| Internt Nyt Nr 34, 17. november 2005 |
Printervenlig version
Husk kunstforeningen!
Så er Kunstforeningen Katrinebjerg gået i luften. Vi håber du vil melde dig ind. Det koster kun 600 kr. om året.
Vores første udstilling åbner i næste uge. Vi præsenterer den århusianske fotokunstner Inger Lise Rasmussen, der viser 22 billeder fra hendes Berlin-serie Tageskarten.
Læs mere på kunstforeningens website http://kunstforeningen.katrinebjerg.net/
hilsen
bestyrelsen
Julefrokost for alle ansatte i IT-Parken
Husk tilmelding til IT-Parkens julefrokost
Der er julefrokost for alle ansatte ved institutterne i IT-parken , fredag den 9. december 2005 kl. 18.00
Du tilmelder dig hos enten Brit Christensen på IMV eller Hanne Friis Jensen på informationskontoret for datalogi. Bemærk at sidste frist for tilmelding er mandag d. 29. november.
Prisen for deltagelse er kr. 150 og inkluderer:
Forret
Marinerede sild m. karrysalat
Stegte sild med soltørrede tomater
Gravad laks på salat af appelsin og fennikel
Kold dyrekølle med walldorfsalatHovedret
Glaseret juleskinke & grønlangkål
Lun ribbensteg m. rødkål og surt
samt brunsovs og kartofter
Honningstegt and med brunede kartoflerDessert
Ris á la mande m. kirsebærsovsEfter middagen vil der være musik, dans og hyggebar, hvor man kan sidde og snakke i mere rolige omgivelser.
Der kan købes øl, vand og breezers. Hvis du foretrækker vin eller andre drikkevarer, er du meget velkommen til selv at medbringe det.
Forskningstur til New Orleans
Projektet "IT støtte i forbindelse med store ulykker" studerer orkanen Katrina
D. 21. september drog en gruppe på fem personer til USA for at studere håndteringen af orkanen Katrina. Initiativtager til turen var Leysia Palen fra University of Colorado, der sammen med sin mand, Ken Anderson, gæster datalogi. Leysia er involveret i en omfattende disaster-forskning på University of Colorado, hvor hun ser på kommunikationen i det offentlige rum mellem de mennesker, der på forskellige måder er berørte af en katastrofe.
Udover Leysia deltog Margit Kristensen fra datalogi sammen med Jakob Andersen, beredskabschef i Århus Kommune, Amrik Singh Chadha, vicepolitikommissær og Gustav Poulsen, reservelæge ved anæstesiafdelingen, Århus Sygehus.
PalCom projektet har hidtil haft fokus på de typer af ulykker der sker i Danmark, f.eks. togulykker og busulykker. En så stor katastrofe som Katrina giver mulighed for at få indsigt i, hvordan store katastrofer håndteres og hvilke teknologier, der anvendes.
Besøg hos forskellige organisationer
Leysia og hendes gruppe besøgte amerikansk Røde Kors og FEMA i byen Baton Rouge, der er "hovedstad" i staten Louisiana, og beliggende ca 100 km nordvest for New Orleans. Baton Rouge var knudepunkt for redningsindsatsen efter Katrina. Samtidig husede den i en periode op mod 2-300.000 flygtninge fra Katrina - en fordobling af indbyggertallet.
Udover besøgene hos Røde Kors og FEMA, besøgte de to af de centre, der var oprettet for at huse hjemløse, det lokale informationscenter samt Jacksons lokale Disaster Recovery Center, der har til opgave at vejlede og hjælpe folk, der har mistet mere eller mindre alt under en katastrofe - hjælpe dem med at få kontaktet forsikringsselskaber og fremskaffe bortkomne papirer.
