ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Printervenlig version

Sommerfest-update

Der er stadig mulighed for at købe billetter til sommerfesten 16. juni.

Prisen er 150,- og betaling kan foregå til Ann Mølhave i Ada 121, Marianne Dammand Iversen i Ada 123 eller Brit Christensen, IMVs sekretariat i Wiener 118. Sidste frist for køb af billet er 9. juni.

Musikken forestås af The New Originals med Søren Pold, IMV i spidsen. Set-listen kan betegnes som nostalgi med et stænk af nutid. Her er et par eksempler:

  • Browneyed girl (Van Morrison)
  • Suspicious Minds (Elvis)
  • Come together (Beatles)
  • Aint no sunshine (Bill Withers)
  • Yellow (Coldplay)

Vi glæder os til at se jer!

Hilsen Festudvalget

Blogging i forskningens tegn

For knap syv måneder siden etablerede CAVI web-loggen Digital Experience som led i at synliggøre dele af den viden, som forskningsgruppen har opnået indenfor feltet interaktions- og oplevelsesdesign. Det er siden da blevet til mere end 100 poster om alt fra nye og innovative teknologier til eksempler på mere skæve anvendelser af kendte og veletablerede teknologier i interaktive kunstprojekter og installationer.

- Ideen med Digital Experience er at præsentere den viden, vi besidder, så det fremstår i en mere lettilgængelig og appetitvækkende form. På den måde gør vi det tilgængeligt for en langt større gruppe af brugere, og web-loggen er i den forbindelse et oplagt og meget brugbart formidlingsværktøj, fortæller Kim Halskov.

Digital Experience er desuden tænkt som en måde at synliggøre Aarhus Universitet og CAVI på.

- Godt nok promoverer vi andre forskere og virksomheders arbejde, men ved at være redaktør på det, så bliver CAVI, og herunder også Katrinebjerg og Aarhus Universitet, en tydelig aktør på det forskningsmæssige landkort, siger Kim Halskov.

Det er desuden tanken, at CAVI i fremtiden vil udnytte den enorme mængde af specialviden, som findes på Katrinebjerg i form af interne gæsteredaktører. Foreløbig har Shona Kitchen, som pt gæster Katrinebjerg fra The Royal College of Art i London, haft æren af jobbet som gæsteredaktør, og fremtiden byder bl.a. på emnet ’digital lydkunst’ ved gæsteredaktør Morten Breinbjerg.

Læs mere på www.digitalexperience.dk

Katrinebjerg har brug for et vartegn

Det mener Olav de Linde, som har mange års erfaring med byggeri og udlejning af erhvervsejendomme i Århus. Han har indsendt et forslag til et markant byggeri på Katrinebjerg til kommunen, som ventes at tage stilling til spørgsmålet i løbet af efteråret.

Huset er ifølge Olav de Linde definitorisk ikke et højhus, men et ”højere hus”. Alligevel er det højt nok til at give Katrinebjerg-området et markant vartegn. Det er tegnet af arkitekterne Schmidt Hammer Lassen og skal efter planen bygges i mursten.

Huset skal beboes af it-virksomheder. Det er vigtigt for Olav de Linde, at hans byggeri følger den vision, der er for området:

- På Katrinebjerg handler det om at få samlet flere hjerner, flere kloge hoveder, og de skal altså have et sted at være. Når iværksættere, firmaer, og private og offentlige forskningsmiljøer færdes på samme fysiske sted, kommer der dialoger i gang. Selvfølgelig skal vi grundejere støtte op omkring sådan et projekt. Det er jo dét, der er Århus’ muligheder, siger Olav de Linde.

 

Patentkursus 2006 - Enkeltfag

Kurset er arrangeret af Østjysk Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet.

Kursusstart onsdag den 30. august kl. 15.15 - 18.00.

Målgruppen er studerende, phd-studerende, forskere og ansatte i private og offentlige virksomheder.

Formålet med kurset er at give et bredt kendskab til de grundlæggende begreber og problemstillinger inden for patentlovgivningen, således at deltagerne vil være i stand til at vurdere konkrete opfindelsers patenterbarhed og på et overordnet niveau rådgive om strategier på patentområdet. Endvidere skal deltagerne igennem kurset tilegne sig de begreber og termer, som er vigtige i forbindelse med patentansøgninger.

