| ALLE NUMRE | REDAKTIONEN | JOBOPSLAG | KØB/SALG | ||||||||||
Nyt fællesbibliotek for Institut for Informations- og Medievidenskab og Datalogisk Institut i IT-HusetByggeriet af det nye IT-Hus er allerede godt igang, og til sommer 2006 skal det nye fællesbibliotek for Informations- og Medievidenskab og Datalogisk Institut være klar til brug. Det nye bibliotek er placeret i etage 0, ud mod IT-torvet og under kantineetagen. På IT-torvet bliver der mulighed for gruppearbejde og den nedsatte arbejdsgruppe for biblioteket er i gang med at undersøge muligheden for en elektronisk info-søjle, til præsentation af bibliotekets elektroniske ressourcer. Ved IT-torvet vil der være en bemandet skranke, adgang til kontorerne og til det fysiske bibliotek. Ved indgangen til bibliotek vil der blive opstillet en automat til selvudlån og selvaflevering og i biblioteket vil der, udover bøger, tidsskrifter, m.m., være læsepladser og to lydisolerede medieceller. Mediecellerne vil blive udstyret med forskelligt afspilningsudstyr og PC´er. Biblioteket bliver bemandet af Birgit Pedersen (daglig leder) og Lisbeth R. Karlsson samt medhjælpere. Det nye biblioteket skal med webbaserede services og personlig betjening indgå i et samspil med forskningsprojekter og undervisere på IMV og Datalogi. Visionen er at skabe et lyst, imødekommende og moderne forskningsbibliotek.
Billeder fra byggeriet
|
||||||||||
| Kontakt redaktionen: :InterntNyt@katrinebjerg.net | 09/22/2006 | |||||||||