En stank af svamp, mug og fugt
En tur til New Orleans gav mange indtryk. Der var 40 grader. Da de stod ud af bilen, blev de mødt af en kraftig stank af svamp, mug og fugt. En stank der blev hængende i deres næsebor længe efter de var fra byen igen. Projektgruppen blev taget med rundt i byen og fik set og fortalt om katastrofens omfang. Kommunikationen i byen kunne kun foregå på meget primitiv basis. De var der, inden beboerne fik lov til at vende tilbage. Den del af byen, de var i, var derfor en spøgelsesby, næsten mennesketom, bortset fra soldater, politi og redningsfolk, der gik fra hus til hus som de tjekkede for døde. De besøgte et felthospital, interimistisk oprettet i kontorer til et olieraffinaderi. Det medicinske personale, en selvbestaltet gruppe af tilbageblevne, havde samlet udstyr til at kunne hjælpe de tilskadekomne redningsarbejdere.
Sidst men ikke mindst havde de tre aftener samtaler med forskellige frivillige redningsfolk, der boede på samme hotel. Flere af dem havde været ude som frivillige flere gange og havde derfor en stor erfaring i, hvordan redningsarbejde foregår i USA.
Alt i alt var det en udbytterig tur, der gav et indblik i, at en stor katastrofe og dens konsekvenser er langt mere omfattende at forstå og agere i forhold til, end vore egne små "store ulykker". Projektgruppen fik en masse indput til deres arbejde, men erkendte også, at de kun har forstået en lille del af det store hele.
Outer Limits
Outer Limits
- lyden af Århus, Cuneo og Melbourne.Den 21. november er der premiere på værket Outer Limits, en soundscape-komposition i Musikhuset i Århus. Værket, der varer i alt 1 time, er en lydlig iscenesættelse af og fortælling om byerne Århus, Cuneo (Italien) og Melbourne (Australien). I et år har grupper af studerende optaget og mikset lyde fra deres respektive hjembyer. Lyde der tegner en akustisk profil af byerne og giver bud på en anderledes måde at høre og opleve dem på. Gruppen i Århus omfatter fire studerende fra Multimedieuddannelsen og Medievidenskab.
Mens vi i vores kultur har stor opmærksomhed på vores visuelle omgivelser og ivrigt diskuterer, hvordan vi kan bevare historiske miljøer og indrette fremtidige, har vi meget lidt fokus på vores lydlige omgivelser. Den offentlige debat om lyd er oftest reduceret til en diskussion om støjgener. OuterLimits er et første forsøg på at kvalificere debatten om lyd og lydmiljøer og skærpe opmærksomheden om auditiv kultur.
Værket består af tre dele på hver 20 minutter. Første del præsenterer Århus. Herefter følger Cuneo og sidst Melbourne.
Værket præsenteres ved en reception i Musikhusets foyer mandag d. 21. november kl. 15:30. Der er fri adgang
Projektets hjemmeside kan findes på: http://www.multimedia.au.dk/~mbrein/AarhusSoundscape
The Algorithmic Revolution
The Algorithmic Revolution Interplays between Digital Art, Op Art, Cinetic and Cybernetics and Mathematics
Peter Weibel
One of the 20th Century's most unremarked but powerful revolutions was the introduction of rule based instnictions. Whereas chains of signs, called letters, te11 people what to do in the ordinary language program, nowadays chains of numbers te11 machines what to do in machine programming. The effects of this revolution is experienced by everybody in his environment, from art museums to airports.
Time/place: 14.1 5, November 28, 2005 -Room 226, entrance C, Institute of A e s t h e t i c S t u d i e s, Langelandsgade 139
University of Aarhus
Peter Weibel b 1944 in Odessa; studies of Literature, Philosophy, Medicine, Logic and Film in Paris (F)a nd Vienna (A);s ince 1966 conceptual photo-literature asw ell asa udio pieces, - texts, -objects and -actions; end of the 1 960s, he worked in the field of Expanded Cinema, action art, performances and film together with his partnervalie Export; his interdisciplinay activities comprise scientific, artistic as well as literary, photopphic, pphic, plastic, and digital works. As theoretician and curator he was a.0. curator of the Neue Galene, Graz (A), and Professor at the Hochschule fur Angewandte Kunst, Vienna (A), as well as the commissioner for the Austrian pavillon of the Venice Biennale; 1989-94 director of the Institut fur Neue Medien, Frankfurt/M. (D); since 1999 chairman of the ZKM, Zentrum fur Kunst und Medientechnologie, Karlsruhe (D);l ives and works in Karlsruhe.
