Program/kunst/maskine - konference om dansk computerkunst

Systemer, værkmaskiner, betydningsmotorer, generatorer, algoritmer, regler og instruktioner i dansk kunst fra 1960'erne til i dag.

30. marts, Vilhelm Meyers Allé, Bygning 1223, lokale 153, Aarhus Universitet, (overfor Naturhistorisk Museum)

Konferencen Program/Kunst/Maskine udforsker forbindelsen mellem den digitale del af samtidskunsten og 60'er-kunsten med udgangspunkt i den danske kunstscene, men med internationalt udsyn (ligesom kunstnerne både dengang og nu). Forskningsprojektet "Interfacekulturens æstetik" har derfor inviteret en række kunstnere (Eric Andersen, Pelle Gudmundsen- Holmgreen, Thomas Thøfner og Mogens Jacobsen) og teoretikere (Mikkel Bolt Rasmussen, Jacob Lillemose og Thomas Hvid Kromann) på tværs af generationerne, med henblik på at lade dem diskutere ligheder og forskelle imellem 'program-kunsten' dengang og nu.

Program:

10.00 :: Velkomst

Kunstner: Eric Andersen
Foreningen til beskyttelse af datamater m.v. mod triviel beskæftigelse

Adjunkt, Københavns Universitet: Mikkel Bolt
Kybernetikere og billedstormere

Artnode.dk :: Jacob Lillemose
Kunstens konceptualiseringer af vores færd i verden omkring os

12.30: Frokost

Komponist: Pelle Gudmundsen-Holmgreen
Musik og systemer

Kunstner: Mogens Jacobsen
Mediekunst? Hvilket medie? Hvilken kunst?

Forfatter: Tomas Thøfner

Ph.d.-stipendiat, Roskilde Universitet: Thomas H. Kromann
Computeren som tekstgenerator og metafor fra 1960'erne og frem til i dag

Baggrund:
Fremkomsten af en række generative eller algoritmiske digitale kunstformer har sat fornyet fokus på en række af de kunstneriske strategier, som så dagens lys i 1950'erne og 60'erne, og som internationalt bl.a. er blevet tematiseret i udstillinger som ZKMs Die Algoritmische Revolution (2004), kurateret af Peter Weibel. En algoritme, sådan som vi kender det fra computerens programmeringssprog, er en instruktion der består af en række regler, og den 'algoritmiske' kunst (i bredeste forstand: musik, litteratur, billed- og scenekunst, performance) kan altså betegnes som en instruktionskunst eller en kunst der på grundlag af regelsæt (systemer) genererer kunstnerisk stoflighed, betydning eller interaktionsmuligheder, altså generativ kunst. Dermed er det også klart, at instruktionskunsten eller den generative kunst udfordrer mere klassiske eller romantiske forestillinger om, hvad en kunstner, et værk og kunstnerisk betydning er. Den generative kunsts automatisk/maskinelle karakter udfordrer forestillingen om kunstnerisk betydning som noget, der nedlægges (eller ligefrem indpodes) i stoffet af kunstneren, til fordel for en mere funktionæragtig opfattelse af kunstnerfiguren; han/hun tjener grundlæggende som værkmaskinens eller programmets tjener, en lydig tjener der fodrer systemet med ord, lyd eller anden æstetisk stoflighed, eller som dén, der koder værkmaskinen med nye, ofte ganske anarkistiske regler. Under alle omstændigheder afkobles de mere heroiske kunstnermytologier, ligesom værkbegrebet åbnes og dynamiseres.

Arrangør: Forskningsprojektet Interfacekulturens Æstetik www.interfacekultur.au.dk
Center for Digital Æstetik-Forskning www.digital-aestetik.dk