Brochure, tilmeldningsblanket og yderligere information findes også på vores hjemmeside: http://www.oei.dk/patentkursus.

Datalogis bibliotek holder flyttelukket

I perioden d. 6.-19. juni vil der ikke være adgang til bibliotekssamlingen p.g.a. flytning til nye lokaler i Åbogade 15. Har du i denne periode brug for materiale, kan du sende en mail til: library@cs.au.dk.

Hen over sommeren etableres løbende bibliotekskontor, øvrig indretning m.m..

Information om adgang til bibliotekssamlingen efter d. 19. følger.

Bemærk at IMV-biblioteket forbliver i nuværende lokaler indtil medio august.

 

Med venlig hilsen
Birgit
IT-biblioteket Katrinebjerg

Dagens billede

Piphans flytter ind i IT-parken

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.


 
02.06.2006 New lecture in ”Distinguished Lecture Series in Computer Science”
 

The second lecture will be given by Dr. Stephen Cook, Professor in Computer Science at the University of Toronto:

"The P versus NP Problem and its Place in Complexity Theory"

Stephen Cook is one of the most prominent researchers in computational complexity; he has authored over 60 research papers, including his famous 1971 paper "The Complexity of Theorem Proving Procedures" which introduced the theory of NP Completeness and proved that the Boolean satisfiability problem is NP complete.

He recieved his BSc degree from University of Michigan in 1961, and his PhD degree from Harvard University in 1966. He has received numerous awards, including the prestigious Turing Award - the Nobel Prize of Computer Science - in 1982 for his contributions to complexity theory. He is a fellow of the Royal Society of London, Royal Society of Canada, and was elected to membership in the National Academy of Sciences (United States) and the American Academy of Arts and Sciences.

 

Tid/sted 14:30 til 15:30 - Benjamin-122
Info http://www.cs.au.dk/

02.06.2006 Fremvisning af frem kortfilm om æstetisk interaktion i semioffentlige rum
 

Studerende fra faget ’Avancerede designprocesser’ på Institut for Informations- og Medievidenskab fremviser deres projekter i form af 5 kortfilm af ca. 5 minutters varighed.

Projekterne er blevet til under overskriften ”æstetisk interaktionsdesign i semioffentlige rum” og er resultaterne af 4 måneders intensivt projektarbejde.

De fem grupper har arbejdet med følgende domæner:

  • Biografen ”Biocity” (http://www.customdesign.dk/adp/)
  • Indgangspartiet til IT-byen Katrinebjerg (http://functional.dk/ad/)
  • Tunnel (http://gruppe7.mortenfjord.dk/)
  • Vor Frue Kirke (http://www.noget.net/adp/)
  • Århus hovedbanegård (http://design2006.wordpress.com/)

Filmene er udarbejdet i ’det blå studie’ på CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion) og præsenterer nye og spændende måder at visualisere konkrete ideer på ved hjælp af 3D-modellering og levende billeder.

Efter fremvisningen vil der være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til de enkelte projekter, samt tale med både studerende og forskere over et glas øl, vin eller vand.


Tid/sted 15.00 i Schön bygningen i IT-byen Katrinebjerg
Info http://www.imv.au.dk/

07.06.2006 Objects as Software Services: Toward a World without Releases
Alexandra på-vej-hjem-møde
 

Software services seek to combine the advantages of traditional client applications and web services. Software services go beyond web services in supporting rich interaction when networks are slow, unreliable or nonexistent. At the same time, software services retain the advantages associated with web services: they are always available and always up to date. Software services have the potential to radically transform software development, as they enable a world without versions and releases. We discuss the advantages of dynamic object oriented language principles in facilitating the design of an object-based platform for software services.

Tid/sted 15.00 til 16.00 - Benjamin-122
Info http://www.katrinebjerg.net/

08.06.2006 Phd-forsvar
 

Jonas Martin Thomsen defends his PhD dissertation "Home Appliance
Integration by Pervasive Computing"

More information: http://www.cs.au.dk/~jones/

Tid/sted 13.15 - Benjamin-117
Info  
 
   
 

 

   
   
 
   
   
   
   
 
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

 

 

 

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      09/22/2006