ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG

Designmesse 2005

Innovative studenterprojekter i IT-byen



Torsdag d. 08/12 kl. 13.30-17
IT-byen, Schön-bygningen,
Finlandsgade 25
8200 Århus N

Er du interesseret i hvordan fremtidens teknologier kan komme til at påvirke og hjælpe i folkeskolen, så tag på IMV’s Designmesse 2005

Designmesse 2005 giver mulighed for at stifte bekendtskab med de nye innovative projekter på Katrinebjerg.

IT i folkeskolen handler i dag om at putte så mange PC'ere som muligt ind i klasselokalet. På Designmesse 2005 har studerende fra linien Design og designprocesser på institut for Informationsvidenskab i samarbejde med forskellige institutioner og eksterne partnere skabt seks projekter, der bryder med denne traditionelle anvendelse.

Projekterne spænder vidt over aldersklasser fra første til tiende klasse. Temaer som Gruppearbejde, Fortælleteknik, Stavning og Skolegården bliver udfordret og vendt på hovedet med de nyeste teknologier såsom pervasive computing, augmented reality og tangible interaction.

På messen, som er sponsoreret af Alexandra Instituttet, vil der være mulighed for at tale med forskere og studerende og få uddybelser af og selv teste projekterne.

Library Quest – Studietekniske færdigheder gennem leg

I den digitale tidsalder falder de ressourcer og den rigdom der findes i litteraturen nemt i baggrunden. Gennem en interaktiv skattejagt på skolebiblioteket åbnes elevernes øjne for den mangfoldighed af information, der findes i bøger.

Ved hjælp af opgaver og ledetråde sendes grupper af elever fra 3.-5. klassetrin på opdagelse i skolebiblioteket og bøgerne og tilegner sig således en grundlæggende forståelse for den viden, der befinder sig der, og hvordan den opspores, samtidig med at deres sociale færdigheder udvikles gennem opgaveløsning i grupper.
Library Quest kombinerer det bedste fra den digitale og den fysiske verden, og skaber derved en ny, sjov og spændende læringssituation.

Story Torch – et fortælleværktøj

I folkeskolens mindste klasser er brugen af sproget i fokus. Story Torch er et fortælleværktøj, der understøtter børnene i at producere, både gruppe og personlige, fortællinger, som er et af fokusområderne i danskundervisningen. StoryTorch er et værktøj til brug i dagligdagen, så fotografering, visning af billeder og fortællinger kædes sammen. StoryTorch er forberedt til at gemme billederne i hvert barns digitale portefølje.

Se mere info på http://www.designmesse.dk


Kontakt
Sune Kjærgård 26741847, sune@kjaergaard.com
Cecilie Blichfeldt 27203714, cecilie_blichfeldt@hotmail.com

 

Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net      09/22/2006