Nyt om navne
Clemens Nylandsted Klokmose er pr. 1. september 2005 startet som ph.d.-studerende hos Susanne Bødker
på Datalogisk Institut, og deltager i forskningsprojektet "Ubiquitous User
Interface Design - a theory-driven approach to ubiquitous user interfaces
and their design" (http://www.cs.au.dk/uuid) hvor han skal arbejde med
at skabe en bedre forståelse for ubiquitous eller allestedsnærværende
systemer og udarbejde et teoretisk framework og guidelines for design af
brugergrænseflader til disse. Han er startet på 4+4 ordningen og har sin
baggrund i Datalogi og Multimedier.
Miroslava "Mirka" Sotakova started as a PhD student September 1. She comes from
eastern Slovakia and has just got her MSc degree in Mathematics from the
Charles University in Prague. During her undergraduate study she was mainly
dealing with algebra and since her diploma thesis was focused on reversible
computing, also with some complexity theory. She has come to BRICS to do
research in the area of quantum information and computation under the
supervision of Louis Salvail. Probably her favourite hobbies are singing,
hiking in the mountains and writing diaries of her journeys. After several
days spent in Denmark she feels that she shall like it very much.
Martin Olsen er ansat som ph.d.- studerende tilknyttet BRICS fra 1.
september. Hans ph.d.-projekt handler om algoritmik i forbindelse med
analyse og optimering af en hjemmesides position i www-grafen. Gerth
Stølting Brodal er hovedvejleder på projektet. Martin er datalog fra DAIMI
årgang 1991. Ved siden af sine studier er Martin ansat på deltid som lektor
på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Thomas Mølhave startede 1. august 2005 på ph.d.-studiet ved DAIMI (4+4 ordningen) med
Lars Arge som vejleder og er en del af algoritmikgruppen. Han skal
specielt arbejde med algoritmer designet til at fungere på meget store
datasæt, de såkaldte I/O-algoritmer. I/O-algoritmer analyseres i en speciel
model, som i modsætning til den normale RAM model, ikke antager at
hukommelsen er uendelig stor. Dette tvinger algoritmerne til at tage højde
for, at diskblokke skal læses ind og smides ud igen. Han vil også arbejde
med de såkaldte cache-oblivious algoritmer som er mere generelle end de
almindelige I/O-algoritmer, feltet er endnu ret nyt og der er masser af
spændende og udfordrende ting at lave.
I/O- og cache-oblivious algoritmer er relevante da størrelsen af det data
man ønsker at behandle på en computer stiger mere end mængden af hurtig
hukkommelse i en normal pc. En effektiv I/O algoritme kan reducere
udførselstiden for en databehandling i visse situationer fra et par uger til
nogle få timer. D. Cormer sammenlignede engang forskellen mellem moderne
CPU- og disk-teknologier med den forskel i hastighed der er i
blyantspidsning, ved at bruge en blyantspidser på ens eget skrivebord, eller
at tage en flyvemaskine til den anden side af kloden og bruge en
blyantspidser på en andens bord.
Rune Thorbek er pr. 1/8-2005 inskrevet som ph.d.-studerende ved DAIMI. Hans nuværende arbejde omhandler Linear Integer Secret Sharing (LISS), som er
en måde hvorpå man kan dele et heltal blandt nogle spillere over en monotone
access structure, dvs. at man har nogle minimale delmængder af spillerne,
som kan udlede det delte heltal. I en snart færdig artikkel redegør de for
at dette nye koncept er korrekt, dvs. at enhver lovlig delmængde af
spillerne kan udlede heltallet, og privat, dvs. at enhver ikke kvalificeret
delmænge af spillerne ikke får nogen information om det delte heltal.
Ydermere viser de hvordan dette koncept kan bruges til distribueret
eksponering i en gruppe af hvilkårlig orden, hvilket ikke er muligt i noget
andet distribueret secret-sharing scheme. LISS er fx. anvendeligt inden for
distribueret RSA, og har den fordel at det er proaktivt, dvs. at man kan
have en refreshment phase, hvor heltallet genuddeles. Dette kan gøres af
spillerne uden at de får kendskab til den hemmelige RSA nøgle, som er et
problem i andre tilgange af distribueret RSA.
For tiden kigger han på hvordan et Replicated Integer Secret Sharing
(RISS) af et heltal kan konverteres til en LISS. Dette har den fordel, at
man ved hjælp af at uddele et tilfældigt tal i RISS, kan gemme flere heltal
i LISS uden anden kommunikation end et enkelt broadcast. Dette er praktisk
ved fx. Multi Party Computation, hvor der hyppigt er flere heltal der skal
delles pr. spiller, og man derved undgår en stor del kommunikationen.
IT-stabens Windows-medarbejder ved Datalogisk Institut, John Rothborg Mortensen, har i forbindelse med sine rygproblemer fået en flexjob-aftale, der betyder at han arbejder på nedsat tid. John har det bedst med at arbejde først på dagen, og man skal således ikke forvente at kunne træffe ham efter middag.
En del af Johns arbejdsopgaver er ved at blive flyttet til andre medarbejdere, og man er velkommen til i stedet at rette henvendelse om Windows-problemer til f.eks. Anders Enghave.
|