Printervenlig version

Distinguished Lecture Series in Computer Science

Datalogisk Institut starter fredag den 7. april kl. 14.30-15.30 i Store Auditorium, Benjamin-122, en ny foredragsrække under overskriften "Distinguished Lecture Series in Computer Science". Foredragsrækken vil bestå af foredrag af nogle af verdens førende forskere indenfor datalogi og IT. I foråret 2006 er planlagt tre foredrag.

Første foredrag i foredragrækken er fredag den 7. april kl. 14.30-15.30 i Store Auditorium, Benjamin-122, med Dr. Kurt Mehlhorn, professor, leder af Max-Planck-Institute for Computer Science i Saarbrucken, og vice præsident i Max-Plack-Society. Kurt Mehlhorn er måske Europas mest fremtrædende forskere inden for algoritmik og datastrukturer, og blandt hans mange bidrag kan nævnes softwarebiblioteket LEDA, som er en meget omfattende implementation af avancerede algoritmer og datastrukturer.

 

 

 

De øvrige to foredrag i foråret 2006 holdes af Dr. Stephen Cook (til venstre), professor i datalogi ved University of Toronto samt Dr. Peter Naur (til højre), tidligere professor i datalogi ved Københavns Universitet. Stephen Cook og Peter Naur har begge modtaget den prestigefyldte Turing Award -- datalogiens Nobel pris. Stephen Cook modtog prisen i 1982 for sit arbejde inden for kompleksitetsteori. Hans artikel "The Complexity of Theorem Proving Procedures" fra 1971 grundlagde teorien om NP-fuldstændighed. Peter Naur modtog prisen i 2005 for sine mange bidrag inden for programmering og programmeringsprog, blandt andet beskrivelsen af Algol-60.

 

Henvisninger:

Kurt Melhhorn: http://www.mpi-sb.mpg.de/~mehlhorn/

Stephen Cook: http://www.cs.toronto.edu/DCS/People/Faculty/sacook.html

Peter Naur: http://www.naur.com/

 

Officielt besøg af Bulgariens Præsident

Vi byder velkommen til den Bulgarske Præsident Georgi Parvanov, der besøger Katrinebjerg d. 30. marts. Besøget er en del af præsidentens officielle besøg i Danmark. Han kommer til at tilbringe hele dagen i Århus og vil være på Katrinebjerg fra kl 11.45 og en halv time frem. Han ankommer i gården ved Cavi, hvor besøget kommer til at foregå.

Under sit besøg på Katrinebjerg vil han blive modtaget af Prorektor Katherine Richardson, Preben Mejer fra Innovation Lab og Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet. Han vil få en kort introduktion til ideen bag Katrinebjerg som centrum for it-uddannelserne på Aarhus Universitet, Cavi og Alexandra Instituttet. Herefter vil han blive præsenteret for The Surgical Simulation project af Jesper Mosegaard samt dele af iSchool projektet af Kaj Grønbæk. Det er desværre et meget kort besøg, men vi håber at give ham et indblik i det innovative miljø omkring Katrinebjerg.

I forbindelse med besøget vil vi bede om, at man finder parkering andre steder end i området omkring Benjamin bygningen og Dreyer bygningen. Alle er selvfølgelig meget velkomne til at være tilskuere i gården, når Kronebiler og motorcykelkortegen ankommer.

 

Stigende iværksætterlyst på Katrinebjerg

Af Arne Vollertsen

Der er mange iværksættere blandt de it-studerende på Katrinebjerg. Iværksætteriet er oven i købet stigende. Sidste år drev 17 procent af Katrinebjergs ca. 1500 studerende egen virksomhed. I år er tallet steget til 23 procent.

Omkring årsskiftet søsatte Katrinebjergs kommunikationskontor en iværksætterundersøgelse blandt it-byens studerende. De blev bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema og resultatet blev 246 besvarelser.

Aarhus Universitet har samlet alle sine it-uddannelser på Katrinebjerg. Det er datalogi og informations- og medievidenskab plus en række overbygningsuddannelser bl.a. i regi af it-vest og civilingeniør-uddannelsen i teknisk it. Dermed har de studerende en faglig profil, der burde fremme iværksætteri. Og det viser undersøgelsen da også.

Sammenlignet med Videnskabsministeriets Iværksætterbarometer 2005 ligger de studerende på Katrinebjerg et godt stykke over landsgennemsnittet.

23 procent af de studerende i it-byen driver selvstændig virksomhed ved siden af deres studium. Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 17 procent. Landsgennemsnittet er 11,1 procent. Knap halvdelen af de adspurgte (49 procent i år mod 54 sidste år) overvejer at starte selvstændig virksomhed. Landsgennemsnittet er 30,8 procent.

Det samlede iværksætterpotentiale på Katrinebjerg er således 72 procent af samtlige studerende, dvs. ca. 1000 personer.

Entydigt billede

Ser man nærmere på de studerende der driver virksomhed, tegner der sig ret entydigt billede. Lidt under halvdelen (46 procent) kører sololøb, mens resten arbejder sammen med andre. Næsten alle bygger på den viden de tilegner sig i løbet af uddannelsen.