(from "MediaArtNet", http://vwwv.medienkunstnetz.de/artist/weibel/biopphy/) Interfacekulturens
Foredrag om universitetspædagogik
Tid: Fredag den 25. november, 2005 (9:15 – 10:30).
Sted: Benjamin-117 (”lille auditorium”)
Undervisningsudvalget på datalogisk institut arrangerede for nyligt (4.
november) nedenstående didaktik-seminar ved Claus Brabrand. Claus gav et
glimrende foredrag, og vi tror alle fremmødte følte at de fik "noget med
hjem" fra foredraget og den efterfølgende diskussion. Desværre fik vi
annonceret foredraget lidt sent, hvilket gjorde at en del ikke var i
stand til at møde op, selv om de gerne ville.
Da vi synes emnet er vigtigt, har vi overtalt Claus til at gentage sit
foredrag Fredag den 25/11, kl. 9:15-10:30 (excl. efterfølgende
diskussion) i Benjamin-117 (det lille Benjamin-auditorium).
Foredraget er primært målrettet undervisere ved datalogisk institut, men
er åbent for alle der måtte være interesserede i didaktik. Foredraget
omhandler didaktik generelt og forudsætter således ingen ekspertviden om
datalogi (om end enkelte eksempler undervejs er taget fra datalogiens
verden). Foredraget og den efterfølgende diskussion vil blive afholdt på
dansk eller engelsk (afhængig af tilhørernes ønsker og behov).
Mvh. Undervisningsudvalget, Datalogisk institut.
-----
Title:
"Introduction to University Didactics (University Studies in Education)"
Abstract
The group of students that we are teaching is increasingly diversifying
in terms of ability, background, and, perhaps most importantly, in terms
of motivation. Coping with more heterogenous groups of students,
essentially boils down to coping with less “academic”, less selected,
and less motivated students (some of which are not even enrolled in
their faculty of choice).
A challenge presents itself; namely, in the presence of such unfavorable
factors:
how to maintain a high standard of teaching/learning – and what does
that mean?
The good news is that, not only is this possible, it is also relatively
easy. It is not a matter of acquiring new teaching techniques (i.e., not
“a bag of tricks”) so much as tapping the large, research derived,
knowledge base on teaching/learning that already exists. Through
reflective practice, teachers can then create and continually improve
learning-effective teaching environments suited to their own context.
It is about…:
- being professional about teaching (just like with research);
- teaching teaching (just like we teach research); and
- debating teaching (just like we debate our research).
Nye professorer
To professorer med særlige opgaver er blevet udnævnt for fem år ved Det Humanistiske Fakultet, IMV i Århus.
Satsningen på professoraterne er et klart strategisk signal om, at Aarhus Universitet vil være med i den internationale konkurrence om de kloge hoveder. Formålet med professoraterne er blandt andet at udvikle og styrke perspektivrige fagområder på fakultetet på internationalt niveau.
–Professoraterne med særlige opgaver kan på én gang styrke forskningen, sikre en god udvikling, fastholde gode forskere og skabe en positiv indstilling, samtidig med at det bliver synligt, at der er en belønning i at gøre en særlig indsats, siger dekan Bodil Due.
Professoraterne er tiltænkt talentfulde lektorer, hvis fagområder har et udviklingsperspektiv for institutter og fakultetet. De udnævnte professorer med særlige opgaver er:
* Ph.d. Kim Halskov, 49 år, er udnævnt til professor med særlige opgaver inden for området avanceret visualisering og interaktionsdesign ved Institut for Informations- og Medievidenskab
Oplevelsesøkonomi og avanceret visualisering
–Det område, som jeg har som særlig opgave at bidrage til udforskningen af, er avanceret visualisering og interaktionsdesign, der blandt andet omfatter udvikling og anvendelse af digitale teknologier inden for design og den digitale del af oplevelsesøkonomien.
