Strømafbrydelse i IT Parken 
Den 22. november var IT Parken ramt af ca. en halv times strømafbrydelse. Årsagen til strømafbrydelsen var et større strømforbrug end det installationen var indstillet til, og maksimalafbryderen slog derfor fra. Indstillingen er nu blevet ændret til et passende niveau.
Selvom selvom strømafbrydelsen selvfølgelig virkede forstyrrende på hverdagen, gav den os en sjælden chance for at efterprøve systemerne i huset i en fejltilstand.
De områder, der gav flest problemer og bekymringer var
- Adgangsforhold ved elektriske døre
- Nedbrud på telefonsystemet
- Sårbarheder i vores edb-netværk.
Afklaringen på problemerne er naturligvis påbegyndt i både portnerregi og it-driftsafdelingen, ligesom Sikkerhedsudvalget for Datalogi fredag d. 9. december vil drøfte hændelsen og eventuelle tiltag.
|