Årsomsætningen  i studentervirksomhederne ligger for hovedpartens vedkommende under 200.000 kr. (78 procent af de adspurgte). Præcis halvdelen af de adspurgte bruger over 30 timer ugentligt i deres virksomhed. Den anden halvdel kan nøjes med op til 30 timer.

Kønsfordeling i bedring

I forhold til sidste års undersøgelse af Katrinebjergs iværksætteri er der ikke kun positiv udvikling i antallet af studerende med selvstændig virksomhed. Kønsfordelingen er også i svag bedring. Sidste år var den maskuline dominans total. Blandt de adspurgte var der kun en enkelt kvinde, der drev egen virksomhed.

I år er tallet steget til syv. 12 procent af de adspurgte kvinder driver egen virksomhed, mens tallet for mændene er 26,4 procent af de adspurgte.

Mere oplysning, tak

Desværre ser det ud til, at der skal gøres meget mere for at informere de studerende om de mange iværksætter-tilbud, der eksisterer i og omkring Katrinebjerg, bl.a. på Center for Entrepreneurship.

Således føler kun 22 procent sig velorienterede om iværksætter-muligheder. Hele 74 procent mener, at de i enten ringe grad eller slet ikke føler sig velorienteret om de muligheder for undervisning i og støtte til iværksætteri der findes i it-byen.

 

Fernisering på Infogalleriet

D. 14. marts var der fernisering på den nyeste version af Infogalleriet. Selve åbningen blev foretaget af Rådmand Flemming Knudsen og trak mange interesserede til i foyeren på Hovedbiblioteket.

Infogalleriet fungerer som en slags digital opslagstavle med virtuelle tastaturer og trykfølsomme skærme. Skærmene gør bibliotekernes muligheder og ressourcer synlige, så de ikke gemmes væk på internettet.

Oprindeligt havde infogalleriet et meget anderledes udtryk og gik under navnet Infosøjlen. Den var designet af Sidsel Bech-Petersen og Anne Rohde som en del af deres studier på Multimedier. Senere blev der lavet nye versioner af den og produktet blev målrettet mod bibliotekerne.

Infogalleriet er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker, Center for Interaktive Rum og projektet Infogalleri under Alexandra Instituttet.

Tanken bag Infogalleriet er at præsentere indhold på en ny måde, der adskiller sig fra den måde, information ellers bliver præsenteret på indenfor biblioteksverdenen. Informationerne præsenteres i et oplevelsesunivers, hvor brugerne kan gå på opdagelse og undersøge galleriernes indhold nærmere. Det er et nyt formidlingsværktøj, der kan gøre digitale ressourcer synlige i det fysiske bibliotek på store og små skærme, som brugeren kan interagere med og hente inspiration fra som en slags digital plakatsøjle.

 

Billeder af Infogalleriet: http://www.sendefladen.dk/infogalleri/aabning/ og http://www.aakb.dk/infogalleri

Hør indslag om InfoGalleri i Harddisken på P1

Læs JP´s artikel om Infogalleriet

 

Informationsmøde om supplerings- og sidefagsuddannelser

Der indbydes til informationsmøde for alle interesserede i suppleringsuddannelsen Medievidenskab, den nye suppleringsuddannelse i Journalistisk Formidling samt sidefagsuddannelsen Film og Tv.

Mødet afholdes tirsdag d. 4. april fra kl. 15-16.30 i Benjaminbygningen, Åbogade, lokale 122.

Der vil være infomation om uddannelsernes indhold samt optagelsesprocedure.

Mødet er rettet imod alle studerende som læser på anden årgang - og som derfor næste år skal læse et tilvalgsfag. Der vil således være informationer om de tre tilvalgsuddannelser som udbydes under studienævnet for Medievidenskab. Det vil sige:

 

- Sidefaget Film og TV (1 3/4 år)
- Suppleringsfaget Medievidenskab (1 år)
- Suppleringsfaget Journalistisk Formidling. (1/2 år på journalist højskolen og 1/2 år på Medievidenskab)

Da der på alle uddannelserne er begrænsede pladser vil vi også fortælle om hvordan man søger ind og hvor gode muligheder man har for at blive optaget.

På mødet vil vi også informere kort om mulighederne på kandidatuddannelsen på Medievidenskab.

 

Program/kunst/maskine - konference om dansk computerkunst

Systemer, værkmaskiner, betydningsmotorer, generatorer, algoritmer, regler og instruktioner i dansk kunst fra 1960'erne til i dag.

30. marts, Vilhelm Meyers Allé, Bygning 1223, lokale 153, Aarhus Universitet, (overfor Naturhistorisk Museum)

Konferencen Program/Kunst/Maskine udforsker forbindelsen mellem den digitale del af samtidskunsten og 60'er-kunsten med udgangspunkt i den danske kunstscene, men med internationalt udsyn (ligesom kunstnerne både dengang og nu). Forskningsprojektet "Interfacekulturens æstetik" har derfor inviteret en række kunstnere (Eric Andersen, Pelle Gudmundsen- Holmgreen, Thomas Thøfner og Mogens Jacobsen) og teoretikere (Mikkel Bolt Rasmussen, Jacob Lillemose og Thomas Hvid Kromann) på tværs af generationerne, med henblik på at lade dem diskutere ligheder og forskelle imellem 'program-kunsten' dengang og nu.