Ud over den forskningsmæssige styrkelse og profilering af området, er der inden for området nogle vigtige udviklingsperspektiver for øget samarbejde mellem universitetet og virksomheder, kulturinstitutioner og den øvrige del af samfundet. Sidst men ikke mindst er der et potentiale for øgning af den eksterne finansiering af humanistisk forskning på Aarhus Universitet.
Kim Halskov fra CAVI
Kim Halskov: Oplevelsesøkonomi og avanceret visualisering
Kim Halskov har som forskningsområde avanceret visualisering og interaktionsdesign, der blandt andet omfatter udvikling og anvendelse af digitale teknologier inden for design og den digitale del af oplevelsesøkonomien. Inden for design har Kim Halskov arbejdet med brug af 3D visualisering med kombination af fysiske og digitale objekter samt metoder og tekniker inden for innovation. Aktuelt arbejder Kim Halskov inden for det oplevelses- og formidlingsmæssige område med fokus på anvendelser af 3D. På det oplevelsesmæssige område tages udgangspunkt i, at mennesker i dag er parat til at investere ekstra tid, ressourcer og engagement i den oplevelsesmæssige side. Eksempelvis var det tidligere sådan, at den konkrete fysiske og funktionelle del af et produkt blev omsluttet af tyndt lag af oplevelsesmæssig merværdi, men i dag er det ofte sådan, at en kunde snarere køber en oplevelse end selve produktet. Den oplevelsesmæssige iscenesættelse med brug af IT har en særdeles stor betydning for en lang række område: Museer, læring, markedsføring, formidling og kommunikation, samt ikke mindst oplevelsesøkonomien.
* Dr. phil. Niels Ole Finnemann, 60 år, er udnævnt til professor med særligt henblik på Internetforskning ved Institut for Informations- og Medievidendskab
Internettets kultur
–Min særlige opgave er at forske i internettets kulturelle og sociale betydning. Det overordnede perspektiv er at udbygge vores forståelse af vidensamfundets kommunikative infrastruktur. Det drejer sig dels om at undersøge internettets betydning for vidensformer, vidensproduktion og vidensudveksling, dels om at undersøge de udviklingsmekanismer, der gør sig gældende, når andre medier, virksomheder, institutioner og borgere søger at inkorporere internettets epokegørende egenskaber i deres aktiviteter.
Niels Ole Finnemann fra Institut for Informations- og Medievidenskab
Niels Ole Finnemann: Internettets kultur
I løbet af den sidste halve snes år er internettet blevet det medie, der giver det mest bredspektrede og dybtgående billede af moderne samfund og det er på vej til at blive rygraden i videnssamfundets kommunikative infrastruktur.
Internettet forgrener sig i dag ud i alle dele af samfundslivet. Det er medie for offentligheden, for virksomheder, institutioner og for det civile samfund. Det er både et nyhedsmedie, et vidensreservoir, en markedsplads, et redskab for privat og offentlig kommunikation, og et underholdningsmedie. Det er både lokalt medie, nationalt medie og transnationalt medie. Det forener de trykte mediers lageregenskaber med de elektroniske mediers hastighed. Jo mere det er blevet et selvfølgeligt redskab for den enkelte, jo mere vidtrækkende bliver dets betydning for kultur og samfund.
Internetforskning er derfor også på vej til at blive et de mest centrale områder i moderne samfunds- og kulturforskning.
Det er på den baggrund naturligt, at Aarhus Universitet, der siden år 2000 har været hjemsted for et af verdens første centre for Internetforskning, nu styrker denne forskning med oprettelsen af et professorat, idet der lægges vægt på tre hovedindsatsområder:1) Internettets betydning for videnssamfundets kommunikative infrastrukturer. Hvad betyder internettet for vidensformer og vidensspredning? Hvilke muligheder åbnes der med mobil adgang til nettet? Hvorfor er internettet særlig udbredt i skandinaviske lande og hvad betyder det for den videre udvikling? Hvad betyder nettet for de andre medier og hvad betyder de andre medier for nettet?
