| ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG | |
Fernisering på Infogalleriet
Infogalleriet fungerer som en slags digital opslagstavle med virtuelle tastaturer og trykfølsomme skærme. Skærmene gør bibliotekernes muligheder og ressourcer synlige, så de ikke gemmes væk på internettet. Oprindeligt havde infogalleriet et meget anderledes udtryk og gik under navnet Infosøjlen. Den var designet af Sidsel Bech-Petersen og Anne Rohde som en del af deres studier på Multimedier. Senere blev der lavet nye versioner af den og produktet blev målrettet mod bibliotekerne. Infogalleriet er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker, Center for Interaktive Rum og projektet Infogalleri under Alexandra Instituttet. Tanken bag Infogalleriet er at præsentere indhold på en ny måde, der adskiller sig fra den måde, information ellers bliver præsenteret på indenfor biblioteksverdenen. Informationerne præsenteres i et oplevelsesunivers, hvor brugerne kan gå på opdagelse og undersøge galleriernes indhold nærmere. Det er et nyt formidlingsværktøj, der kan gøre digitale ressourcer synlige i det fysiske bibliotek på store og små skærme, som brugeren kan interagere med og hente inspiration fra som en slags digital plakatsøjle.
Billeder af Infogalleriet: http://www.sendefladen.dk/infogalleri/aabning/ og http://www.aakb.dk/infogalleri |
|
| Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net | 09/22/2006 |