Program:

10.00 :: Velkomst

Kunstner: Eric Andersen
Foreningen til beskyttelse af datamater m.v. mod triviel beskæftigelse

Adjunkt, Københavns Universitet: Mikkel Bolt
Kybernetikere og billedstormere

Artnode.dk :: Jacob Lillemose
Kunstens konceptualiseringer af vores færd i verden omkring os

12.30: Frokost

Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Musik og systemer

Kunstner: Mogens Jacobsen
Mediekunst? Hvilket medie? Hvilken kunst?

Forfatter: Tomas Thøfner

Ph.d.-stipendiat, Roskilde Universitet: Thomas H. Kromann
Computeren som tekstgenerator og metafor fra 1960'erne og frem til i dag

Baggrund:
Fremkomsten af en række generative eller algoritmiske digitale kunstformer har sat fornyet fokus på en række af de kunstneriske strategier, som så dagens lys i 1950'erne og 60'erne, og som internationalt bl.a. er blevet tematiseret i udstillinger som ZKMs Die Algoritmische Revolution (2004), kurateret af Peter Weibel. En algoritme, sådan som vi kender det fra computerens programmeringssprog, er en instruktion der består af en række regler, og den 'algoritmiske' kunst (i bredeste forstand: musik, litteratur, billed- og scenekunst, performance) kan altså betegnes som en instruktionskunst eller en kunst der på grundlag af regelsæt (systemer) genererer kunstnerisk stoflighed, betydning eller interaktionsmuligheder, altså generativ kunst. Dermed er det også klart, at instruktionskunsten eller den generative kunst udfordrer mere klassiske eller romantiske forestillinger om, hvad en kunstner, et værk og kunstnerisk betydning er. Den generative kunsts automatisk/maskinelle karakter udfordrer forestillingen om kunstnerisk betydning som noget, der nedlægges (eller ligefrem indpodes) i stoffet af kunstneren, til fordel for en mere funktionæragtig opfattelse af kunstnerfiguren; han/hun tjener grundlæggende som værkmaskinens eller programmets tjener, en lydig tjener der fodrer systemet med ord, lyd eller anden æstetisk stoflighed, eller som dén, der koder værkmaskinen med nye, ofte ganske anarkistiske regler. Under alle omstændigheder afkobles de mere heroiske kunstnermytologier, ligesom værkbegrebet åbnes og dynamiseres.

Arrangør: Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik www.interfacekultur.au.dk
Center for Digital Æstetik-Forskning www.digital-aestetik.dk

 

Aktuelt Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab er et tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden. Udgives i et samarbejde mellem ti forskningsinstitutioner. Læs om det på

http://www.aktuelnat.au.dk/

 

Gratis medarbejderabonnement for ansatte på NF

Hvis du er ansat på NF (ph.d.-studerende er med i den kategori) og ikke i forvejen modtager bladet, kan du bestille et gratis medarbejderabonnement.

Brug webformularen på
http://www.aktuelnat.au.dk/medarbejderaboau.htm

Bladet leveres kun på Aarhus Universitet og betales af Naturvidenskabeligt Fakultetet.

Spørgsmål kan stilles via e-mail: red@aktuelnat.au.dk eller på tlf.: 89425555.

 

 

Ny udgivelse

Den d. 7. april 2006 udkommer antologien: "Læring og it - kompetenceudvikling på de videregående uddannelser", redigeret af Helle Mathiasen.

Bogen ser nærmere på, hvordan multimediale medier og internettet kan understøtte læring, undervisning og samarbejde ved hjælp af konkrete eksempler på it-anvendelser med fokus på potentialer, barrierer og
faldgruber.
[ Læs mere ]

 

Nyt om navne

Ny PhD-studerende
Simon Tjell er nyudklækket civilingeniør fra Teknisk IT (distribuerede realtidssystemer) fra januar, 2006. Han startede i februar 2006 som ph.d.-studerende (datalogi) i Coloured Petri Net-gruppen med Søren Christensen og Jens Bæk Jørgensen som vejledere. Simons projekt omhandler modellering og analyse af indlejrede realtidssystemer. Denne slags systemer er typisk karakteriseret ved at de har begrænsede ressourcer, optræder i distribuerede sammenhænge, opererer under høje pålidelighedskrav og er tæt forbundet med de fysiske omgivelser. Det giver særlige udfordringer i forbindelse med udvikling af softwaren og nogle af disse kan imødekommes ved at udvikle modeller af systemerne, som derefter kan anvendes i forbindelse med analyse.

Dagens billede

Arkivet er tomt - send flere billeder!!!

 

Offentlige arrangementer

Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.