkedes hidtil. Hvis bøger eller tidsskrifter er væsentlige for medarbejdere (eller studerende) så vil gerne skaffe adgang til dem. Men hvis et tidsskrift ikke lever op til forventningerne, eller interessen skifter til andre emner, kan det komme på tale at opsige abonnementet. Alt under hensyntagen til de økonomiske rammer. Jeg er taknemlig for, at vi har haft mulighederne for at opbygge og vedligeholde et godt bibliotek. Og lad mig på dette sted minde om, at det ikke udelukkende er biblioteksudvalgets ansvar, at vi har den relevante litteratur. Hvis du føler, at der er et 'hul' et sted, er du velkommen til at henvende dig til et biblioteksudvalgsmedlem og fremføre dine ønsker. Vi skal nok gøre vores til at finde en løsning.

Bogsamlingen

I takt med at større og større dele af den relevante datalogiske litteratur foreligger elektronisk har en væsentlig del af biblioteksudvalgets arbejde gennem de senere år bestået i at opsige papirabonnementer på tidsskrifter og proceedings. Dette er sket gradvis og i takt med, at der gennem nationale licenser er opnået en vis grad (eller følelse) af forsyningssikkerhed. Typisk omfatter sådanne licenser større pakkeløsninger omfattende en samling tidsskrifter og proceedings fra IEEE eller ACM eller fra (andre) kommercielle forlag som Academic Press, Elsevier, Springer, m.fl. Disse sidste forhandles typisk gennem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Fordelen for os ved denne ordning er, at DEFF står for forhandlingen om  så gode kontraktbetingelser som muligt, samt står for vedligehold og kontakt til leverandører. Fordelen for forlagene er, at de får 'solgt' alle deres tidsskrifter. Ulempen for os er, at vi ikke længere kan vælge og vrage. Vi har frasagt os muligheden for at opsige et tidsskrift, som vi ikke længere finder 'godt nok', og dermed sende dette signal tilbage til forlaget. Forlagenes modargument er, at vi jo alligevel læser i disse tidsskrifter, selv om biblioteksudvalget har udtrykt sin kritik.

Fremtiden

Med overgangen til elektroniske tidsskrifter inden for datalogi skifter biblioteket karakter fra at være et lokale, hvor man går hen for at læse de nye tidsskrifter, til at være en formidler af elektronisk adgang. Der vil stadig findes (nye) bøger og tidsskrifter på biblioteket; men den største brug vil foregå fra den individuelle brugers egen computer. Det vil betyde nye udfordringer for bibliotekspersonalet og biblioteksudvalget.

Ole Østerby, formand for biblioteksudvalget