2) Hvordan udvikles genrer og formsprog på denne medieplatform med de unikke hypertekstuelle, interaktive og multimediale egenskaber.
3) Hvordan indgår internettet i forskellige anvendelsessammenhænge – som nyhedsmedie, som medie for offentlig debat, som vidensressource, som medie for virksomheders og organisationers kommunikation til kunder, leverandører, investorer og offentligheden, som medie for civilsamfundet på såvel lokalt, nationalt som transnationalt niveau. Kan internettet befordre en fornyelse af demokratiet?
Internetforskning ved Aarhus Universitet blev etableret i sidste halvdel af 90erne og førte i år 2000 til oprettelsen af Center for Internetforskning. Forskerne ved centret har siden da deltaget i en række nationale og internationale forskningsprojekter (bl.a. Medier og demokrati netværkssamfundet (MODINET), et Medieteoriprojekt og projektet “Internet og massemedier”, EU COST a20) og bidraget til udviklingen af grundlaget for det danske internetarkiv, oprettet i 2005 på grundlag af Folketingsbeslutning, dec. 2004.
Det er centrets leder, dr.phil. Niels Ole Finnemann, der nu tiltræder det første danske professorat i internetforskning. Niels Ole Finnemann udgav tidligere i år bogen “Internettet i mediehistorisk perspektiv”. Niels Ole Finnemann er i øvrigt medlem af en forskergruppe, der rådgiver det Internationale internetarkiverings konsortium IIPC, medlem af ledergruppen for det nationale forskningsprojekt, Modinet, og for det europæiske (EU-) forskningsprojekt om ”Internet og massemedierne”. Han sidder endvidere i Det Norske Forskningsråds internationale ekspertpanel vedr. IT-forskning. Han erhvervede doktorgraden i 1994 på afhandlingen ”Tanke Sprog og Maskine – en teoretisk analyse af computerens symbolske egenskaber”. Han har derudover publiceret flere bøger og et større antal videnskabelige artikler ligesom han drevet en ganske omfattende formidlingsvirksomhed i form af kronikker, artikler og foredrag.
Dagens billede
Offentlige arrangementer
Bemærk at IT-Forums arrangementer ikke er offentlige men kun for medlemmer. Aarhus Universitet er medlem af IT-Forum, hvilket betyder at medarbejdere samt de studerende der har specielle interesser i specifikke arrangementer, pg.a. opgaveskrivning inden for emnet, derfor kan komme gratis ind. Andre skal betale for det.
22.11.2005 BRICS Minicourse: Algorithmic Topics In Constraint Programming Constraint Programming (CP) is a general name for programming paradigms in which the programmer does not provide an algorithm, but rather specifies a set of properties that the solution must have (the constraints) and leaves it up to the solver to find the solution. Linear programming and SAT solving are special cases in which the constraints are restricted (linear inequalities or CNF formulas, respectively). In its most general form, CP does not restrict the types of constraints that may appear in a program.
The aim of this course is to serve as an introduction to algorithmic research in Constraint Programming. While CP applies many "AI-ish" and heuristic approaches, there are also plenty of crisp algorithmic problems which may appeal to the more theoretically-minded types.
I will assume that the students have basic knowledge in algorithms and data structures. In particular, I will assume familiarity with the following concepts: priority queue, graph (directed/undirected), bipartite graph, matching, perfect matching, flow (in a directed graph), the Ford-Fulkerson algorithm for finding a maximum flow, residual graph.
Course material available at: www.cs.au.dk/~irit/teaching/CP_course/
Tid/sted 10.15 til 12.00 - Shannon-159 Info http://www.cs.au.dk/ 23.11.2005 Nyheder på nettet - status og potentiale Hvad sker der med nyhedernes form og funktion når de overgår fra papir til skærm? Forelæsningen vil ud fra et tekstanalytisk perspektiv belyse hvad der præger nyheden på nettet i dag, samt hvad selve medieteknologien inviterer til med hensyn til videre udvikling av genrer og formater (bl.a. med fokus på hypertekst og multimedialitet). Sammenligningen med papirnyheder vil ligge som en undertekst, et referencepunkt.
