| ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG | |
Datalogi har fået nyt stort grundforskningscenterCenter for Massive Data Algorithmics er en realitet.
Grundforskningsfonden så dog de åbenlyse perspektiver i centret og bevilligede i alt omkring 30 mio. kr. til forskning og drift i løbet af de næste fem år. Et beløb, der sandsynligvis bliver suppleret med knap 10 mio kr. fra Aarhus Universitets side. Lettelsen var så stor, at der blev kvitteret med gratis fadøl til alle medarbejdere på Daimi. Samarbejde med verdenselitenI alt 144 forslag blev sendt ind til Grundforskningsfonden, hvoraf kun otte endte med at få støtte. Det vidner om den store væsentlighed og forskningshøjde, som centret repræsenterer. Lars Arge mener, at der især er to årsager til, at støtten er blevet en realitet: Datalogi på Aarhus Universitet har et endog meget godt ry inden for den teoretiske datalogi ude i verden. Og ikke mindst er Center for Massive Data Algoritmics blevet en realitet i samarbejde med to af verdens absolut førende institutioner inden for algoritmik: Max Planck Institute for Informatics og Massachusetts Institute of Technology (MIT). Lars Arge fortæller om perspektiverne: - Vi har allieret os med de bedste i verden på feltet, og det har været en mulighed, fordi Århus allerede er i front på forskningsområdet, og fordi både Gerth og jeg har været ude i verden og forske og knytte kontakter. Forskningen bliver mere og mere international, og det har vi været meget bevidste om gøre til en central faktor i centret. Det tror jeg, Grundforskningsfonden har belønnet. Bedst i verdenDe stærke internationale relationer er et nødvendigt middel til at opfylde de store ambitioner. Målet er intet mindre, end at centret skal blive verdens bedste inden for algoritmer til behandling af store datamængder. Og Lars Arge mener bestemt ikke, at det er urealistisk: - Vi har simpelthen sikret os de største kapaciteter inden for de forskellige områder, centret dækker. Det bliver smukt. Begejstringen og forventningens glæde er altså stor hos Lars Arge. Og det skyldes ikke bare udsigten til, at hans forskningsområde med bevillingen kommer et kvantespring frem, men også noget helt personligt. Ellers havde han nemlig været nødt til seriøst at overveje at pakke computeren og familien sammen og tage den lange tur tilbage til USA, hvor Duke University igennem længere tid har lokket med et højtbetalt professorat og millioner i forskningsbevilling. |
|
| Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net | 11/16/2006 |