Martin Engebretsen har bl.a. udgivet bøgerne "Å skrive for skjermen. En innføring i nettjournalistik" og "Nyheten som hypertekst. Tekstuelle aspekter ved møtet mellom en gammel sjanger og ny teknologi".
Tid/sted 14.15 til 16.00 - Adorno-138 Info http://www.imv.au.dk 24.11.2005 Internethandel Vi danskere har verdensrekord i Internethandel! Mød DTF-travel og ewire, som benytter Internettet som en væsentlig del af deres forretningsgrundlag. Mød også Morten Kamper fra FDIH, der vil fortælle om hvilke produkter og ydelser, der har klaret sig bedst samt hvilke kundesegmenter, der er mest motiverede for at handle online.
Tid/sted 15.00 til 17.00 - IT-parken, Åbogade 34 B, Bush-bygningen, 8200 Århus N Info http://www.katrinebjerg.net/ 29:11.2005 BRICS Minicourse: Algorithmic Topics In Constraint Programming Constraint Programming (CP) is a general name for programming paradigms in which the programmer does not provide an algorithm, but rather specifies a set of properties that the solution must have (the constraints) and leaves it up to the solver to find the solution. Linear programming and SAT solving are special cases in which the constraints are restricted (linear inequalities or CNF formulas, respectively). In its most general form, CP does not restrict the types of constraints that may appear in a program.
The aim of this course is to serve as an introduction to algorithmic research in Constraint Programming. While CP applies many "AI-ish" and heuristic approaches, there are also plenty of crisp algorithmic problems which may appeal to the more theoretically-minded types.
I will assume that the students have basic knowledge in algorithms and data structures. In particular, I will assume familiarity with the following concepts: priority queue, graph (directed/undirected), bipartite graph, matching, perfect matching, flow (in a directed graph), the Ford-Fulkerson algorithm for finding a maximum flow, residual graph.
Course material available at: www.cs.au.dk/~irit/teaching/CP_course/
Tid/sted 10.15 til 12.00 - Shannon-159 Info http://www.cs.au.dk/ 29.11.2005 Jura
Hvor ligger faldgruberne ved start af egen virksomhed På kurset kan du høre om følgende emner: Hæftelsesforhold Formueforhold inden for ægteskabet Selskabsformer Relevante kontrakter Ansvarsforhold
Målgruppe: AlleTid/sted 13.15 til 17.00 - Center for Entrepreneurship, Finlandsgade 25 Info http://www.katrinebjerg.net/ 29.11.2005 Middagsværk
Kom og mød andre højtuddannede kvinder med egen virksomhed eller iværksætterplaner over et godt måltid mad! Læs mere på www.cfe.au.dk
Målgruppe: KvinderTid/sted 18.00 til 22.00 - Center for Entrepreneurship, Finlandsgade 25 Info http://www.katrinebjerg.net/ 30.11.2005 Åben softwarearkitektur til pervasive computing-systemer
Alexandra på-vej-hjem-mødeDet store EU-projekt PalCom ledes fra Katrinebjerg og har til opgave at skabe en softwareinfrastruktur for pervasive computing. Et vigtigt aspekt i projektet er, at teknologien skal være gennemsigtig for brugeren. Når der er it i alting, vil de mennesker, der kommer i kontakt med it-systemerne, få et stigende behov for at forstå systemerne, at se hvornår de er aktive, at styre dem og tilpasse systemerne til de aktuelle opgaver. Deraf navnet - palpable betyder "håndgribelig/begribelig". Et af hovedformålene med PalCom er at beskrive en åben softwarearkitektur til palpable systemer. Vi har valgt en SOA-arkitektur til at understøtte fleksibiliteten og for at opnå skalerbarhed og mulighed for at køre på små enheder har vi udviklet et palpable runtime environment med en særlig VM.
Tid/sted 15.00 til 16.00 - Auditorium Benjamin-117 Info http://www.katrinebjerg.net/